POLITIK // ANALYSE – Trump vil eje Grønland, koste hvad det vil. “Det er Danmarks ulykke, men kan i sidste ende blive Mette Frederiksens chance for fire år mere i statsministeriet”, skriver Frank Korsholm. Samtidig giver Morten Messerschmidts Mar-a-Lago-besøg statsministeren en uventet åbning i hjemlig politik.
Her og nu vil statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen givetvis blive styrket af den igangværende grønlandskrise. Krisen nåede i sidste uge nye højder: Først med Lars Løkke Rasmussens diplomatiske møde i Washington, siden med præsident Trumps toldtrusler mod Danmark og de lande, der deltager i militærøvelsen i Grønland.
Men statsministerens glæde kan blive kortvarig, hvis regeringen ikke formår at ramme Dansk Folkeparti på Morten Messerschmidts bløde punkt: hans besøg i præsident Trumps hjem i Mar-a-Lago for et år siden.
I krisetider rykker man sammen i bussen. Besættelsen i 1940 bød på en samlingsregering, og de nye trusler fra USA og Putin kan skabe et lignende pres for national samling
Foreløbigt ser kritikken af Messerschmidt ud til at virke. Han er rødglødende af raseri, og DF går tilbage i meningsmålingerne.
Krisen styrker Frederiksen og rød blok
Det er ikke bare Mette Frederiksens chance for at vinde terræn tilbage. Det kan også blive Mona Juul og de Konservatives endelige alibi for at træde ind i en udvidet midterregering efter næste folketingsvalg.
I krisetider rykker man sammen i bussen. Besættelsen i 1940 bød på en samlingsregering, og de nye trusler fra USA og Putin kan skabe et lignende pres for national samling.
De etablerede partier kan finde sammen og isolere yderfløjene. Morten Messerschmidt har i praksis diskvalificeret sig selv fra indflydelse, fordi hans udenrigspolitiske udmeldinger fremstår både uberegnelige og outrerede.
Løkke gjorde en god figur efter det næsten timelange møde med sin amerikanske kollega Marco Rubio og vicepræsident J.D. Vance. Men 24 timer efter var alt ved det gamle. USA har ikke flyttet sig, og fronterne mellem Danmark/Grønland og USA er stadig trukket hårdt op.
Parterne er fundamentalt uenige. Løkke vil ikke være en ny Chamberlain. Og det, der lignede klassisk Løkke-diplomati, nemlig at parkere uenighederne i et “højtstående udvalg”, bliver sandsynligvis en kort fornøjelse. USA ser udvalget som vejen til en køreplan for amerikansk ejerskab af Grønland. Løkke ser det modsatte: at grænserne ligger fast.
I den hjemlige andedam spekuleres der i, om grønlandskrisen kan blive en “game-changer” for statsministeren – underforstået at Mette Frederiksen i en revitaliseret statsmandsrolle kan genvinde det tabte terræn for Socialdemokratiet og bringe rød blok tilbage i en førerposition frem mod det kommende folketingsvalg.
Statsmandseffekten varer sjældent længe
Det så vi under coronaepidemien.
Da coronakrisen var på sit højeste for over fem år siden og Mette Frederiksen næsten dagligt tonede frem på pressemøder, stod Socialdemokratiet til at få 34 pct. i meningsmålingerne. Det var målinger, som man skal helt tilbage til 1998 under daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen for at finde tilsvarende.
Den store opbakning under coronaen viste, at vælgerne bakker op om deres statsminister, når de føler sig truet.
Alt sammen peger det på, at valget kommer sent og på et tidspunkt, hvor statsmandseffekten fra grønlandskrisen kan være feset ud
Det samme så vi under Muhammedkriserne i nullerne, hvor der var stor opbakning til Anders Fogh Rasmussen, og vi så det under Nyrup Rasmussen umiddelbart efter terrorangrebet i New York i 2001.
Problemet er blot, at statsmandseffekten typisk er kortvarig. Den krisestemning, der opstår, når nationen er under pres, har det med at fise ud igen.
Dels fordi skræmmebillederne oftest bliver gjort til skamme, og dels fordi de store magtpartier rykker sammen, hvormed oppositionen relativt hurtigt får neutraliseret den positive effekt for statsministeren.
Nytårstalens bundne løfter
Derfor er det langt fra sikkert, at grønlandskrisen bliver en varig game-changer og redningskrans for Mette Frederiksen. Øjner hun chancerne for en hurtig valgsejr, vil hun kunne udskrive folketingsvalg her i foråret, men imod det taler, at statsministeren i sin nytårstale lancerede nye tiltag, som det kræver tid at gennemføre.
Det drejer sig blandt andet om en fødevarecheck til udsatte grupper. Finansministeren har fundet 4,5 mia. kr. til formålet, og forhandlingerne begynder snarest.
Derudover bebudede statsministeren initiativer, der skal sænke fødevaremomsen, en stressplan samt ikke mindst nye stramninger på udlændingeområdet, der skal kunne udvise kriminelle udlændinge, som får en dom på mindst et år.
DF som trussel mod Socialdemokratiet
For Mette Frederiksen er det vigtigt, at hun får neutraliseret højrefløjens og især DF’s fremmarch, efter Morten Messerschmidt gennem det seneste år har været på strandhugst i den socialdemokratiske baghave med løfter om remigration af tusindvis af indvandrere samt fokus på de høje fødevarepriser.
DF er det blå parti, der trækker flest stemmer hen over midten, og som dermed udgør det største problem for statsministeren. Med den nye offensiv mod Messerschmidt er håbet, at strømmen nu vender mod Socialdemokratiet igen.
Det forudsætter imidlertid, at Mette Frederiksen leverer varen. Det er en bunden opgave.
Hun skal implementere de nye udlændingestramninger inden sommer samtidig med, at hun skal have fødevarechecken og en lavere moms på plads, inden hun udskriver valget. Ellers bliver hun beskyldt for valgflæsk og brudte løfter, hvilket vil være gift for Socialdemokratiet, der har et åbent sår på netop det punkt.
Alt sammen peger det på, at valget kommer sent og på et tidspunkt, hvor statsmandseffekten fra grønlandskrisen kan være feset ud.
Danmarks ulykke, Frederiksens held?
Er der fundet en løsning med præsident Trump, der entydigt er til Danmarks fordel, vil det naturligvis være et stærkt argument under en valgkamp, men desværre er verden næppe så god. Trump har vist, at han er klar til at stramme skruen, og han mener tilsyneladende, hvad han siger.
Det viste han lige efter nytår med aktionen i Venezuela og bortførelsen af præsident Maduro. Grønland kan blive den næste i rækken, hvor Trump handler, medmindre han lader sig “afskrække” af de tropper fra en række Nato-lande, som netop er sendt til en militærøvelse i Grønland.
Trump er hverken logisk eller rationel. Han har sat sig for, at han vil eje Grønland, koste hvad det vil
Ikke at de i sig selv vil kunne stå imod en amerikansk invasion, men tropperne vil måske få Trump til at tænke sig om to gange, da følgevirkningerne på Natosamarbejdet vil være uoverskuelige.
“Alting vil i givet fald høre op,” som statsministeren formulerede det.
Foreløbigt har Trump med meldingen om højere toldsatse ændret konflikten fra at være en uoverskuelig militær trussel til at være en økonomisk krig mod Danmark og dets europæiske allierede.
Hvor det ender, kan ingen sige.
Trump er hverken logisk eller rationel. Han har sat sig for, at han vil eje Grønland, koste hvad det vil.
Det er Danmarks ulykke, men kan i sidste ende blive Mette Frederiksens chance for fire år mere i statsministeriet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og