
MYSTERIET OM PENG SHUAI // KINA – Sagen om tennisstjernen Peng Shuai, der beskylder en kinesisk toppolitiker for voldtægt, har alle elementer i sig til at afsløre svaghederne i dagens Kina. Lige fra Partiets dobbeltmoral, det forældede propaganda-apparat, kvindernes svage stilling, censurens magt, til sport som storpolitisk våben.
Peng Shuai er i dag 35 år. For syv år siden var hun nr. 1 på verdensranglisten i double, med sejre i Wimbledon, French Open og deltager ved tre Olympiske Lege. Også ved det kommende OL, der begynder i Beijing 4. februar, vil hendes navn blive aktuelt. Ikke for hendes sportslige præstationer, men fordi hun åbent har anklaget en af de mægtigste politikere i Kina for voldtægt. Anklagen er rettet mod den nu 75-årige Zhang Gaoli, tidligere vicepremierminister i Kina.
Det skete i et opslag på det sociale medie Weibo, Kinas svar på Twitter, 2. november kl. 22:07. Men knapt før nogen kunne nå at læse det 1600 ord lange brev, var det fjernet fra nettet, ramt af censurens blackout. Det samme var adgangen til hendes hjemmeside med en halv million følgere. Det effektive overvågnings- og censur-apparat gik så vidt, at selv søgeordet ”tennis” gav nul resultat.

Kun et screendump fra Wall Street Journal dokumenterer, at det er skrevet som et åbent brev til Zhang Gaoli. Det afslører et forhold mellem de to, der begyndte for 10 år siden, da Zhang var Kommunistpartiets leder i millionbyen Tianjin. Men Zhang afbrød kontakten, da han steg i graderne og til slut i fem år sad som medlem af Politbureauets Stående Komite, der med Xi Jinping i spidsen består af de syv mænd, der reelt styrer Kina.
Peng Shuai forsvandt fra jordens overflade i flere uger
Men efter sin pensionering, syv år efter det første møde, inviterede den tennisinteresserede Zhang pludselig Peng Shuai til et spil tennis. Og det var bagefter, i hans hjem i Beijing, voldtægten skete. Som Peng spørger direkte i opslaget, ”hvorfor tvang du mig til at have sex med dig?”.
Peng Shuai må have vidst hvor sprængfarlig hendes handling var – og hvor svær anklagen er at bevise. For hun skrev, at selvom hun ”som et æg, der rammer en sten, eller en møl der flyver ind i flammerne, udfordrer skæbnen, så vil jeg fortælle sandheden om os”.
Spørgsmålet er, om hun nogensinde får mulighed for det. I første omgang betød det, at Peng Shuai forsvandt fra jordens overflade i flere uger. For aldrig har en anklage om seksuelle krænkelser rettet sig højere op end mod den 40 år ældre Zhang Gaoli.

