ARBEJDSLIV // KLUMME – Engang gjorde han grin med markedet. I dag arbejder Niels Olsen for det. Efter 25 år i organisationer har han som selvstændig fået en chef, der ikke taler udenom. ”Det fortæller mig sandheden til mit ansigt; om muligheder og begrænsninger, om mit arbejdes værdi og min virksomheds relevans.”
Nogle gange gør livet dig klogere på det, du troede, du allerede forstod. Sådan har jeg fået det med markedet, som for et par årtier siden var genstand for min temmelig generaliserede hån og latterliggørelse.
Da jeg tog fejl af markedet
Det var før, jeg for alvor fik noget med virkelighedens marked at gøre. Dengang fremstod markedet som et mystisk subjekt, der reagerede vilkårligt på tilfældige impulser og strømninger og stort set var umuligt at forudsige og styre. I mit hoved var markedet en flok forvildede aktiehandlere, der styrtede rundt mellem hinanden i et makabert semiotisk cirkus med en masse tal på væggene, mens de konstant skreg nye ordrer ind i deres telefoner.
Markedet er blevet chefen, jeg nu refererer til
Dengang grinede jeg ad markedet og den megen alvor, hvormed økonomer, erhvervsfolk og investorer beskrev dette mystiske dyr, der en gang imellem gik amok på den menneskeskabte savanne, vi kalder samfundet. Markedet gjorde dit, og markedet gjorde dat. Markedet reagerede først positivt og så negativt. Markedet kunne være lige lovlig lang tid om at komme ud af fjerene, men var nu vågnet op. Markedet var skuffet og i knæ. Markedet var optimistisk og håbefuldt. Etc. Som min gode ven en dag tørt bemærkede: Markedet er gået ud efter kaffe! Jeg så det for mig: Markedet ved kaffeautomaten i færd med at betjene verdens børshandlere.
Spejl og brændstof
Markedet fremstår stadig antropomorficeret på mediernes nyhedsflader, men det har også vist sig at have andre kvaliteter. For eksempel er markedet en glimrende chef. Faktisk den bedste jeg har haft. Efter jeg for tre år siden gik selvstændig med enkeltmandsvirksomheden ressourcer.nu, der bygger bro mellem ansøgere og fonde på det almennyttige felt, har jeg på papiret været min egen chef. Reelt har jeg hele tiden haft en anden chef over skulderen: markedet – summen af mine leverancers kvalitet, kundernes tilfredshed og samarbejdspartneres lyst til at bruge mine kompetencer. Markedet er blevet chefen, jeg nu refererer til.
Mine 25 år i organisationslivet bød på mange fine oplevelser, stærke faglige fællesskaber og vældig mange gode dage med kolleger og samarbejdspartnere
Markedet er et spejl af min formåen og en konsekvent bedømmer af det arbejde, jeg lever af. Der er et marked for næsten alt. Er markedet velfungerende, vil det hjælpe kunden hen til leverandøren med sine problemer og leverandøren hen til kunden med sine løsninger. Således også markedet for filantropiske projekter.
Konkurrencen er det brændstof, vi bruger til at skærpe, løfte og kvalificere vores ydelser. Gør du dig umage, og løser du opgaverne innovativt og kvalificeret, bliver du belønnet. Er du sjusket og leverer under niveau, og er du tilmed besværlig og irriterende at arbejde sammen med, får du det lynhurtigt at vide i form af færre opgaver og et dårligt ry. Markedet kommunikerer klart og giver direkte feedback, som du kan arbejde efter. På et frit marked er der grænser for, hvor længe sjusk, slendrian og ligegyldighed tolereres.
