PORTRÆTINTERVIEW // POV BUSINESS – Lige siden hun som ganske ung blev pædagogmedhjælper på Nørrebro i København, har Bolette Christensen opsøgt og kæmpet for mangfoldighed. I dag er hun en af regeringens tre ghettorepræsentanter. Hun har været topleder i 30 år, og lige så længe har hun kæmpet for få mange flere kvinder ind i virksomhedernes bestyrelser. Manglen på kvinder i erhvervslivets top er et nærmest katastrofalt tab af talentmasse, siger den 58-årige erhvervsleder til POV’s Poul Arnedal, der har mødt hende i Vordingborg, hvor hun i dag er direktør for Vordingborg Erhverv A/S.
Bolette Christensen er en mønsterbryder. Og det er ikke noget, der sådan bare lige kommer af sig selv. Hun er datter af en kontorassistent og lagerforvalter i Greve syd for København, og det, hun har fået med hjemmefra, er opbakning.
”Mine forældre har altid troet på mig og sagt: ’Det kan du godt.’ De kunne ikke hjælpe mig med mine lektier, da jeg kom op i de højere klasser og i gymnasiet. Men når jeg havde opgaver for, blev der serveret the og lavet kage til mig. Uden den støtte og opbakning hjemmefra, ved jeg ikke, om jeg havde siddet her i dag,” siger 58-årige Bolette Christensen.
Brænder for mangfoldighed
Siden oktober 2020 har hun været direktør i Vordingborg Erhverv A/S. Samtidig indtager hun en række bestyrelsesposter og er blandt andet formand for bestyrelsen for Kunstmuseum Brandts i Odense, der oprindeligt var kendt som Brandts Klædefabrik. I gennem 17 år indtog hun en direktørpost i Dansk Industri, og for et år siden udgav hun sammen med Lilian Mogensen bogen De kan godt – de vil gerne om kvinder i bestyrelser.
Her var der en helt anden mangfoldighed end den, jeg var vant til hjemme fra Greve. Det var første gang, jeg oplevede mennesker med anden etnisk herkomst end dansk
For er der noget, Bolette Christensen brænder for, så er det mangfoldighed. Ikke mindst når det drejer sig om at udnytte kvinders potentiale og få dem ind på bestyrelsesposter.
”Det er utroligt, at et land som Danmark sakker så meget bagud, når det drejer sig om at få kvinder ind i bestyrelser. Ja, det er nærmest katastrofalt. Det er et tab af talentmasse. Faren er jo, at andre stjæler vores gode talenter.”
”Når unge veluddannede kvinder tager ud og arbejder i andre lande, så er det jo en dræning af samfundsressourcer, hvis de ikke vender hjem igen. Så ud fra en samfundsmæssig vinkel er det rigtig kedeligt det her. Vi skal opmuntre unge kvinder til at turde gå hele vejen, hvis de har evnerne,” siger Bolette Christensen.
Hun er selv et eksempel på en kvinde, der er gået ”hele vejen”. Og når hun er nået til, hvor hun er i dag, så er det ikke kun, fordi hun er gået efter de ’tunge poster’ i erhvervslivet. Den mangfoldighed, hun sætter så stor pris på, har også betydet, at hun har involveret sig i en række mere socialt betonede projekter på højt plan. Og i dag er hun bl.a. udpeget som en af regeringens tre ghettorepræsentanter – eller ’ghettovismænd’, som nogen også kalder dem.
Har altid kunnet li’ at kæmpe for noget
Allerede som 14-årig blev hun elevrådsformand på sin lokale skole og var med til at starte et fælles elevråd for hele Greve kommune.
”Ligesom den form for organisatorisk arbejde i en ung alder har kickstartet mange kvinders karriere, så betød det også for mig, at jeg lærte at stille mig op og tale til større forsamlinger og kæmpe for noget. Og jeg kunne li’ det,” understreger Bolette Christensen.
