MOBILEPAY // KOMMENTAR – Med sine seneste gebyrtiltag og et marked stort set uden konkurrenter er Mobilepay ikke blot gået i noget, der ligner monetariserings-humør, men også mod en rolle, der måske burde kigges efter i sømmene af et monopoltilsyn, skriver Uffe Jonas.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Mobilepay er gået i monetariseringsmodus. De har været dygtige til at lokke kunder til, men nu skal de også til at tjene penge. Store penge.
Det er en fuldautomatiseret elektronisk smart-app, som hidtil har været gratis, og som nu bliver forvandlet til en pengemaskine.
1 procent i provision på transaktioner, som overstiger 4.000 kr. Det er 10 kr. på en betaling til 5.000 kr. Svarende til 60 kr. for en betaling på 10.000 kr.
De startede med at kræve 1 procent af de handlendes omsætning. Der var rigtig mange småhandlende, som faldt af i svinget lige der. Men det er svært at sige nej, fordi det er så nemt at benytte for kunderne.
Så når først brugerne er blevet hooked, er det tid til at banke prisen i vejret. Ligesom på et narkomarked. Er der noget, vores finansielle app-pushere kan regne med, så er det vores medfødte hang til magelighed.
Det er i mine øjne groft misbrug af en monopollignende status. Og det er helt klart åger
Nu kræver de så samme afgift af privatbrugere for transaktioner over 4.000. Og på indsamlinger snupper de lige 1,9 procent. Altså 19 kroner per tusind kroner indsamlet. Uden bundgrænse. ”Beløbet trækkes automatisk,” som det så venligt meddeles i de nye forretningsbetingelser.
Ydelsen har ikke ændret sig det mindste. Den er konkurrencefri, investeringsfri, fuldautomatiseret og kræver nærmest ingen arbejdskraft. Og den bør selvfølgelig koste et rimeligt beløb, en halv til en hel promille af transaktionen ville jeg synes var rimeligt.
Men én procent!? På al omsætning igennem appen. Det er i mine øjne groft misbrug af en monopollignende status. Og det er helt klart åger. En privatkapitalistisk moms oven i momsen.
Mobilepay – en sag for Konkurrencestyrelsen
I gamle dage havde vi Monopoltilsynet, som nu er blevet til Konkurrencestyrelsen, til at tage sig af den slags fiffigheder. Det er godt nok længe siden, man har hørt det mindste pip fra dem.
På samme måde med benzinselskaberne.
Hvornår har du sidst set benzinpriser, der varierede mere end 10 øre fra tank til tank? Nej vel! Det er ved at være nogle år siden, man sidst så noget til et godt tilbud på 50 øre eller 1 krone literen, sådan som man tit kunne opleve det i gamle dage.
Den såkaldte frie konkurrence mellem benzinselskaberne fungerer altså heller ikke. Og det gør statstilsynet med dem åbenbart heller ikke. Jeg kan huske, dengang Monopoltilsynet indimellem greb ind over for benzinfirmaerne og krævede større konkurrence, når man kunne se, at markedet blev for ensartet.
Det var dengang.
Hvad det betyder, er, at hele det nationale benzinmarked i dag funger som et stort kartel. Man behøver ikke engang holde lyssky cigarmøder i tilrøgede baglokaler for at aftale den slags ligesom i gamle dage, hvor man stadig kunne risikere at blive afsløret.
Der blev også uddelt klækkelige bøder, når røgen blev for tyk. Og det var dyrt.
I dagens elektroniske landskab kan man bare stiltiende underforstå, at alle følger listepriserne. Eller skrue lidt på forretningsbetingelserne, så bliver hidtidige gratisydelser pludselig forvandlet til en national ekstraskat, der stjæler en procent af alt, hvad der rører sig. Og så er der ingen, der har foretaget sig noget ulovligt.
Vi som borgere og småhandlende må se os omdannet til økonomiske malkekøer
Jeg ved ikke, hvad de går og laver inde i Konkurrencestyrelsen, men hvis ikke det her nummer kan vække dem, så er der nok intet, der kan. Hvor er dem, der skulle beskytte os allesammen imod den slags lumske overgreb?
Jeg tænker mig, at habitbanditterne på fornuftig og forretningsmæssig vis har sørget for at cleare tiltaget med tilsynsmyndighederne på forhånd. Her i Danmark er vi jo pæne mennesker og kendt for at kunne tale sammen om tingene. Ligesom én stor familie.
Det er nok derfor, der er så stille.
Mens vi som borgere og småhandlende må se os omdannet til økonomiske malkekøer.
Vi stolte og frie, som førhen udgjorde samfundets politisk-økonomiske subjekt og nukleus, er på vej til at blive reduceret til fluer i det klistrede spind af automatiserede betalings- og overvågningsanordninger, som industrien og politikerne tilsammen vil have spundet os ind i.
Og så er det jo så mageløst nemt og praktisk at bruge, og helt frivilligt. Du har jo selv valgt det. Og du kan selv vælge det fra. Der er ingen, der har tvunget dig til noget.
Vel?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
