USA // ANALYSE – Først var de bedste venner – USA’s rigeste mand og den mest magtfulde. Og så udfoldede der sig et brutalt opgør via sociale medier mellem USA’s præsident Trump og Elon Musk. Begge dele var lige offentligt og kulørt, men hvad ligger bag? Annegrethe Rasmussen giver et bud. Opgøret er langt fra blot “to mænd med egoer”, skriver hun. Det er kampen om fremtidens DNA på den amerikanske højrefløj: Skal den være nationalistisk og protektionistisk eller teknologisk og libertær?
WASHINGTON D.C. – Fejden mellem Elon Musk og Donald Trump, der har ryddet forsider over hele verden siden torsdag i denne uge, er langt mere end en personlig konflikt mellem to egotrippede milliardærer. Den markerer en dyb ideologisk brudflade i den moderne amerikanske højrefløj, og særligt i den MAGA-bevægelse, Trump har været bannerfører for siden 2016.
Splittelsen mellem dem handler grundlæggende om, hvem der skal definere fremtidens højrefløj. Kort sagt: skal konservatismen i USA ligne Silicon Valley eller rustbæltet?
Hvor Trump har cementeret sin position som nationalkonservativ leder med rod i populisme og protektionisme, har Musk vundet terræn som repræsentant for en ny og potentielt konkurrerende strømning: den teknologiske libertarianisme. Og splittelsen mellem dem handler grundlæggende om, hvem der skal definere fremtidens højrefløj. Kort sagt: skal konservatismen i USA ligne Silicon Valley eller rustbæltet?
Lad os se nærmere på ugen, der er gået.
Bring the popcorn: Sådan udfoldede ordkrigen sig
Som alle med adgang til en netforbindelse og interesse for amerikansk politik – eller politiske realityshow for fuld udblæsning – hurtigt fandt ud af, brød en højoktan verbal krig ud torsdag mellem verdens rigeste mand, Elon Musk, og den amerikanske præsident, Donald Trump, der i hvert fald på papiret er verdens mest magtfulde menneske.
Beskyldningerne kan alle findes på X og Truth Social – eller med få klik via en hvilken som helst søgemaskine. Kort fortalt tog begge mænd hurtigt fløjlshandskerne af i deres offentlige boksekamp: Trump har truet med at annullere samtlige føderale/statslige kontrakter med Musks virksomheder og har sat sin røde Tesla til salg. Musk truede tilbage torsdag via et tweet på X med at mobilisere folkelig modstand mod Trump i et nyt parti og retweetede et forslag om at indlede en rigsretssag mod præsidenten og lade ham afløses af J.D. Vance.
Senere tilføjede han, at Trump i øvrigt heller ikke ville være blevet valgt, hvis det ikke havde været for hans støtte. Det blev Trump så vred over, at han lod forstå, at Musk var blevet fyret fra det Hvide Hus, fordi han var “nedslidt”.
Musk svarede, at “det er på tide at detonere bomben – Trump findes i de (hemmelige) Epstein-filer og det er derfor, de ikke er blevet offentliggjort”. Læs: Trump er pædofil. I et senere tweet lagde Musk en gammel video op af Trump og Epstein til fest, mens Trump lod alverden forstå, hvor skuffet han er over “Elon”, der ifølge præsidenten er blevet “skrupskør”.
Hvis man hellere vil se det gengivet på video, gjorde det satiriske The Daily Show seerne den tjeneste at gengive det hele med et twist:
Ud over hovedkonflikten udspillede der sig også et sigende og vigtigt sideshow, hvor centrale figurer i The MAGA-verse gik ud i et frontalangreb på Musk og forsvar for præsidenten.
Steve Bannon, der tidligere har været chefrådgiver for Trump i dennes første valgperiode, og som afskyer Musk og aldrig har lagt skjul herpå, foreslog i New York Times, at præsidenten dels konfiskerede SpaceX, dels påbegyndte procedurer for at fratage Musk statsborgerskabet. Musk er a naturalized U.S. citizen men var oprindelig fra Sydafrika. Laura Loomer, der længe har spået et opgør mellem “ægte MAGA og the Tech Bros”, var også på banen dagen lang:
Hvor meget kan Elon Musk tabe, hvis Trump aflyser hans føderale kontrakter?