Det betød ikke kun, at hendes erhvervs-portefølje pludselig blev noget anderledes. Hun fik også for alvor fingrene i den suppe, der hedder mangfoldighed
Efter gymnasiet ville hun opleve noget andet end ”den lidt borgelige udflytningskommune, Greve, hvor der var cykelstier og alting var så pænt,” som hun siger, og hun tog et job som pædagogmedhjælper i en lille børnehave på Nørrebro, hvor hun selvfølgelig hurtigt blev tillidsmand.
”Her var der en helt anden mangfoldighed end den, jeg var vant til hjemme fra Greve. Det var første gang, jeg oplevede mennesker med anden etnisk herkomst end dansk. Både på gaden og i den institution, hvor jeg arbejdede,” fortæller hun.
Omfavnelsen af det mangfoldige fortsatte i forbindelse med en række rejser ud i verden, inden hun besluttede sig for at læse psykologi på Københavns Universitet, sideløbende med at hun tjente til studierne ved at arbejde i en institution for autister og udviklingshæmmede.
Men selvom hun var interesseret i sociale problemstillinger, og folk der havde det svært, så kunne hun ikke se sig selv i en stilling som klinisk psykolog på et psykiatrisk center som f.eks. Skt. Hans. I stedet valgte hun at blive erhvervs- og organisationspsykolog og skrev speciale om kvinder i topledelse. Og allerede mens hun som studerende arbejdede som ekstern konsulent for Dansk Arbejdsgiverforenings kursuscenter i Nordsjælland, blev hun tilbudt et job i forsikringsselskabet Baltica.
Blev erhvervsleder som 29-årig og har været det lige siden
Allerede efter et år i Baltica blev hun som 29-årig udnævnt til chef for afdelingen for lederudvikling, hvor man bl.a. arbejdede med kvinder og karriere. ”Og jeg har været leder lige siden,” konstaterer hun med et smil.
Det har altid været vigtigt for mig at opsøge situationer, hvor jeg får sat spørgsmålstegn ved nogle af mine vante forestillinger
En anden ting, hun hurtigt lærte i Baltica, er, hvor meget netværk betyder for ens karriere. Det førte hende efter fire år i Baltica til stillingen som leder af Dansk Industris (DI’s) karriereudvikling, som sluttede med en direktørpost i Danmarks største erhvervsorganisation, hvor hun de næste 17 år bl.a. også arbejdede med kvinder, ledelse og karriere.
Ved siden af sit arbejde i DI, kastede Bolette Christensen sig ind i bestyrelsesarbejde og blev bl.a. næstformand for Rehabilitering af Etniske Kvinder i Danmark og formand for Dannerstiftelsen og sit gamle gymnasium i Greve.
I 2011 skiftede hun direktørtitlen i Danmarks største erhvervssammenslutning ud med jobbet som adm. direktør i Børnefonden, der bl.a. tæller 800 medarbejdere i både Danmark og en række vestafrikanske lande. Det betød ikke kun, at hendes erhvervs-portefølje pludselig blev noget anderledes. Hun fik også for alvor fingrene i den suppe, der hedder mangfoldighed.
Har opsøgt situationer, som satte spørgsmålstegn ved vante forestillinger
”Vi bliver meget nemt lukket inde i vores egen selvforståelse om, hvordan ting hænger sammen. Det er sundt at blive udfordret og møde andre mennesker og kulturer end den, man lige selv er en del af, enten man bor i Hellerup, Nordsjælland, på Nørrebro eller i Gellerupparken,” siger Bolette Christensen, der lige siden hun forud for sine psykologistudier rejste rundt i verden, har gjort en dyd af at opsøge fremmede kulture og sædvaner.
Al forskning viser, at det giver bedre produkter, en bedre bundlinje osv., når der sider kvinder i bestyrelserne
”Det har altid været vigtigt for mig at opsøge situationer, hvor jeg får sat spørgsmålstegn ved nogle af mine vante forestillinger. Som leder handler det jo bl.a. om, hvordan man håndterer konflikter, når forskellige mennesker mødes og skal samarbejde. I den situation er det afgørende, hvordan du reagerer. Om du bliver fornærmet, eller om du går ind i dialog og ser de forskellige synspunkter.
