MEDIEKRITIK // KOMMENTAR – “Undersøgelser peger på, at et bekymrende højt antal danskere kun får deres nyheder og politiske input på de sociale medier, hvor politikerne udskriger ufiltreret indhold af varierende lødighed. Helt uden at nogen stiller så meget som ét kritisk spørgsmål, inden det bliver udgivet. Det kræver ikke et falkeblik at se omridset af et enormt demokratisk problem her,” skriver Morten Holm-Nielsen. “Men det er samtidig din chance, kære journalist, for at vise, hvad du kan. Griber du den?”
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kære overfladiske journalist
Der er en uge til valget. Men ikke for dig. Du skal træffe et valg lige nu. Og hvis du træffer det rigtige valg, hjælper du vores demokrati.
Mette Frederiksen bliver kaldt dronningen af Instagram, og hendes Instagram-strategi med billeder af vinduespudsning, fodboldkampe og makrelmadder får topkarakterer og stjerner. Alex Vanopslagh er kongen af TikTok, og hans videoer får ros for at bruge mediet virtuost og ramme plet hos førstegangsvælgerne.*. Og et helt kor af kommunikationseksperter jubler, når noget er godt spin, og klapper begejstret, når Lars Løkke udstråler big dick energy, og når Mette Frederiksen scorer point på at vise sårbarhed.
De form-forelskede eksperter synes at være ophøjet ligeglade med, at statsministeren ikke taler om politik, men giver koncert på det helt store følelsesorgel, at Løkkes big dick energy er tindrende irrelevant i forhold til hans politik, og at Vanopslagh reducerer politik til en opvisning i alt det værste fra feriekoloniens sketchbog.
Den nedslående fællesnævner her er hyldest til det overfladiske, fremmelse af persondyrkelse og larmende fravær af indhold.
I det hele taget har valgkampen budt på en syndflod af overfladisk pop: Tuttenutte-indslag om politikernes hunde, opstyltede foto-historier med Pernille Vermund i en grisestald (i sin iver efter at virke folkelig glemte hun helt at tage Rolex-uret af) for slet ikke at nævne historien om, at Inger Støjbergs bror kom til at lægge lade til et Enhedsliste-arrangement om klima. “Tihi og tøhø. For Støjberg er jo ikke med på klima-vognen,” har de sikkert fnist i redaktionslokalet, mens de skrev den helt ligegyldige historie.
Er det virkelig det bedste, disse ærede medlemmer af journaliststanden kan præstere? Det tror jeg ikke. Og dermed er vi tilbage hos dig, kære journalist, og det valg, du skal træffe.
Vil du fortsætte i samme rille og kun skrive om fordummende form frem for vitaminrigt indhold?
Vil du danse efter kommunikationsrådgivernes piber og være en lalleglad nyttig idiot-reporter til intetsigende og fordummende PR-stunts på plejehjem, politistationer og shawarmabarer?
Vil du være borgernes vagthund på en sådan måde, at sammenligningen er en hån mod generationer af årvågne vagthunde?
Nej, det tænkte jeg nok.
Men så skal du altså se at komme i sving. Også selvom det er drønbesværligt, fordi du både skal ud af sengen og have sko på og alt muligt.
Præcisering: Med komme i sving mener jeg ikke, at du skal automatreagere, tilkalde dine kolleger og danne vognborg mod kritik udefra. I stedet skal du:
1) Stille kritiske spørgsmål, der borer sig ind bag de smarte overskrifter.
2) Spørge, hvad politikerne vil, og forlange håndgribelige svar.
3) Faktatjekke dem og fortælle dem, at de lyver, når de lyver.
4) Når en politiker for 117. gang gentager sit nøje indstuderede automatsvar, så spørg i stedet, om han eller hun forventer, at denim vil dominere billedet på efterårets modemesser. Når vedkommende så gentager sit robot-svar, bliver vedkommende uhjælpeligt til grin.
5) Og endelig: Bed politikerne om at overlade satiren til satirikerne. Det er nemlig satirikerens job at spidsvinkle, skævvride og overdrive i humorens tjeneste. Hendes kabale behøver ikke gå 100 % op. Det skal politikerens.
Det haster, kære journalist. Undersøgelser peger på, at et bekymrende højt antal danskere kun får deres nyheder og politiske input på de sociale medier, hvor politikerne udskriger ufiltreret indhold af varierende lødighed. Helt uden at nogen stiller så meget som ét kritisk spørgsmål, inden det bliver udgivet.
Det kræver ikke et falkeblik at se omridset af et enormt demokratisk problem her. Men det er samtidig din chance, kære journalist, for at vise, hvad du kan.
Griber du den?
* Ideen ligner påfaldende den, Jonatan Spang bruger i Tæt På Sandheden, og Spang har da også drillet Vanopslagh med, at det ikke er alt, der bliver bedre, når det bliver drevet af private.
Læs mere om valgkampen 2022 og politik i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
