Rosin i Rom – et rejsebrev

i Kultur & Medier/Rejse af

REJSEBREV – Da jeg vågnede i morges regnede det skomagerdrenge og med undtagelse af ganske få øjeblikke, så er det fortsat hele dagen. Jeg har gået i vand til anklerne og haft et virkeligt godt greb i paraplyen med mine rosinfingre. Det har regnet så meget, så min paraply havde brug for en paraply. Men HEY! Jeg er i Rom!

Enzo hentede mig i lufthavnen i sin store Mercedes og det var godt, for Rom er berygtet for sin afvikling af trafik. Når der ikke var plads i den almindelige vejbane, så snuppede Enzo blot sporvognsskinnerne, og på den måde lykkedes det mig at ankomme til mit hotel “Navona Residenza de Charme” i bil ad gader så smalle, så de indbyggede afstandssensorer i Mercedesen hylede uafvendeligt.

Hotelfatter Jean tog imod mig i døren, og da al det praktiske var overstået ville han gerne vide, hvad mine planer var for resten af dagen. Inden jeg nåede at sige: “Hvor er den bedste kaffebar i nærheden” havde han indtegnet en rute på et kort, som skulle være passende for den første dag i Rom. På trods af en noget strabadserende og udmattende rejse, så er jeg jo heller ikke én, der vil gå glip af noget, og her var åbenbart ingen tid at spilde.

Ruten han havde tegnet var ideel for en nybegynder udi Roms gader og stræder

Jean er halvt fransk og halvt hollandsk og meget entusiatisk. Hans engelske med lidt hollandsk og meget fransk accent gjorde, at jeg opfangede nok til at forstå det meste, herunder hvilke restauranter jeg skulle bestille pasta på men endelig ikke pizza, og omvendt. “This museum is absolutely amazing, but this one is baahhh”. (Tilsæt selv rigelig tyk fransk accent).

En bouillonterning af Rom

Ruten han havde tegnet var ideel for en nybegynder udi Roms gader og stræder. Forbi Piazza Navona, den aflange plads med smukke fontæner og gadesælgere og deres gøgl, den runde Pantheon, Fontana de Trevi som man bør smide en mønt i for at sikre sig, at man vender tilbage til Rom. Dette lod sig desværre ikke gøre, da ca. 10.000 andre turister havde fået samme idé.

Videre til Den Spanske Trappe, som er tegnet af en italiener, betalt af en fransk diplomat og har fået navn efter den spanske ambassade. 135 trin op og forbi Villa Borghese til udsigtspunktet Pincio med fantastisk skue over Rom. Ned igennem imponerende Piazza del Popolo med en 36 meter høj obelisk bragt her til fra Egypten. Resten af vejen gik jeg langs Tiberen og forbi Mausoleo Augusto, det restaurerede mausoleum for Augusto, grundlæggeren af det romerske imperium.

En god bouillonterning af Rom på min første dag.

På grund af vejrforholdene kan morgenmaden ikke indtages på hotellets smukke tagterrasse, men i stedet på en café rundt om hjørnet. Her man man vælge frit: To kopper kaffe og en croissant eller to croissanter og en kop kaffe. “In both cases an orange juice” som der står på min voucher.

Efter nøje overvejelse valgte jeg at gå imod strømmen og bede om én kop kaffe og én croissant. Den smukke italienske servitrice med røde læber var ikke helt tilfreds, men jeg fik min vilje.

Table for one

Veludhvilet efter 10 timers søvn og klar til at opleve og fornemme historiens vingesus.

Jeg har været så heldig at få insider tips og dos and don’ts fra Søren Rud som kender Rom bedre end de fleste. Søren Rud er fotograf og har boet og arbejdet i Rom. Han ved, hvad der er værd at se og hvilke restauranter, der er værd at besøge, og har delt gavmildt med mig.

Jeg ved ikke noget værre end at havne i middelmådige turistfælder både hvad angår mad og attraktioner, så hvis jeg kan springe de obligatoriske baked beans og pomfritter over, så er jeg lykkelig. Jeg bliver lige dele forarget, forskrækket og væmmes en smule, når jeg ser de gyldne buer tilhørende det verdensomspændende burgerregime. Hvem spiser på McDonald’s i Rom!?

Planen i dag er Peterspladsen og Peterskirken, Via dei Coronari som er gaden for antikvitetshandlende og bydelen Trastevere som er et hyggeligt kvarter med små butikker i de brostensbelagte stræder.