Men lad os se lidt nærmere på substansen i stedet for den (indrømmet) underholdende og absurde slåskamp. Hvis præsident Trump faktisk annullerede alle føderale kontrakter med Elon Musks virksomheder, ville det få enorme økonomiske konsekvenser for verdens rigeste mand – potentielt står han i givet fald til at miste over 50 milliarder dollars.
Dyrest ville det blive for SpaceX, som i høj grad er afhængig af kontrakter med den amerikanske stat. SpaceX har aktive kontrakter for omkring 24 milliarder dollars med NASA og det amerikanske forsvarsministerium, der bl.a. dækker transport af astronauter og udstyr til den internationale rumstation samt udvikling af månelandinger for NASA’s såkaldte Artemis-program. Hvis fremtidige kontrakter også skulle bortfalde, kunne det det koste virksomheden op mod 48 milliarder dollars i mistede indtægter over det næste årti. Alene i finansåret 2024 modtog SpaceX 3,8 milliarder dollars (ca. 26 milliarder kroner).
Potentielt risikerer Trump at skulle aflevere førertrøjen inden for videnskab og innovation til det land, som han ellers på papiret mener er USA’s største konkurrent og fjende: Kina
Musks el-bilfirma, Tesla, er mindre afhængig af direkte kontrakter, men får til gengæld store summer i subsidier og skattefradrag. Et stop for disse statslige fordele vil kunne koste selskabet cirka 1,2 milliarder dollars om året.
Trumps trusler har også påvirket markedet kraftigt. Da konflikten eskalerede, faldt Teslas aktie dramatisk. Firmaet tabte 150 milliarder dollars i markedsværdi på blot én dag, hvilket er det største fald i selskabets historie.
Men ud over Musks personlige og forretningsmæssige indtjening har slagsmålet også betydelige strategiske konsekvenser. SpaceX spiller nemlig en afgørende rolle i amerikansk rumfart og for supermagtens nationale sikkerhed. En afslutning på samarbejdet med den amerikanske stat kan forsinke vigtige missioner og ville svække USA’s globale position i rummet markant. En svækkelse her vil løbe parallelt med Trumps gentagne angreb på USA’s mest velrenommerede universiteter, og kommer til at koste dyrt i det lange løb. Potentielt risikerer Trump at skulle aflevere førertrøjen inden for videnskab og innovation til det land, som han ellers på papiret mener er USA’s største konkurrent og fjende: Kina.
Hvad risikerer Trump og hans parti hvis Musk for alvor vender dem ryggen?
Musk har langt fra den politiske indflydelse og kapital, som præsidenten har. Og i MAGA-universet er der ingen tvivl om, at det store flertal af vælgerne bakker præsidenten op. En hastigt organiseret meningsmåling i den konservative økosfære fra YouGov bragt i Washington Post, viser, at Trump vinder over Musk med stemmerne 12 mod 1.
Flere kongresmedlemmer gik også ud fredag med åben støtte til Trump: “This is absolutely childish and ridiculous. Enough of this nonsense,” lød det fra Greg Murphy fra North Carolina om Musks tweets. Murphy tilføjede, at Musk havde “mistet en del af sin gravitas i løbet af ordkrigen.
Et andet republikansk medlem af Repræsentanternes Hus, Jeff Van Drew, fra New Jersey sagde: “Nobody elected Elon Musk, and a whole lot of people don’t even like him, to be honest with you, even on both sides”.
Men Musk har ikke desto mindre nogle særdeles magtfulde våben til sin rådighed: pengene, sine 200 mill. følgere på X og sin indflydelsesrige sfære i den amerikanske Tech-sektor, der spiller en stadig tungere rolle i USA’s erhvervsliv. Og vender han sig for alvor ikke kun med ord men med handlinger mod præsidenten op til det kommende midtvejsvalg, kan Musk blive den dambuster, der kan få enorme pengestrømme fra såvel Big Tech som andre sektorer, hvor bekymringen over den enorme gældssættelse, som Trumps Big Beautiful Bill vil medføre, til at ændre retning og dermed lukke pengekassen for partiet.
Musk har allerede rettet én trussel mod Republikanerne med direkte reference til midtvejsvalget i denne uge: “I november næste år fyrer vi alle politikere, der har forrådt det amerikanske folk,” skrev han i et opslag på X
Det vil kunne spolere midtvejsvalget i 2026 for Republikanerne – ikke alle steder, men i potentielle svingstater som senatsvalgene i Georgia, Michigan og North Carolina. Og taber GOP også Senatet (det forventes, at republikanerne vil tabe Repræsentanternes Hus) vil Trump ikke på nogen måde sidde med den bovlamme og artige Kongres, han har at gøre med lige nu. Så vil demokraterne lugte blod og gå til modangreb.
