
BØGER // ANMELDELSE – Matador og filosofien – Korsbæk til eftertanke er ikke en stærkt omvæltende bog, og snarere end nytolkninger bæres den af mange nuancerede pointeringer. Med små smidige introduktioner til filosoffer får man behændigt bundet hverdagsanalyse sammen med den populærkulturelle fortællings figurer, skriver Niels Dichov Lund.
Hovedidéen i tv-serien Matador er indbrud i en stabil og ordnet verden, der gennemspilles både i hvert afsnit og i historien som helhed; efter 18 år, fra 1929 til 1947, har det samlede indbrud ændret Korsbæk voldsomt, en stor del af ordenen er vendt på hovedet og personerne stærkt ændrede eller udviklede, mange dilemmaer og brud er gennemført og uforudsigeligheden blevet større.
På tv blev historien om dette skred med en blanding af realisme og kulisser både periodedrama, karakterportrættering og komedie med glimt i øjet; med en sjældent heldig og modig kombination af manuskript, instruktion, regi, casting og skuespillerpræstationer fik man både historieprisme og underholdning.
tænkere som Hannah Arendt, Simone de Beauvoir, Søren Kierkegaard og Immanuel Kant bringes i spil
For bagkvinden Lise Nørgaard var det ”mands minde”, da hun undfangede det hele i 1977-78, og tilsvarende for de første tv-seere var det deres eget og/eller forældres og bedsteforældres tid, og for seere siden fortsatte det som en fælles referenceramme og som det, en ny bog om tv-seriens tankeindhold kalder traditionsballast og en fornøden vertikal generationsforbindelse.
Et forsøg med seks afsnit i første omgang blev med yderligere 18 afsnit på tre år – i monopoltiden og med kun én kanal – til 27 timers tv-begivenhed, BBC-inspireret europæisk public service-tv, når det var bedst, og med virkningshistorien in mente kom det med et usædvanligt succesfuldt sammenfald til at ligne, hvad DMI kalder en 100-årshændelse.
Besindige eftertanker om Matador
Den slidstærke og tilforladelige historie kan stadig lokke nye iagttagelser frem – det er klassikerens fortrin. 13 personer har fundet sammen om en bog med en skærpet guidning ind i Matadors univers; alle er de på forskellig vis beskæftiget med filosofi, og redigeringen har ligget hos Morten Bønke Pedersen, til daglig bl.a. filosofianmelder ved Information.
Hensigten er at sætte de gode og underholdende oplevelser fra serien mere på begreb, med brug af filosofi bidrage til flere eftertanker og således til, hvad Matador yderligere kan som fælles referenceramme. Det gøres med også 13 overskuelige bidrag under fire overordnede temaer: etik, eksistens og tro, steder, kvinder og brødre, hvori tænkere som Hannah Arendt, Simone de Beauvoir, Søren Kierkegaard og Immanuel Kant bringes i spil.
Der er analyser af fænomener som ondskab – inkarneret i lærerpensionist og enkemand Andersen, og vold – med 1930’ernes politiske polarisering og krigen i baggrunden (i øvrigt betyder matador – fra spansk – en dræber). Der er analyser af hykleri og moralsk dobbeltspil, som praktiseres i mange varianter – især blandt de mandlige hovedpersoner, hvoraf nogle slipper bedre fra det end andre, medens enkelte end ikke opdager eget hykleri.
Medens der optræder en del misliebige mænd, trækker de syv-otte kvindelige hovedpersoner stor sympati for selvstændighed og udvikling
Spillet mellem hvad der er offentligt og privat fylder meget i Matadors lilleby. Bl.a. hvad man gør hvor, og hvem der ved hvad om hvem – hvortil der med begreber om sfærerne hjemme og ude gives en glimrende gennemgang af borgerlige normer, grænser og brud. Både dynen fra ægtesengen, der bliver smidt ned på alles Algade, Skovpavillonen uden for byen og tjener Boldts divan i Jernbanehotellets baglokale bidrager til spillet.
Oplysende er det at få Mads Skjerns arbejdsmoral og enstrengede væremåde vendt i lyset af både sociologen Max Webers teori om protestantisk etik og kapitalisme og forfatteren og filosoffen Iris Murdochs beskrivelse af det godes suverænitet.
Yderligere et par bidrag diskuterer kristendommens rolle i personernes ageren, fx omkring tilgivelse. Kompleksiteten i mange af personerne og sammenfiltringen af dem fastholdes bogen igennem, således at mange af Matadors kontraster og konflikter får mere dybde end som så.
