FILM // ANBEFALING – Cinemateket har samlet en række animationsfilm af Japans “nye” mesterinstruktør Mamoru Hosoda under titlen ‘Lær at flyve på japansk’. Visningerne fortsætter resten af september, og Karen Hammer anbefaler her sine favoritter.
Gennem de sidste 20 år har japansk animationsfilm herhjemme været ensbetydende med værker af mesteren Hayao Miyazaki. Siden Chirico og heksene i 2002 vandt en Oscar, er vi lidt efter lidt blevet præsenteret for hans fascinerende og magiske film. Camera Film har gjort en prisværdig indsats ved at købe og importere det poetiske mesterværk Min nabo Totoro og mange, mange flere, og har i de sidste par år udvidet repertoiret med film af flere af de yngre japanske animationsinstruktører.
Således kunne vi for et par år siden i Grand-biografen i København stifte bekendtskab med filmen Udyret og hans lærling fra 2015 af Japans nye mester Mamoru Hosoda (f. 1967). Cinemateket præsenterede ham i 2018 med en enkelt film i en spændende serie om Japans animationsfilmsinstruktører, men nu kommer de alle fem.
Som animator ved Hosoda, hvor vigtigt det er at iagttage virkeligheden, og han gik så vidt, at han bad sine animatorer bære drengen, så de kunne føle hans vægt. Har du selv børn kan du tydeligt se, hvor præcist de har fanget den lille drengs bevægelser. Det er betagende
Op gennem 1990’erne arbejdede Mamoru Hosoda som animator for Toei Animation i Tokyo. Her lavede han storyboards til flere af de meget kendte tv-produktioner, som f.eks. Dragon Ball Z. Han debuterede som instruktør i 1999 med tv-kortfilmen Digimon Adventure, som blev efterfuldt af Digimon Adventure: Our Wargame. Med base i disse to udvidede han sit lidt Pokemon-agtige univers og lavede sin første spillefilm Digimon: The Movie (2000). Nu blev Miyazakis produktionskompagni Ghibli interesseret og tilbød Hosoda jobbet som instruktør på deres nyeste projekt Det levende slot.
Umiddelbart så det ud som et prægtigt tilbud. Med kun én spillefilm bag sig syntes hans fremtid nu at være sikret. Men Miyazaki er en benhård arbejdsgiver: Kravet til den unge Hosoda var, at filmen skulle laves i samme stil som Miyazakis mange tidligere film. Efter en tid gav Hosoda op og forlod projektet, som Miyazaki selv fuldførte to år senere. Mamoru Hosoda havde allerede fundet sin egen stil og ønskede selv at kunne bidrage med sin livsopfattelse og sin humor til sine egne film.
Forbered dig på plottet
Studio Madhouse tog Mamoru Hosoda ind, og lod ham instruere The Girl Who Leapt Through Time (2006) frit adapteret efter Yasutako Tsutsuis populære værk. Mange mener, at dette er Hosodas bedste film. Jeg havde temmelig svært ved at finde rundt i denne meget sprælske historie om gymnasiepigen Makoto, der pludselig får evnen til at kunne springe frem og tilbage i tiden, som det passer hende. Det kan varmt anbefales at gå på Wikipedia og studere plottet, før du går i biffen.
Min japanske veninde Midori brugte efter forestillingen en hel time på at forklare mig alt det, jeg ikke havde fået med – delvis takket være mangelfulde undertekster. The Girl Who Leapt Through Time blev en stor succes, og Mad House producerede derefter Summer Wars (2009).
Mesterværket Wolf Children
Jeg har totalt tabt mit hjerte til Mamorus Hosodas tredie film Wolf Children (2013). Her ser man tydeligt, hvor meget en håndtegnet animation kan gøre for et miljø og en karaktertegning af de individuelle personer. Som alle film af Hosoda foregår filmen i nutidens Japan, og som i alle hans film lever de involverede familier i tætte sammenhold med visse bizzare abnormaliteter.
I Wolf Children forelsker den unge studine Hana sig i en flot, ung mand, der viser sig at være en varulv. De flytter sammen. Han arbejder som flyttemand, de er lykkelige og får en lille datter. En gang imellem jager han om natten og bringer vildt hjem. Da han vil fejre sin søns fødsel ved at skaffe kød på bordet, går noget galt, og han drukner. Hanna kæmper for at opdrage sine varulveunger uden myndighedernes indblanding. Filmen blev en enorm succes og blev i 2012 den femte mest indtjenende japanske film. Et mesterværk!
https://www.youtube.com/watch?v=ed1xwAtF728&frags=pl%2Cwn
Mirai er skrevet til Hosodas børn
Nu kunne Mamorus Hosoda klare at stå alene og gik i gang med den anderledes og meget morsomme Udyret og hans lærling (2015), der ligesom Wolf Children var en filmatisering af hans egen børnebog. Filmen foregår i moderne tid, hvor en lille spinkel dreng, Ren, stikker af fra myndighederne, der vil sende ham på børnehjem, nu da hans mor er død og den fraskilte far er væk. Udyret og hans lærling er for lang og har en lige lovlig fortænkt slutmorale.
Hvor Wolf Children var skrevet til Hosodas mor, og Udyret og hans lærling til hans far er Hosodas nyeste film Mirai (2018) skrevet til hans børn. Mirai blev i 2018 nomineret til en Oscar og blev vist herhjemme under CPH-PIX. Nu kan vi se den på Cinemateket, hvor den går mange gange endnu. Mirai er en skildring af tilværelsen set fra en drengs synspunkt, og drengen, Kun, er tegnet og animeret nøjagtig efter Hosodas lille 4-årige søn, som var med i studiet, så animatorerne nøjagtigt kunne skildre, hvordan sådan en lille fyr f.eks. går ned ad en trappe, kaster en bold eller drikker af et glas.
Som animator ved Hosoda, hvor vigtigt det er at iagttage virkeligheden, og han gik så vidt, at han bad sine animatorer bære drengen, så de kunne føle hans vægt. Har du selv børn kan du tydeligt se, hvor præcist de har fanget den lille drengs bevægelser. Det er betagende.
Find programmet for Cinematekets visninger af Mamoru Hosodas film her.
Foto: Mirai, PR.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
