Mette Bærbach Bas

Mette Bærbach Bas: Hvis du er i tvivl, er du ikke i tvivl

i Liv & Mennesker/Klumme af

HVERDAGSDANSK // KLUMME – Tvivl er en grundfaktor ved den menneskelige eksistens. Alligevel søger vi at undgå tvivlen, fordi den ofte føles ubehagelig. Men tvivl har en konstruktiv funktion, mener idéhistoriker Mette Bærbach Bas.

Du har selv prøvet det. At være i tvivl. Måske er du det hver eneste dag.

Hvis du virkelig er i tvivl, kan det føles, som om du slet ikke kan komme ud af stedet. Du sidder fast i følelsen, og det er næsten, som om du ikke kan eller reelt ikke har lyst til at træffe et valg.

Det giver egentlig meget god mening. For valg er lig med fravalg. Så længe du er i tvivlstilstanden, har du alle muligheder på hånden. Men det sekund du træder ud af tvivlen, har du begrænset dine muligheder. Derfor er tvivlen nogle gange et fordelagtigt sted at være. Andre gange er tvivlen et frygteligt sted, som du vil væk fra hurtigst muligt.

For de fleste af os er tvivlen en fast følgesvend i tankernes konstante strøm. Vi lægger måske ikke mærke til den. Men den er der på godt og ondt og hjælper os til f.eks. at dobbelttjekke vores handlinger ud fra vores moral eller stille spørgsmål ved vores værdier og tankesæt.

Tvivl kan være undergravende, når den piner os med spørgsmål som: Er jeg god nok? Har jeg værdi? Kan mit bidrag overhovedet bruges? Hører jeg til? Men den kan også være opbyggende, når den får os til at undres over sæder, skikke og normer, og animerer os til at tænke i nye baner.

Så længe du er i tvivlstilstanden, har du alle muligheder på hånden. Men det sekund du træder ud af tvivlen, har du begrænset dine muligheder.

Tvivlen holder os i gang

Da jeg i begyndelsen af 00’erne læste idéhistorie, fordybede vi os i de græske filosoffers undren over – ja, alt. Sokrates blev betragtet som den klogeste mand i Athen, fordi han som den eneste vidste, at han intet vidste. Platon skrev udførlige dialoger med diskussioner om alle samfundets emner. Skråsikkerhed var bestemt ikke noget, man gav sig af med i Antikken.

Den senere franske filosof René Descartes såede i 1600-tallet tvivl om alt, endda sin egen eksistens, indtil han kunne konkludere de berømte ord: ”Jeg tænker, derfor er jeg.”

Her regnes tvivl altså for udgangspunktet for indsigt. Vi kommer ud i alle hjernens kringelkroge, når vi skal forsøge at udregne konsekvenserne ved alle de potentielle scenarier, en given beslutning eller handling vil afstedkomme.

I filosofien dyrkes tvivlen for tvivlens skyld. Man ønsker simpelthen at blive i tvivlen og konstant stille logikken på prøve. ”Tro på dem, som søger sandheden. Betvivl dem, som finder den” skrev den franske forfatter André Gide i første halvdel af 1900-tallet. Dermed påpegede han, at mennesket ikke skal stræbe efter sandheden, men blive i sin søgen efter den. Det vil altså sige, at vi skal blive i tvivlen, fordi tvivlen har en konstruktiv funktion. Den holder os i gang.

Andre former for tvivl

Tvivl er en stærkt integreret del af den menneskelige natur, og der findes langt flere former, end jeg nævner her. Jeg vil begrænse mig til at fremhæve den eksistentielle tvivl på meningen med livet og vores egen eksistens, som kan ende i dødsangst og meningsløshed. Ofte søges der trøst og vished i religion eller spiritualitet. Det bringer mig videre til den religiøse tvivl: Tror eller tror jeg ikke på Gud? Her er tvivl noget, man kæmper med, og målet er at overvinde sin tvivl.

Den danske forfatter Johannes V. Jensen skrev i år 1900 i bogen Kongens fald: ”Det staar skrevet, at den, der tvivler, altid, altid skal ende med at undlade, han skal ende med at lade den sag falde, der er Genstand for hans Tvivl. Hos Johannes V. Jensen blev kongens fald netop tvivlen. Nærmere bestemt var det manglen på handling, fordi han ikke brugte tvivlen som drivkraft.

Man skal ikke spilde en god omgang tvivl på at være handlingslammet og ked af situationen. Det skaber bare mere fra samme skuffe.

Tvivl som drivkraft

Uanset hvilken form tvivlen antager, kommer vi ikke uden om, at tvivlen har sin egen drivkraft. Den tvinger os frem mod en beslutning, en handling eller en indsigt. Når vi forhaler situationen, kan tvivlen blive rædsomt pinefuld. Men omfavner vi tvivlen, kan den flytte os til et nyt niveau.

Inden for forretningsledelse siger man: ”Man skal aldrig spilde en god krise” forstået på den måde, at en krise er den perfekte anledning til at lære af sine fejl. Det samme gælder egentlig tvivl. Man skal ikke spilde en god omgang tvivl på at være handlingslammet og ked af situationen. Det skaber bare mere fra samme skuffe. I stedet skal man huske, at lige om hjørnet fra tvivlen venter der som regel klarhed og indsigt.


Illustration:

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned på Mors med sin tyrkiske mand, Cem. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Mette blogger om kulturmødet i hverdagen på www.kulturspejlet.dk, hvor du også kan melde dig på hendes nyhedsbrev og lytte til første kapitel af bogen Kulturspejlet læst højt af forfatteren.

Med klummeserien Hverdagsdansk og Udkantsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.