Man kan selvfølgelig ikke gøre alle tilfredse, men jeg er ikke typen, der bærer nag. Det ligger mig temmelig fjernt. For mig handler det om at se fremad og komme videre,” fastslår Bolette Christensen, der efter seks år i Børnefonden sagde farvel til direktørposten for fultids at kaste sig ind i det professionelle bestyrelsesarbejde, inden hun for trekvart år siden takkede ja, til direktørjobbet i Vordingborg Erhverv.
Det var også i den periode, hun sammen med Lilian Mogensen drog land og rige rundt for at interviewe et halvt hundrede kvindelige bestyrelsesmedlemmer, hvilket resulterede i bogen De kan godt – de vil gerne.
Ansvaret ligger hos bestyrelsesformændene
”Når man ser på sammensætningen af en bestyrelse, så er kønnet i princippet underordnet. Det er kvaliteten af arbejdet, der betyder noget. Men der er ingen tvivl om, at kvaliteten højnes, når en bestyrelse har en mangfoldig sammensætning. Al forskning viser, at det giver bedre produkter, en bedre bundlinje osv., når der sider kvinder i bestyrelserne, så det er sgu rigtig svært ikke at kæmpe for det,” siger Bolette Christensen og fortsætter:
”Dem, der skal drive det her, er bestyrelsesformændene. De skal kigge uden for deres egne snævre cirkler og sige til de headhuntere og andre, som bliver benyttet til at søge kandidater til f.eks. bestyrelserne, at de skal huske også at søge efter kvindelige kandidater. Selvfølgelig skal man gå efter folks kompetencer, men det er også vigtigt, at man bruger hele den talentmasse, som er derude, optimalt. Og det inkluderer bl.a. kvinderne. Når det ikke sker, så handler det meget om fordomme, og det er jo træls.”
Bolette Christensen hører ikke til blandt dem, der går ind for lovgivning og kvoter, når der gælder antallet af kvinder i bestyrelser.
”Men det er en udvikling, som vi ikke kan komme uden om, og det er jo til enhver tid rarere for en virksomhed at være på forkant med udviklingen, i stedet for at det bliver tvunget igennem som lovgivning. Så der er kun én ting at sige: ”Se nu at komme i gang!”
Et grønt erhvervsudviklingsområde
Lige nu er hun selv i gang med at sætte Vordingborg kommune på verdenskortet som et grønt erhvervsudviklingsområde og få folk til at komme ned til Sydsjælland og bosætte sig i Præstø, Vordingborg og på Møn.
”Her er smukt og grønt, og der er stadig flere virksomheder, der arbejder med bæredygtighed lige fra havvindmølleparker, transport, biobrændsel og landbrug. Med den nye Femern-forbindelse ligger vi lige midt i smørhullet mellem Sverige, Norge og Finland til den ene side og Tyskland og resten af Europa på den anden. Selvom den først står færdig i 2029, så er det vigtig at forberede sig i tide, og vi er i allerede fuld gang.”
”Hvis det står til os, så vil Klintholm Havn på Møn blive Østersøens svar på Esbjerg som The Baltic Sea Offshore Hub, der bliver basen for etableringen af havvindmølleparker i Østersøen. Og så sent som i sidste uge kunne vi præsentere verdens største produktionsanlæg for biobrændstof, Vordingborg Biofuel, som med en investering på 2 mia. kr. er ved at etablere sig på Vordingborg Havn, hvor den skal skabe halm og andre bioprodukter fra landbruget om til bioethanol. Og det er kun begyndelsen,” slutter Bolette Christensen, der sideløbende med sit job som direktør i Vordingborg Erhverv A/S fortsat vil kæmpe for flere kvinder i bestyrelserne og vedblive med at arbejde som bestyrelsesmedlem og –formand for andre institutioner og virksomheder.
DU KAN LÆSE FLERE AF POUL ARNEDALS PORTRÆTTER OG ARTIKLER HER
Topfoto: Bolette Christensen fotograferet af Poul Arnedal.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
