FV26 // ANALYSE – Troels Lund Poulsen (V) kom ud af sit flyverskjul på valgkampens første dag og meldte sig som blå bloks statsministerkandidat. Han klarede sig godt i partilederrunden, hvor også Alex Vanopslagh og Morten Messerschmidt meldte sig som statsministerkandidater. Så det er stadig uklart, hvem der skal lede blå blok, men Mette Frederiksen ejede dagen, skriver politisk analytiker Andreas Karker.
Jeg havde forventet, at Troels Lund Poulsen (V) ville gemme nyheden om, at han er statsministerkandidat for blå blok til valgkampens første partilederdebat torsdag aften. Men meldingen gav han allerede om eftermiddagen i et opslag på Facebook.
”Jeg frygter, at hvis de røde partier med Mette Frederiksen får flertal, så vil de overdynge danskerne og vores virksomheder med nye høje skatter. Det vil blive langt dyrere at være dansker,” skrev Venstres formand Troels Lund Poulsen (V) i opslaget på dagen, da statsminister Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg. Han gjorde det et par timer tidligere på Facebook. Og han er faktisk stadig minister i Mette Frederiksens regering.
”Jeg er klar,” sagde Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, til de fremmødte journalister i DR-Byen inden valgkampens første partilederdebat også. Journalisterne ville vide, om Morten Messerschmidt støtter Troels Lund Poulsen som blå bloks statsministerkandidat, og svaret lød, at det skal være en blå leder, der ikke hopper over hegnet. Ellers kan det være Alex Vanopslagh – eller Morten Messerschmidt selv.
Jeg frygter, at hun vil lave en rød regering og gøre Danmark fattigere. Der er brug for en blå regering
Så der er med andre ord fortsat usikkerhed om, hvem der skal stå i spidsen for blå blok efter valget, uanset at Troels Lund Poulsen gjorde et godt og driftsikkert indtryk i partilederdebatten.
Man kommer imidlertid ikke uden om, at Mette Frederiksen ejede hele dagen, hun sad alene med TV 2’s politiske redaktør og snakkede og var så tydeligt dronningen af dansk politik. Hun sagde, at hun ser to muligheder for sig: En midterregering eller en rød regering.
Troels Lund Poulsen valgte kun at bide sig fast i det sidste: ”Jeg frygter, at hun vil lave en rød regering og gøre Danmark fattigere. Der er brug for en blå regering,” sagde Troels Lund Poulsen.
Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, understregede, at hun er rigtig glad for, at Troels Lund Poulsen nu har annonceret, at han nu er blå bloks statsministerkandidat:
”Da jeg stiftede partiet i sin tid, var det et ultimativt krav, at vi skulle have en blå statsminister. Derfor var jeg glad, da Troels Lund i dag meldte sig som statsministerkandidat. Men det er lige så klart, at det er under forudsætning af, at Troels Lund Poulsen ikke pludselig hopper over hegnet og gør Mette Frederiksen til statsminister,” lød det fra Inger Støjberg.
Morten Messerschmidt har afvist at pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Han blev spurgt, hvad han vil gøre, hvis mandaterne falder ud på en måde, så Moderaternes mandater er eneste mulighed for at danne en blå regering.
”Jeg nærer den dybeste respekt for danskernes afgørelse, og jeg kan rigtig godt lide Løkke, men der er ikke ét område, hvor Lars og jeg er grundlæggende enige.”
”Så hvad sker der, hvis der ikke er andre muligheder end Lars Løkke,” blev han spurgt, og Messerschmidts svar var kontant:
”Så er der ikke en blå regering”.
Kampen om store bededag
Senere i debatten bad værterne Kaare Qvist, DR, og Natasja Crone, TV 2, partilederne om at række hånden op, hvis de vil genindføre store bededag som helligdag.
Mette Frederiksen (S), Troels Lund Poulsen (V), Lars Løkke (M) og Martin Lidegaard (RV) undlod at række hånden op og markerede dermed, at de ikke ønsker at genindføre den nedlagte helligdag.
”Regeringen har aldrig kunnet forklare, hvorfor store bededag skulle afskaffes. Må jeg ikke også bare sige: Den kommer jo tilbage,” svarede Enhedslistens leder og lovede, at det første forslag, han vil stille efter valget, bliver at genindføre helligdagen
”Den måde, man fjernede den helligdag på, hvor ingen gik til valg på det, og så kom det som en tyv om natten … det synes jeg, er en urimelighed, man skal rette op på,” sagde Alex Vanopslagh til gengæld.
Pelle Dragsted (EL) blev spurgt, hvorfor det er vigtigt at genindføre store bededag.
”Det er det, fordi vi knokler i Danmark, og jeg tror lige præcis, den der forlængede weekend er noget, som mange familier har sat pris på.”
”Regeringen har aldrig kunnet forklare, hvorfor den skulle afskaffes. Må jeg ikke også bare sige: Den kommer jo tilbage,” svarede Enhedslistens leder og lovede, at det første forslag, han vil stille efter valget, bliver at genindføre helligdagen.
”Det er mageløst at høre, at vi skal hylde demokratiet og sørge for at arbejde på kryds og tværs. Det var lige præcis det, man ikke gjorde her. Man besluttede sig for det og moste det igennem. Det er ikke måden at lave politik på,” sagde Mona Juhl (K).