Bedømt på det, der tæller
Mine 25 år i organisationslivet gav mange fine oplevelser, stærke faglige fællesskaber og vældig mange gode dage med kolleger og samarbejdspartnere. Det gav erfaring, viden og professionelle netværk, som jeg stadig benytter. Jeg er taknemmelig for de mange generøse og gode mennesker, jeg mødte. De 25 år gav også indsigt i cheflaget og dets ledelsespraksis. Jeg har oplevet min del af egofikserede og uempatiske ledere. Bogen Gid min chef var høvding, (Groes og Nørmark, 2024) bekræfter den oplevelse:
Rundt om på vores arbejdspladser findes alt for mange selvbestaltede hverdagstyranner, som tror, at hårdhed, kynisme og udspekuleret magtteknik er nødvendige ingredienser i det gode lederskab. De dyrker forskelsbehandling og nepotisme, deler medarbejderne op i sorte og hvide får, spiller bevidst mennesker ud mod hinanden, taler bag ryggen på medarbejderne, tolker kritiske refleksioner som personlige, illoyale krigserklæringer og forlanger total ensretning og lydighed.
Ligesom jeg aldrig rigtig blev dus med karriereplaner, forfremmelsesambitioner og målsætninger om, hvor jeg skulle være om 3, 5 og 10 år
Med markedet er det anderledes. Her er vi langt ud over organisationslivets magtkampe, som desillusionerer mange dygtige mennesker. På markedet er mangfoldighed og åbenhed, nysgerrighed og læring vigtige dele af produktion og leverancer. Markedet har været min bedste chef, fordi det vurderer mig på én ting: om jeg løser kerneopgaverne med kvalitet og skaber værdi for kunden.
Farvel til pseudoarbejde
Markedet er hårdt, men retfærdigt. I perioder er det generøst og giver mig overvældende mange opgaver. Andre gange er markedet mere til den nærige side. I fremtiden vil det måske også vise sig fra sin brutale side, fyre og ødelægge mig. For man skal ikke tage fejl: markedet kan også vise tænder. Men markedet er i det mindste ærligt og direkte. Det fortæller mig sandheden til mit ansigt: om muligheder og begrænsninger, om mit arbejdes værdi og min virksomheds relevans.
Min evne til at navigere i interne magtspil er blevet ligegyldig. Det har været en befrielse at blive bedømt på kvaliteten af mit arbejde og ikke på, hvor god jeg var til at ’spille spillet’ – som jeg, indrømmet, hverken interesserede mig for eller nogensinde blev særlig god til. Ligesom jeg aldrig rigtig blev dus med karriereplaner, forfremmelsesambitioner og målsætninger om, hvor jeg skulle være om 3, 5 og 10 år.
Jeg oplever også, at livet på det frie marked er fuldt af generøsitet, åbenhed og velvilje. Her er venlighed en strategi
Som selvstændig bruger jeg mine kræfter på projekter, der løser konkrete problemer og reelle behov. Jeg oplever, at arbejdet giver energi og motivation, fordi det er meningsfuldt, og fordi jeg kan koncentrere mig om det væsentlige og ikke alt muligt defensivt pseudoarbejde, rituelle afvaskninger, social performance og interne møder – fra formøder og planlægningsmøder til opfølgnings- og debriefingmøder. Jeg er fri for udsigtsløse MUS-samtaler, uendelighedsseminarer og medarbejderevents, som afholdes i den bedste mening, men blot stjæler tid fra det egentlige arbejde.
Generøsitet og håb
Jeg oplever også, at livet på det frie marked er fuldt af generøsitet, åbenhed og velvilje. Her er venlighed en strategi. Mine såkaldte konkurrenter rækker jævnligt ud og inviterer til samarbejde. Jeg prøver at gøre det samme ud fra idéen om, at vi ved at hjælpe hinanden kan fylde mere vand i brønden, så flere kan drikke.
Jeg tror, at jeg oplever det, som den israelske sociolog Antonovsky beskrev: at muligheden for selv at sætte retning i sit liv skaber mening, trivsel og et bedre arbejdsliv.
Markedet er en treenighed af frihed, usikkerhed og håb – og som Morgan Freemans karakter Red siger i den mesterlige fængselsfilm The Shawshank Redemption fra 1994: “Hope is a good thing, maybe the best of things, and no good thing ever dies.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og