GRØNLANDSKRISEN // ANALYSE – Europa er solidarisk med Kongeriget Danmark, men hvor længe kan de splittede europæere holde stand? Europa kan leve med toldtrusler. Men præsident Trump har langt skrappere metoder til at tvinge Europa og Danmark i knæ, og hensynet til Ukraine er europæernes svage led, skriver EU-korrespondent Michael Seidelin.
PARIS – Solidaritetserklæringerne til Danmark og Grønland fra en række europæiske lande og den symbolske tilstedeværelse af en mindre gruppe officerer og soldater fra EU-lande samt Norge og Storbritannien er det mest markante udtryk for europæisk modstand mod præsident Donald Trumps nye version af gammelkendt amerikansk imperialisme.
Nu retter den sig mod USA’s trofaste allierede, hvilket har udløst bitterhed og choktilstand, ikke mindst i Danmark.
En aftale med Donald Trump er ikke det papir værd, den er skrevet på. Derfor risikerer ny europæisk eftergivenhed at blive et svigt både over for Ukraine, Grønland og Danmark
Det store spørgsmål er, om modstanden mod præsident Trumps seneste trusler holder, for den amerikanske præsident har flere kort på hånden. Vi kender det første: toldsatser. Her har EU allerede én gang givet efter med undertegnelsen af en aftale efter et forløb, der var en ren ydmygelse af Europa.
Europa kan svare igen, hvis de europæiske ledere kan mobilisere det nødvendige mod. Høje europæiske toldsatser på amerikanske varer vil gøre ondt på amerikansk økonomi. Vi er 450 millioner købedygtige EU-borgere, og med midtvejsvalg forude kan Donald Trump ikke tillade sig et økonomisk tilbageslag.
Præsident Emmanuel Macron foreslog søndag en række modforholdsregler som højere toldsatser for amerikanske varer og i sidste instans forbud mod visse amerikanske produkters adgang til EU’s indre marked. Det er voldsomt, og det kommer han næppe igennem med i EU-kredsen.
Sanktioner og militær
Toldtruslerne er til at leve med, selvom de vil gøre ondt på visse sektorer. Men toldsatser er kun præsidentens første våben. Præsident Trump kan bede de amerikanske techfirmaer om at skrue ned for deres aktiviteter i Europa, hvilket kan få øjeblikkelige og meget ubehagelige virkninger. Også her er europæisk suverænitet en teoretisk størrelse.
USA kan vedtage økonomiske sanktioner mod enkelte lande, økonomiske grupper eller enkeltpersoner, som det allerede er sket med dommere og anklagere i Den Internationale Straffedomstol. Det kan også ramme europæiske ledere.
Donald Trump råder over det ultimative våben, som hedder forsvar, og også her har han mange tangenter at spille på
Det vil gøre ondt i sig selv. Men Donald Trump råder over det ultimative våben, som hedder forsvar, og også her har han mange tangenter at spille på. Hvis advarsler ikke er nok, vil det for eksempel ikke være noget større problem at hente blot en lille del af de amerikanske styrker i Europa tilbage til USA.
Det vil være et robust signal om, at den amerikanske sikkerhedsgaranti til Europa fra efterkrigstiden i form af konventionelle styrker på såvel eksisterende baser som eventuelle nye baser i Europa, herunder i Danmark, er under forandring, og at den nukleare paraply ikke længere kan tages for givet.
Det vil være et skrækscenarie for hovedparten af de 27 EU-lande og især for baltere, polakker og rumænere, der mærker præsident Putins hede ånde i nakken.
Ukraine, det svage led
Dertil kommer det forhold, at Ukraine er det svage led i europæernes position, som flere europæiske eksperter og medier som den belgiske De Standaard understreger.
Europæerne gav efter for Trumps trusler under forhandlingerne om handelsaftalen af frygt for »at tabe Ukraine«, som en af forhandlerne udtrykte det uden for citat.
Donald Trump kan nu, uden at sige det højt, gøre fortsat amerikansk støtte til Ukraine nu og efter en våbenhvile afhængig af, at europæerne accepterer en form for løsning på den grønlandske krise. Som naturligvis bliver amerikansk overtagelse af området under en eller anden form.
Præsident Trump kender ikke alene splittelsen i Europa. Han arbejder hver dag ihærdigt på at skærpe den
Den trussel er foreløbig hypotetisk, men den kan blive meget reel, og de europæiske ledere skal gøre op med sig selv: Er det værd og i det hele taget acceptabelt at støtte Danmark og Grønland, hvis vi svækker Ukraine?
Svaret er lige for. Europæerne har siden det russiske overfald på Ukraine igen og igen fremhævet, at et nederlag i Ukraine i form af store indrømmelser til præsident Putin vil være en åben invitation til en russisk aggression mod for eksempel Baltikum. Det kan ske fra det øjeblik, Rusland er kommet økonomisk og militært til kræfter efter den i alle henseender kostbare krig i Ukraine.
Det splittede Europa
Hensynet til det videre forløb i Ukraine vil veje tungt, når europæerne skal overveje deres stilling og nye skridt i de kommende dage og uger.
De europæiske ledere og den europæiske offentlighed ved, at Europa uden amerikansk militær støtte er sårbart, for at formulere det mildt. Erkendelsen har givet sig udtryk i beslutninger om massiv oprustning.
Men det koster penge, som flere europæiske lande ikke har, og det tager tid. Så sent som fredag konstaterede præsident Macron i en tale, at den franske rustningsindustri endnu ikke er kommet op i de nødvendige omdrejninger, og det samme gælder i resten af Europa.
Alene af den grund vil mange europæiske ledere være indstillet på at give efter for den amerikanske Trump. Nogle vil gøre det med en bitter smag i munden.
For andre, som italienske Giorgia Meloni, vil den politiske og ideologiske enighed med præsident Trump ikke gøre det svært at følge USA i tykt og tyndt, og det samme gælder for lederne i flere central- og østeuropæiske lande.
Præsident Trump kender ikke alene splittelsen i Europa. Han arbejder hver dag ihærdigt på at skærpe den, for det vil være lettere for USA at stå over for Frankrig, Tyskland og de øvrige EU-lande alene end over for en samlet blok på 450 millioner mennesker.
Skrøbelig front mod Trump
Nu har hans trusler mod Danmark og Grønland udløst noget, som ligner en samlet europæisk front, hvor flere ledere taler om »røde linjer«, som amerikanerne ikke må overskride.
Men det er en skrøbelig front, hvor relativt få lande er i front, mens de øvrige gemmer sig. De håber, at de trods alt kan lave aftaler med Donald Trump, og at de ikke mindst kan redde den amerikanske støtte til Ukraine.
Måske. Men det er langt fra sikkert.
Godt fem år med Donald Trump i Det Hvide Hus viser, at han langt fra er utilregnelig. Han går bevidst efter sine egne mål. Han træder på trofaste venner, og han respekterer kun de stærkeste som ham selv. En aftale med Donald Trump er ikke det papir værd, den er skrevet på.
Derfor risikerer ny europæisk eftergivenhed at blive et svigt både over for Ukraine, Grønland og Danmark. Reaktionerne fra de lande, som reagerer med den symbolske tilstedeværelse på Grønland, er et positivt tegn på europæisk opvågnen. Den skal følges op med en militær, teknologisk og økonomisk oprustning. Men lige nu sidder Donald Trump med de gode kort på hånden.
- Læs mere om europæisk sikkerhed, fransk politik og EU – følg Michael Seidelin https://pov.international/author/michael-seidelin/ her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og