Jeg vil gerne være meget konkret. Vi har brug for at sætte gang i hjemsendelserne af kriminelle udlændinge
Alle blev spurgt om, hvad der er vigtigst i politik. Så tog Morten Messerschmidt et billede frem.
”Jeg vil gerne være meget konkret. Vi har brug for at sætte gang i hjemsendelserne af kriminelle udlændinge,” lød det fra DF’s partileder.
Derefter fortalte han om en mand, som ifølge ham er dømt for voldtægt af en pige, men manden er stadig i Danmark: ”Vi skal have de kriminelle ud. Det er det vigtigste.”
Formueskat – er det ”dumt” eller helt i orden?
Et andet debatemne var Mette Frederiksens forslag om en formueskat, som Lars Løkke Rasmussen kalder ”dum”. Men statsministeren tror på, at Danmark fortsat vil være rigt med en formueskat:
”Dansk økonomi har aldrig haft det bedre, end den har det i dag. Jeg synes i al beskedenhed, at jeg kan stå i spidsen for et land, der har en god, sund økonomi. Norge fungerer stadig som et rigt land, selvom der er indført en formueskat,” lød det.
Problemet er ikke, at der er nogle, der tjener penge på aktier. Problemet er, at der ikke er flere, der investerer i aktier – Alex Vanopslagh (LA)
Men det argument bed ikke på LA’s leder, Alex Vanopslagh. ”Der er mange lande i verden, der er økonomisk mere lige end Danmark. Slovakiet, Slovenien og Syrien. Men der er ingen, der er ved sine fulde fem, der vil sige, at de er bedre end Danmark, bare fordi de er økonomisk lige,” sagde han, og fortsatte:
”Problemet er ikke, at der er nogen, der tjener penge på aktier. Problemet er, at der ikke er flere, der investerer i aktier.”
Folkeskolens inklusion er gået for vidt
Et andet emne, der fyldte meget i debatten, var inklusion i folkeskolen. Om det sagde Inger Støjberg:
”Inklusionen er gået alt for vidt. Vi taber alt for mange. Vi taber både dem, man kan betegne som de stille piger, vi taber mellemgruppen, de drenge, der har rigtig svært ved at gå i skole, og dem, der virkelig elsker at gå i skole og lære. I stedet bør man genindføre specialskolerne.”
I det hele taget var der meget spredt fægtning om folkeskolen, hvor bl.a. Lars Løkke og Lars Boje Mathiesen fra Borgernes parti forsvarede mere fleksibilitet og magt til lærerne i folkeskolen, og ikke nødvendigvis mindre klasser.
Men statsministeren stod på mål for sit forslag om en blødere start på folkeskolen med blot 14 elever i hver klasse. ”Det er så dyrt med specialundervisning,” påpegede hun, mens andre, inklusive Enhedslistens Pelle Dragsted, var betænkelige ved for megen central styring af skolerne. Fra andre i Blå Blok, herunder Venstre og LA, ville man hellere lade ”pengene følge barnet”.
Rød regering eller hen over midten – statsministeren hedder stadig Mette Frederiksen, som tallene er lige nu
I den første meningsmåling foretaget efter valgets udskrivelse ligger Venstre til under 10 pct. af stemmerne, og Liberal Alliance står til over 11 pct. Og Troels Lund Poulsen vil ikke sværge på, at han ikke vil gå i regering med Mette Frederiksen. Så der er mange problemer for blå blok.
Ydermere – og som en potentiel enorm hovedpine for især Moderaterne, men også for de Radikale – mangler der kun to mandater i at være et rødt flertal.
Dyhr vil gerne i regering, og det er en reel mulighed, som målingerne står lige nu, også selv om Mette Frederiksen nok foretrækker en midterregering
Men uanset den efterfølgende meningsmåling gjorde udenrigsministeren det også godt, selvom han under debatten skændtes med både Morten Messerschmidt og Mona Juhl. Hans parti, Moderaterne, kan ende med at få de afgørende stemmer, hvilket Løkke selvsagt satser på.
Men uanset Løkkes håb ligger Socialdemokratiet altså til lidt over 20 procent af stemmerne i TV 2’s/Megafons måling. Så om det er ”Trump-effekten” eller ej, på trods af partiets elendige EU-valg og et endnu dårligere kommunalvalg, er det faktisk svært at se for sig, at Mette Frederiksen ikke er statsminister, når Kongerunden er overstået efter 24. marts.
Ser man på rød blok, gjorde Pelle Dragsted en solid figur i aftenens debat, og det samme gjorde Pia Olsen Dyhr, der ligger til et kanonvalg med over 15 pct. af stemmerne. Og dermed står SF til at blive Folketingets næststørste parti. Dyhr vil vældig gerne i regering, og det er en reel mulighed, som målingerne står lige nu, også selv om Mette Frederiksen nok foretrækker en midterregering.
I det hele taget klarede alle regeringslederne sig godt i et setup, der gav mere plads og fungerede bedre end tidligere. Det bliver en spændende valgkamp, der kun lige er begyndt.
Læs mere om dansk politik under valget i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og