Kulturradikalisme og kvindevækst
Man bliver ikke afkræftet i, at det væsentlige blik i Matador – Nørgaards og Ballings mfl. – er det kulturradikale med kritik af småborgerlige normer, bigotteri, seksualforskrækkelse etc., og at det bogen kalder livsanskuelse, ligger fast til centrum-venstre med fornuftsbaseret oplysning og naturlighed.

Flere af bidragene beskæftiger sig med kvindefigurerne og deres stigende udfoldelse og egenvilje, hvilket kun bekræfter, hvad seere for længst har annammet, at det er en hovedlinje og væsentligt hjertestof i serien, herunder fx også tematikken om abort. Medens der optræder en del misliebige mænd, trækker de syv-otte kvindelige hovedpersoner stor sympati for selvstændighed og udvikling.
Matador slutter historisk i 1947, to år før Simone de Beauvoir udgiver sin epokegørende feministiske bog som en begyndelse på feminismens anden fase, der med dansk oversættelse Det andet køn slår igennem i de 1970’ere, hvor Nørgaard netop giver sit fiktionsbidrag.
Fru bankdirektør Varnæs forvandles
Når bogens forside prydes af Maude Varnæs, er det måske lidt ærgerligt i forhold til, at det samlede persongalleris samspil er seriens slagkraft. På den anden side står hun nok for mangen en seer som den, der udvikler sig mest og ender som en helt, og i bogen er hun også den, som får den mest indgående psykologisk-filosofiske analyse. Ud fra Søren Kierkegaards begreb om angst styres vi fint gennem hendes vending fra lattervækkende, nervøs tålsomhed og standsstyret forkrøblethed til selvstændig overvindelse af angsten, med angsten i behold.
Nogle bidrag er bedre end andre, og enkelte kunne være strammet
Navnet Maude har sprogligt set med styrke og med at kæmpe at gøre, så kimen til udviklingen har hun haft med siden første afsnit. Vel temmelig upåagtet! Hendes status som symbolfigur handler således om, at seerne blev/bliver overraskede over, at der hele tiden er noget, som skrider og rummer sin forandring.
Maude er den uro og umiddelbare uforudsigelighed i den ellers hyggelige provinsidyl og adstadige tilforladelighed. Hun rummer det memento, Matador-seerne fascineres af. Der findes styrke i (næsten) alle mennesker, hvis de får lov at folde sig ud. Det er vel det enkle budskab i Matadors lange gentagne popularitet.
Sympatisk reception og formidling
Med en fornuftig struktur og sammenhæng er det en imødekommende bog, ikke mere fagtynget end nødvendigt og tilgængelig i sin essayagtige form. Nogle bidrag er bedre end andre, og enkelte kunne være strammet.
Nogen stærkt omvæltende bog er det ikke, og snarere end nytolkninger bæres den især af mange nuancerede pointeringer, gode kombinatorikker og aha-oplevelser. Med små smidige introduktioner til filosoffer får man behændigt bundet hverdagsanalyse sammen med den populærkulturelle fortællings figurer.
Det forudsættes, at læseren kender historien. Gør man det, kan man i tilgift få en underholdende opsamling af mange af dens tiltrækkende pinligheder, kattepiner, uretfærdigheder, småskandaler, naragtigheder etc.!
Når bidragyderne ud over at være fagfolk også vedstår en personlig fascination, mange helt fra barnsben, understreger også det, at Matador-reception har en vigtig erindrings- og gensynsdimension.
Efterliv – i gensynets vold
Matador har givet bibliotekarer nok at holde styr på – coffee table-bøger med billeder, interviewbøger, erindringer foruden medieforskning, dokumentarer, rapporter samt mængder af av-materiale til undervisningsbrug. Avisartikler og kendis-stof i uge- og familieblade er legio sammen med selskabsspil, fan-hjemmesider, foredragsrækker samt en musical på Det Kongelige Teater og en kulisseby på Bakken.
I Brian Mikkelsens Kulturkanon (2006) lød filmfagfolkenes karakteristik efter godt 25 år: ”Matador favner både Danmarks store samfundsændringer og Korsbæks enkelte indbyggeres liv i en enkelt udformet, storladen episk fortælling.”
De talrige genudsendelser i flow-tv, dernæst VHS-bånd og DVD og nu streaming er snart det mindste i den fælles referenceramme – om få år lurer et 50-års jubilæum.
Også her i 2024 er Nørgaards egen bog om sit liv med Matador genudgivet, forøget med et kapitel om endnu en aktuel musical. Den nye filosofibog bør ikke drukne i alt det; den kan fint stå sig med sine fagligt oplysende vinkler, tilgængelige for både fans og kulturinteresserede og fx skole- og gymnasieelever, der skal skrive opgaver.
Klik dig videre til POV Internationals mange andre boganmeldelser lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her