Musk har allerede rettet én trussel mod Republikanerne med direkte reference til midtvejsvalget i denne uge: “I november næste år fyrer vi alle politikere, der har forrådt det amerikanske folk,” skrev han i et opslag på X.
Og hvad værre er – set med MAGA-briller på – så vil også de republikanske senatorer, der har en 6-års valgperiode foran sig og som altså skal sidde efter Trump er gået af i 2028, kunne vende ham ryggen, hvis blot lovforslagene fra Det Hvide Hus er upopulære nok. Det ved mange senatorer, og derfor var det allerede, også før fejden mellem de to mænd brød ud usikkert, om The Big Beautiful Bill overhovedet kan komme gennem Senatet og dermed opfylde Trumps ønske om en vedtagelse før USA’s nationaldag, 4. juli.
På længere sigt risikerer præsidenten også at skubbe vigtige grupper væk – ikke blot erhvervsfolk men også teknologiorienterede vælgere og yngre amerikanere, der ser Musk som en visionær modvægt til det politiske establishment.
Trumps og Musks ordkrig afslører en dyb kløft i MAGA-universet
Går man et spadestik længere ned, bevidner opgøret mellem Trump og Musk imidlertid en grundlæggende ideologisk splittelse i MAGA-bevægelsen.
Og det er en splittelse, der har vist sig tidligere – f.eks. i kampen mellem Musk og Bannon om visa til udenlandske vidensarbejdere, hvor Musk talte ivrigt for at udvide muligheden af at udstede H1Bi-visa til gavn for Tech-industrien, mens de mere nationalistiske og protektionistisk mindede bannerførere – som Laura Loomer, Stephen Miller og Steve Bannon – hånligt vendte sig imod. “Han mener ikke, at vores (Amerikas, red.) unge er dygtige nok”, fnøs Laura Loomer, der ofte har fremhævet, at Musk “aldrig har været ægte MAGA”.
Den ideologiske splittelse mellem de populistiske-nationalister og libertarianerne har med variationer været til stede i amerikansk konservatisme i lang tid
Hvis man vil sætte overskrifter på kan striden ses som et opgør mellem de populistiske-nationalister og techno-libertarianerne:
- Populist-nationalisterne, med figurer som Bannon, Loomer og Stephen Miller i spidsen, fører an i Trumps traditionelle base af hvide arbejderklassevælgere. De ønsker sig en stærk statsstyring, protektionisme, immigrationsstop og krig mod globalismen. For dem fremstår Musk som en suspekt globalist med grænseoverskridende interesser og libertære idéer, der truer det nationalkonservative projekt.
- Techno-libertarianerne, med Musk og hans støtter i Silicon Valley som frontfigurer, ser i stedet fremtiden i frihandel, innovation og deregulerede markeder. De er kritiske over for Trumps statsintervention, toldmure og protektionisme, og ser staten som en magt, der bør strømlines og effektiviseres – og helst minimeres.
Denne ideologiske splittelse har med variationer altid været til stede i amerikansk konservatisme. Man finder den også i langt mindre dramatisk form i Danmark, når der bryder fløjkrige ud i det borgerlige Danmark. I dag står Liberal Alliance overfor mere konservative dele af den blå blok. Før i tiden var det typisk mellem de markedsliberale kræfter i Venstre overfor traditionalisterne hos De Konservative, der lidt populært sagt gerne så Gud, Konge og Fædreland blive forsvaret af en stærk stat. Nøjagtig på samme måde har vi i USA på den ene side den traditionelle, kristne og nationalt forankrede højrefløj og på den anden en ny, teknokratisk elite med rødder i teknologi og global kapital.
Og dermed handler opgøret mellem Musk og Trump ikke kun om to mænds egoer, men om det fremtidige DNA på den amerikanske højrefløj: Skal den være nationalistisk og protektionistisk – eller teknologisk og libertær?
Svaret på det spørgsmål er stadig uafklaret, men én ting er sikker: Den interne splittelse i MAGA er reel, og det amerikanske politiske landskab til højre er i bevægelse.
Følg med i amerikansk politik. Læs vores USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og