Målet her er at spise frokost på særligt udvalgt restaurant, men ak – da jeg når frem hører jeg bare: “Kitchen closed”. Det er en gevaldig streg i regningen. Jeg er ret sulten efter min ene croissant i morges, og lige før divaen i mig bryder ud i lys lue, tager jeg mig sammen og finder et andet sted, som serverer den lækreste hjemmelavede tagliatelle med pecorino og friskhøvlet sort trøffel.

Da mætheden er indtruffet går det op for mig, at jeg faktisk hellere vil mødes med et afslag, fordi køkkenet er lukket end at blive trukket ind sidelæns i en restaurant mens en uterlig tjener blænder mig med laminerede billeder af pomfritter og fiskepinde.

Jeg bliver lige dele forarget, forskrækket og væmmes en smule, når jeg ser de gyldne buer tilhørende det verdensomspændende burgerregime. Hvem spiser på McDonald’s i Rom!?

Efter dejlig mad, et glas Nebbiolo, lidt opladning af telefonen og en meget snakkesalig tjener stilner regnen en smule af, men rendestenen har ikke kunne følge med, så vandet løbet i åer og ligger i søer. Vi leger jorden er giftig og  jeg kommer nogenlunde tørskoet til Piazza Santa Maria in Trastevere.

Pludselig deler skyerne sig og et stykke med blå himmel og nogle solstråler bryder igennem. Jeg fisker lynhurtigt nyopladet telefon op for at dokumentere det, og igennem kameraet ser jeg fugle. Fugle!

Et tip, jeg har fået, er at holde øje med, om stærene flyver solen sort over Tiber-øen.

Jeg har bare slet ikke overvejet det i dag, for himlen er sort i sig selv, men det er stærene ligeglade med. Jeg spurter igennem vandpytter og -søer op til Ponte Sisto, hvor de sorte stæreflokke hypnotiserer os, der kigger op fra paraplyerne. Flere hundredetusinde stære flyver deres overnatningsballet inden de går til ro i platantræerne langs floden.

Sort sol over Rom. Foto: Søren Rud.

Allerede efter et døgn i byen har jeg nogenlunde overblik over centrum  og kan i store træk finde rundt takket være Jeans rute i går. Det lykkes mig at guide et forvildet (italiensk) turistpar i retning af Vatikanet bag Peterskirken. Gad vide om de fandt frem? På hotelværelset bliver dyngvådt tøj og gennemblødte sko sat til tørre, så de er klar til endnu en regnvejrsdag i morgen, og jeg begiver mig afsted igen. Jeg har heldigvis bestilt bord hos Da Francesco til aftensmaden, et andet tip. Der er nemlig helt fyldt op, men mit ‘table for one’ er klart.

“Det meste på menukortet hos Da Francesco er fremragende” fik jeg at vide. Da jeg jo ikke kan bestille det meste, nøjes jeg med grillet blæksprutte og kartofler stegt i ovn, og det er – fremragende. Vin og vand for jeg er jo i Rom.

Og til dessert: Tiramisu al Pistacchio. Jeg har aldrig fået en bedre tiramisu, og kun med nød og næppe og al selvbeherskelse lader jeg være med at køre fingeren rundt i det høje glas for at få de sidste rester af himmerigsmundfulde.


Fotos: Private


 

Jeg hedder Maria, og jeg står bag bloggen BigFatGreekHealthy. Jeg har snuppet det engelske idiom "Big fat", som betyder fuldstændigt og komplet. Sæt det sammen med mine græske aner, mine kurvede former og min evige søgen efter balance mellem sundhed og lysten alt det dejlige, som livet har at byde på, og du har: BigFatGreekHealthy.

Jeg skriver om det, jeg har på hjerte - om børn, familie, mad, vin, rejser, kærlighed til stort og småt og alt det midt imellem. Sans for detaljen og øje for de små ting.

Til hverdag elsker jeg mit job som lægesekretær på Rigshospitalets TraumeCenter. Mor til to døtre, hustru til Glenn. Bor på wanna-be-bondegård på Amager med hund, kat, skildpadde og seks høns.

Kan du lide det, jeg skriver? Så kan du give en skærv på MobilePay 27112144. Du skal være så velkommen til at skrive til mig på mloizoub@hotmail.com eller på Facebook.

Seneste artikler om Kultur & Medier