
TEATER // ANMELDELSE – Mikkel Arendt møder Herman Melvilles eksistentialistiske murstensroman med fascinerende mani og imponerende kropslighed. Forestillingen balancerer intenst mellem det minimalistiske og monumentale, men tilskæringen er nok mest for kendere af forlægget.
At koge Melvilles monsterroman med sit enorme persongalleri ned til en kompakt monolog, lyder som en opgave på niveau med Kaptajn Ahabs jagt på den mytiske Hvide Hval, Moby Dick. På Revolver har Rune David Grue alligevel kastet sig ud i udfordringen og er lykkedes med en tung, men fascinerende forestilling.
Kaptajn Ahabs desperate søgen efter sit fiske-nemesis ombord på en hvalfangerbåd kan i denne version forstås som en søgen efter mening i en moderne verden, hvor al mening synes at forsvinde. Samtidig spøger også det klassiske tema: mennesket i kamp mod naturen og dermed sig selv.
Mens man i starten kunne frygte, at det hele ville blive endimensionelt, dykker Mikkel Arendt dybt, dybt ned i Kaptajn Ahabs psyke, der nærmest besætter fortælleren som en anden Mr. Hyde
Kun Ahab og Moby Dick optræder som navngivne karakterer i denne version og Mikkel Arendt skal da heller ikke bede om at blive kaldt Ishmael (”Call Me Ishmael” er jo ellers er romanens åbningsreplik). Faktisk smelter hele hvalfangerskibets besætning sammen, som forestillingen udvikler sig og netop dette er både et af forestillingens mest interessante, men også forvirrende greb.
Besat af Kaptajn Ahab
Mikkel Arendt indleder forestillingen på en gold gråhvid scene, slæbende på en bunke rekvisitter, der leder tankerne hen på en moderne Sisyfos. Først er han fortæller, siden overtager mandskabet hans fysik.

Mens man i starten kunne frygte, at det hele ville blive endimensionelt, dykker Mikkel Arendt dybt, dybt ned i Kaptajn Ahabs psyke, som nærmest besætter fortælleren som en anden Mr. Hyde. Skuespillet veksler mellem stille poesi og voldsom galskab – med strejf af Willem Dafoe.
Det er imponerende hvordan en tilsyneladende tom scenografi pludselig kan sige så meget om det er være et moderne menneske
Til gengæld gør de pludselige skift mellem roller fortællingen svær at følge. For publikum uden forhåndskendskab kan det være vanskeligt at holde overblikket, selvom Mikkel Arendts komiske timing til tider letter stemningen.
En hval i et scenerum
Et dramatisk, men også scenografisk højdepunkt, er da et af Moby Dicks notorisk langtrukne kapitler tages under behandling. Mens alskens hval-fakta forklares, forvandles scenen fra en statisk gråhvid bølge til en medspiller uden ansigt.
Det er mesterligt hvordan Mikkel Arendt i scenografien bliver endnu mere lillebitte i det store scenerum. Han er mennesket overfor det store, tomme kosmos, der i desperation prøver at tilegne det betydning.

Det er imponerende, hvordan en tilsyneladende tom scenografi pludselig kan sige så meget om det at være et moderne menneske. Maja Ravn lykkes med at skabe sin Hvide Hval i Revolvers scenerum. Behovet for mængden af spermacet kan måske diskuteres.
De helt store spørgsmål
Moby Dick kredser både som roman og teatermonolog i sin grundessens om de helt store spørgsmål: Hvad er meningen med livet? Ligesom forestillingens scenografi, fungerer teatermonologen som et blankt lærred, vi selv må fylde med betydning.
I en tid hvor verdensordenen synes at vakle, føles et stykke om søgen efter mening ganske relevant. Den klassiske læsning af romanen peger mod kristendommen som svar. På Revolver er der ingen gudgivne løsninger. Vi kan lige så lidt fange svaret her, som Ahab kan fange sin hval.
Moby Dick på Revolver er endnu en seværdig monolog, især på grund af Mikkel Arendts kraftfulde spil og Maja Ravns scenografi. Der er meget at hente, men man skal arbejde hårdt som en sømand på en hvalfangerbåd for at få det hele med. Eller måske bare læse lidt på lektien.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()







og