MIT VALG // KOMMENTAR – “At AI-udviklingen går hurtigt, og at det er umuligt at bevare overblikket, fritager ikke politikerne fra ansvar,” skriver Jacob Rosendal. “Danmarks teknologiske udvikling påvirkes på mange måder, men de 179 politikere på Christiansborg må forventes at have idéer og visioner, der kan omsættes til politik. Sådan er det på alle områder. Men hvad med AI?”
Mit Valg. Hvad har betydning, når vi stemmer? Kortere skoledage, at store bededag igen bliver helligdag? Eller omlægning af boligskat, formueskat eller fødevarecheck. I Mit Valg deler POV-skribenter deres tanker og overvejelser om, hvad der afgør, hvem de vælger at stemme på.
Dagen før folketingsvalgets udskrivelse offentliggjorde Digitaliseringsministeriet en nyhed om en tech-rapport, der sætter Danmark i et godt lys, hvad angår AI. Overskriften lød simpelthen: ”Danmark løber med AI-guldet i Europa”. Du har sikkert ikke hørt om redegørelsen, og valgkampen kommer næppe heller til at gøre nogen klogere på, hvad de danske politikere egentlig vil med AI.
Jeg har skrevet flere artikler og anmeldelser om AI her hos POV. Jeg følger altså med, selv om det ofte er vanskeligt at skelne hype fra reel indsigt. Meget tyder på, at vi her i begyndelsen af 2026 står et afgørende sted, når det gælder udviklingen af AI. I en af de bøger, som jeg har behandlet, blev spotlyset rettet mod big tech-bagmændene.
Dem kan man sige meget dårligt om, men deres færden er ofte interessant. En af grundlæggerne af Twitter, Jack Dorsey, annoncerede forleden en kæmpe fyringsrunde i sin virksomhed Block – 4.000 ud af 10.000 medarbejdere blev opsagt. Årsagen var intelligente værktøjer, som kan oversættes til kunstig intelligens. Aktien steg, og Dorsey sagde, at flere andre fremover vil gøre som ham.
Herhjemme har Martin Thorborg og Lars Seier Christensen i de seneste uger været i medierne med temmelig dystre AI-prognoser i forhold til beskæftigelse og mere generelle fremtidsudsigter. Man kan selvfølgelig vælge at ignorere både Thorborg og Seier – for ikke at tale om ham Dorsey, han er jo tilmed amerikaner, og dem kan vi ikke længere lide, så hey, måske går det alt sammen.
Det politiske tech-ansvar
Det er virkelig vanskeligt at sige, hvad der kommer til at ske i de kommende måneder og år, når emnet er kunstig intelligens. Ja, det er en bizar sætning at skrive, for AI er jo så mange ting og ikke kun ét emne, men forhåbentlig forstår man pointen. At udviklingen går hurtigt, og at det er umuligt at bevare overblikket, fritager dog ikke politikerne fra ansvar. Danmarks teknologiske udvikling påvirkes på mange måder, men de 179 politikere på Christiansborg må forventes at have idéer og visioner, der kan omsættes til politik. Sådan er det på alle områder. Men hvad med AI?
Værktøjerne bliver selvfølgelig brugt i kampagnekontorerne – bare se på de AI-videoer, som allerede vælter ud i valgkampen. Det er imidlertid slet ikke nok. I rapporten, som jeg nævnte i indledningen, er der optimisme at spore. Jeg frygter dog, at grundlaget er for tyndt. Prøv at læse de første to sætninger:
Danmark står her i begyndelsen af 2026 på et solidt digitalt fundament. Som redegørelsen viser, ligger Danmark fortsat højt på mange nøgleparametre og fastholder en position som et digitalt foregangsland.
Man kan helt forsigtigt sige, at ”et solidt digitalt fundament” virker som lidt af et luftkastel. Situationen er, at vi taler med bots konstant, data kan analyseres mere eller mindre uafbrudt af AI-agenter, mens flere og flere bruger ChatGPT, Gemini og Claude som internettets hoveddør frem for Google. Vores samfund forandres af kunstig intelligens. Nu.
Den digitale transformation er slet ikke slut
Det er banalt at konstatere, at kunstig intelligens er dynamisk, og at udviklingen går hurtigt. Jeg håber virkelig ikke, at jeg i valgkampen kommer til at høre en eneste politiker, som bliver ved med at ævle om, at AI hallucinerer, laver fotos med otte fingre og den slags. For det er ikke relevant længere. Sprogmodellerne forbedres konstant. Det nytter heller ikke rigtigt noget at tale om et solidt digitalt fundament – i dag foregår den teknologiske udvikling på en måde, så ethvert fundament hele tiden eroderer, om ikke andet ved næste opdatering.
Politikerne har haft en afgørende rolle i den digitale transformation, som Danmark har gennemgået de seneste 20-30 år. Det er også vigtigt at understrege alle de muligheder, som kunstig intelligens har givet og vil fortsætte med at give. Men man kan spørge, om politikerne vil afvente udviklingen eller selv være med til at skabe den. Jeg mener, at de opstillede på listerne, som nu forsøger at blive valgt ind i Folketinget, i det mindste må være med til at påvirke, hvordan kunstig intelligens skal forme vores samfund. Her kommer tre AI-spørgsmål, som måske ikke er helt simple, men det er emner, vi på et tidspunkt må insistere på skal behandles:
Hvordan skal uddannelsessystemet tackle AI-udviklingen?
Hvordan skal man få fodfæste på et arbejdsmarked, hvor mange af de arbejdsopgaver som nyuddannede tidligere lavede, forsvinder pga. kunstig intelligens?
Hvordan ville det se ud, hvis man tænkte i flere forskellige fremtids AI-scenarier – og gerne mindst ét, der ikke hvilede på den rosenrøde forestilling om Danmark som et digitalt foregangsland, da den utroligt hurtigt kan være forældet?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og