Han er symbolet på den karakterløse apparatchik, som Kinas Kommunistiske Parti elsker at fremhæve. Alvorlig, disciplineret og 110 pct. loyal overfor den til enhver tid siddende leder. Efter topjobs som partichef i en række af landets rigeste provinser og byer, kom han i 2013 til Beijing, som vicepremierminister og i magtens absolutte centrum. I denne periode var han bl.a. højre hånd på Xi Jinpings store hjertesag, det store infrastrukturprojekt, Silkevejs-projektet, Belt and Road Initiative, – og også forberedelserne til værtskabet for De Olympiske Vinterlege, Beijing 2022.
Siden Zhang Gaoli i 2018 gik på pension har der været stille omkring hans liv. Lige indtil Peng Shuais personlige opslag kom på det mest ubelejlige tidspunkt – ikke kun for Zhang, men også for Kina, der ikke havde forudset den slags sager – slet ikke kun måneder før det stort anlagte Vinter OL.
Kina i modvind
Her er der lagt op til, at den kommende stormagt kan give propagandaen fuld gas, vise Kinas dygtighed og velstand og skabe den goodwill Kina har fortjent efter mange år i internationalt uvejr. I stedet har det været en dagsorden domineret af uroen i Hong Kong, undertrykkelsen af uighurerne, det muslimske mindretal i Xinjiang, og den besættelseslignende tilstand i Sydkinesiske Hav.
Kina er ikke en retsstat og lovgivningen om voldtægt og chikane er vage
På den økonomiske front klager mindre lande over Kinas behandling af dem i Silkevejsprojektet, handelskrigen med USA har kostet dyrt – og generelt er der verden over en stigende træthed over Kina, der er gået fra at være ”en partner til at være en rival”.
#metoo på kinesisk
Og nu dukker #metoo-bevægelsen så også op, som det patriarkalske Kina ellers ret effektivt har holdt nede, inden den nogensinde kom rigtigt i gang. Kina er ikke en retsstat og lovgivningen om voldtægt og chikane er vage. Desuden modvirker det hierarkiske system, at kvindernes anklager bliver taget alvorligt, og det er sjældent myndigheder eller arbejdsgivere tør undersøge klager.
#metoo i Kina har været tiet ihjel i en blanding af censur og nationalisme. Statsmediet China Daily lagde fra starten låg på ved at meddele, at Harvey Weinstein-typer ikke findes i Kina. For som avisen skrev, ”mænd i Kina er opdraget til at beskytte kvinder”. Basta. Debatten på sociale medier har censuren gjort kort og umulig – og i øvrigt er tonen på net-medierne generelt grov og nedladende overfor kvinder. Læs mere om kvindernes generelle (dårlige) situation i Kina i denne kronik.
Når magtfulde folk kan undertrykke kvinders opråb og feje anklager om seksuelle overgreb ind under gulvtæppet, så vil grundlaget for WTA, lighed for kvinder, lide et enormt tilbageskridt
Steve Simon, WTA
Men hele det kinesiske censur- og kontrolapparat har været mere udfordret i denne sag end det er vant til. Det kan ikke, som normalt, klare sig med at bruge censur og trusler overfor borgerne. Partiets propagandaapparat har altid benyttet envejskommunikation, men står nu overfor internationale aktører, der forlanger forklaringer, der er baseret på fakta og kan bekræftes af troværdige, uafhængige kilder.
De første uger efter Pengs opslag var de statslige medier fyldt med eksempler på myndighedernes fortielser, løgne og vildledninger. På Udenrigsministeriets daglige pressemøder undlod man i starten overhovedet at kende til sagen. Senere var undskyldningen, at den lå udenfor ministeriets rammer. Endelig måtte ministeriets berygtede talsmand, Zhao Lijian, ty til den gamle taktik at betvivle modpartens motiver – og nægtede at svare på spørgsmål, der med hans ord ”kun var ondskab med hensigt at politisere sagen”.
Men det tog ikke presset af kravet om at få viden og bevis for Peng Shuai’s tilstand og opholdssted. Ikke fra Kina, for her sørgede censuren for, at sagen overhovedet ikke blev omtalt. Men på internationale sociale medier som Twitter (der er blokeret i Kina) steg presset.
Under hashtagget #whereispengshuai rejste der sig en storm mod Kina, ført an af en række af tennissportens største profiler, som Serena Williams, Novak Djokovic, Naomi Osaka og Andy Murray. De ville have bevis for at Peng Shuai var i live og ikke sad indespærret.
At lade uønskede personer ”forsvinde” er et kendt værktøj i Kina. Det gælder for politikere, der er kommet i unåde, men også kendte skuespillere – og senest for landets nok mest kendte forretningsmand, Tech-mogulen og Alibaba grundlæggeren, Jack Ma, der blev sendt ”ud af byen” i 88 dage efter hans kritik af det finansielle system i Kina. Metoden gælder også de mange, der påpeger fejl, mangler (og løsninger) i samfundet – men bliver ofre, især hvis kritikken rammer Partiets beslutninger og politik.

Da myndighederne så endelig indså, at de nok blev nødt til at give én eller anden form for bevis for, at Peng Shuai ikke var endt bag tremmer, i husarrest – eller på anden måde frataget sin frihed, gik det endnu en gang galt for propagandaapparatet.
Det kom i form af en besked på Twitter fra det statslige Tv-kanal CGTN, hvor det fremgik, at Peng Shuai havde sendt en mail til direktøren for kvindernes internationale tennisforbund, WTA. Her skulle hun have skrevet, at historien om de påståede seksuelle krænkelser ikke var sande. Statsmediet kunne ovenikøbet bevise det med et skærmbillede af mailen, hvor Peng skulle have skrevet, at ”jeg er ikke forsvundet og ej heller i fare. Jeg hviler mig bare hjemme og alt er godt”.
Men skærmbilledet fik modsat effekt, fordi det var et kluntet forsøg på at lukke sagen. I tredje linje ser man nemlig en cursor på ordet and – og så spørger alle, hvem har siddet bag skærmen og redigeret den mail? Næppe Peng Shuai.

