Klaus Wivel: Svigtende dømmekraft

Klaus Wivel 25.08.2021

MEDIEKRITIK // GENMÆLE – I sagen mod Morten Messerschmidt omgår Steffen Groth byretsdommerens inhabilitet med betragtelig nonchalance. Det er der virkelig ingen grund til, skriver Klaus Wivel, redaktionschef på Weekendavisen, i et svar til POV’s skribent.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Steffen Groth gør et grundigt forsøg på at bagatellisere de mange likes og kommentarer på Facebook, som byretsdommer Søren Holm Seerup i de senere år har givet vendt mod Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt – enkelte, der også direkte refererer til den sag mod Messerschmidt, som han selv blev dommer for.

Det forsvar kan Seerup kun være tilfreds med. Groth mener tydeligvis, at disse likes hører til i småtingsafdelingen, og at de ikke underminerer balancen mellem ytringsfrihed og upartiskhed for dommere.

I et større perspektiv handler det om den tillid, offentligheden bør kunne have til landets dommere: at de selv er i stand til at vurdere, hvorvidt deres habilitet kan drages i tvivl

Det store spørgsmål er, om vi kan forvente, at Groth vil være lige så storsindet, hvis han eller folk, han holder af, en dag selv skulle stå for en dommer, der gennem flere år har liket adskillige hånende og latterliggørende opslag vendt mod dem selv og de institutioner, de repræsenterer.

Her finder man sagens kerne: Rettigheder er noget, der i første omgang skal komme den anklagede til gode, ikke dommeren. Men i et større perspektiv handler det om den tillid, offentligheden bør kunne have til landets dommere: at de selv er i stand til at vurdere, hvorvidt deres habilitet kan drages i tvivl.

Da man ikke kan forvente og slet ikke skal ønske, at pressen og dommerstanden selv hver gang skal gennemtrawle en dommers ytringer til en anklaget gennem tiden, er vi tvunget til at tage for givet, at de er i stand til at holde streng selvjustits.

Dommeren svigtede i ligeså høj grad offentlighedens tillid som Messerschmidts ret til en dommer, der fremstår inhabil, skriver Klaus Wivel. Foto: Wikimedia Commons

Det har Seerup tydeligvis ikke været, for i så fald havde han afvist at tage retssag mod Messerschmidt. Og han satte tyk streg under sin manglende dømmekraft ved kort efter dommen at like et opslag fra sin ven, tidligere justitsminister Søren Pind, der beskrev Messerschmidt som æreløs, fordi han fortsatte som DF-næstformand skønt idømt fængselsstraf.

Derved svigtede dommeren i ligeså høj grad offentlighedens tillid som Messerschmidt ret til en dommer, der fremstår inhabil. Groth omgår det svigt med betragtelig nonchalance, men det er der virkelig ingen grund til. Retsstaten bygger på, at vi kan have tillid til dommernes neutralitet.

“Messerschmidts mediesejr”, kalder Groth sin kommentar. Er de to formænd også blevet et offer for den?

I den forbindelse er det vigtige ikke, om Messerschmidt beviseligt har svindlet med EU’s midler, og om han er skyldig til op over begge ører; han er kun interessant i det omfang, at det er hans rettigheder, der er i fare for at blive trådt under fode.

Groth fremhæver, at professor i strafferet Jørn Vestergaard ikke mener, at der er tale om inhabilitet i denne sag, og POV-klummisten afslutter med at erklære, at “flere medier er parate til at forstørre og fortegne digitale levn fra Facebook samtidig med, at de formindsker tiltroen til en dommers professionelle dømmekraft og habitus”.

Groth nævner også Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg, dog uden at tage stilling til, hvorvidt Sjöberg i så fald også “formindsker” denne tiltro til byretsdommerens “professionelle dømmekraft og habitus”. I lørdags i Politiken ville Sjöberg godt nok ikke tage stilling til, hvorvidt Seerup var inhabil, men han sagde: “Hvis jeg havde kommenteret en sag forud, ville jeg ikke selv påtage mig den.”

Og i søndags skrev Martin Lavesen, formand for Advokatrådet, i Berlingske:

“I vores øjne er dommeren med sine handlinger gået for langt i forhold til, hvordan dommere bør opføre sig. Om retsformanden har tilsidesat loven, skal vi ikke gøre os til dommer over, men med sine likes og kommentarer har dommeren bragt sig selv i en position, hvor omverdenen nu sidder tilbage med en tvivl om, hvorvidt dommeren egentlig har været upartisk.”

“Messerschmidts mediesejr”, kalder Groth sin kommentar. Er de to formænd også blevet et offer for den?

LÆS MERE AF KLAUS WIVEL I POV HER

Topbillede: Klaus Wivel og Steffen Groth, privatbilleder

Klaus Wivel (født 1971) er redaktionschef. Af uddannelse er Wivel cand.mag. i dansk og kommunikation, og han har siden 1998 været udlands-, indlands-, sports- og kulturskribent ved Weekendavisen. Han har desuden været bogredaktør og var i to år avisens korrespondent i USA. Wivel er vidtfavnende, men har i særlig grad dækket den israelsk-palæstinensiske konflikt og USA. Forfatter er Wivel til bogen "Næsten intet - en jødisk kritik af Kierkegaard" (1999). Hans reportagebog "Den sidste nadver" (2013) om, hvorfor kristne forlader de arabiske lande, er udkommet i Norge, Sverige, Tjekkiet og USA. Derudover har han i samarbejde med cykelrytteren Michael Rasmussen skrevet selvbiografien "Gul feber" (2013).