Næste forsøg var en række billeder, der viser Peng med en samling af bamser og en video med en smilende Peng Shuai og indstuderede samtaler mellem arrangører af et ungdoms-tennisstævne. Den overbeviste heller ikke nogen.
Så trådte IOC til, den internationale Olympiske Komite, i form af en halv times videosamtale mellem IOC-formand, Thomas Bach og Peng Shuai. Samtalen er ikke offentliggjort. Vi kender kun Bachs referat, men ifølge ham havde Peng det godt, skrev han bagefter i en pressemeddelelse. Men intet om omstændighederne for interviewet, om Peng stillede op under pres – og slet ikke noget om sagens kerne, Pengs anklager om voldtægt.

IOC vil selvfølgelig have dysset sagen ned for ikke at skabe problemer få måneder før OL i Beijing. Men med risiko for, at OL-organisationen bliver anset for en del af Kinas propagandamaskine.
Forklaringen på sagen dør ikke bare hen
Men hvorfor dør denne sag tilsyneladende ikke, på samme måde som andre, der kritisk har sat fingeren på de ømme punkter i det kinesiske system?
Forklaringen hedder WTA, Kvindernes Internationale tennisforbund – og dets formand, Steve Simon. Da sagen om Peng Shuai begyndte at rulle kunne Steve Simon trods adskillige forsøg ikke få kontakt til hende. 13. november krævede han af de kinesiske myndigheder, at han og WTA fik mulighed for at tale frit med Peng og at hendes anklager blev undersøgt. Hvis ikke, fortalte Simon, ville forbundet overveje at fjerne sine ni store turneringer i Kina.
Den trussel troede kineserne nok ikke på. WTA havde for nylig indgået en 10-årig kontrakt med Kina, der flyttede halvdelen af årets store tennisturneringerne til Kina – og ville betyde indtægter på op mod en milliard til forbundet. Men trods risikoen at gå glip af dette kæmpetab fastholdt Steve Simon sin trussel, da kineserne de næste uger ikke ville give ham mulighed for at få en samtale med Peng og der var ingen tegn på nogen undersøgelse af voldtægts-anklagen.
Så nu har WTA suspenderet alle planlagte turneringer i Kina. I de snart tyve år jeg har beskæftiget mig med Kina, har jeg aldrig hørt om nogen, der i den grad har holdt fast på principperne overfor kineserne. Og slet ikke i sportsverdenen, hvor vi blot skal et par år tilbage, da direktøren for NBA-basketball-holdet Houston Rockets trak en støtteerklæring til demokratibevægelsen i Hong Kong tilbage, da Kina truede med at blokere NBA’s kampe på kinesisk TV-kanaler.
Kun WTA tør give Kina modspil
Da Steve Simon tog beslutningen om at droppe WTA-turneringerne i Kina, begrundede han det med, at ”når magtfulde folk kan undertrykke kvinders opråb og feje anklager om seksuelle overgreb ind under gulvtæppet, så vil grundlaget for WTA, lighed for kvinder, lide et enormt tilbageskridt”.
Som den svenske Kina-kender, Jojje Olsson skriver, så er WTA den første idrætsorganisation – ja større organisation i det hele taget – der udfordrer Kina ved at stå fast ved sin kritik og krav, og er parat til at forlade landet trods betydelige økonomiske omkostninger.
Vinter-OL i Beijing 2022 står for døren. USA har valgt at lave en diplomatisk boykot af legene, begrundet i ”det igangværende folkedrab og de forbrydelser mod menneskeheden, der foregår i Xinjiang, samt andre krænkelser af menneskerettighederne”.
Så Peng Shuai bliver, i hvert fald udenfor Kina, nok en del af OL-Legene i februar. Men hvad der sker med hende, det ved vi ikke – og får næppe noget, der ligner den sande version, så længe hun opholder sig i Kina. Og Zhang Gaoli? Det har Peng Shuai faktisk et bud på i sit åbne brev, hvor hun skriver ”jeg er sikker på, du enten vil benægte det, eller giver mig skylden, eller bare spille cool”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her