MÅGEN // ESSAY – Det burde slet ikke være svanen, men mågen, der var Danmarks nationalfugl. Mågens klagesang ville nemlig passe godt til Danmarks nationalsport: brok, skriver Maziar Mazor Etemadi.
Mågen burde have haft æren af at være Danmarks nationalfugl. Når man møder en måge for første gang, gør denne fugl et dybt indtryk: pragtfuld, smuk, elegant og tyvagtig, altid klar med sin dybe klagesang, der bærer præg af en inderlig fryd ved brokkeri for brokkeriets skyld. Det minder om et ægtepar, der har levet længe i et velfungerende dysfunktionelt ægteskab, hvor de konstant brokker sig over dit og dat og nu nyder selve brokkeriets kunst.
Brok er som bekendt nationalsporten i Danmark. Hvor ellers kunne man møde et folk, der både elsker sin skat og samtidig brokker sig umådeligt meget over, at ”Skatten” kræver for meget? Og hvem bedre end den gode H.C. Andersen kan gøre os klogere på danskernes nationalsport? Visseligt har H.C. Andersen givet os fortællingen om den grimme ælling, der forvandles til den smukkeste svane, men han selv var det største af alle brokkehoveder i mands minde.
I sine barndomsminder fra Skagen skriver Anna Ancher, at H.C. Andersen trådte ind på Brøndums Hotel d. 17. august 1859 og gav sig til kende og forlangte noget at spise. Annas højgravide mor, der elskede digtere, ville gøre det så godt som muligt. Hun sendte en af pigerne til Grenen for at hente store friske rødspætter og gav sig til at bage vandbakkelser. Men den sultne, utålmodige Andersen blev vred og gik uden at spise. Annas mor tog det så nær, at fødslen gik i gang, og Anna ankom den selvsamme nat.
”En sø med en båd og en måge.
En olding der maler en låge.”
— Fra digtet ”Udsigt i kikkert” af Benny Andersen
Mågens vedholdenhed
Mågen har gennem tiderne forfinet sin kunst, der snarere kan kaldes et gennemtrængende, kakofonisk, post-programmatisk kunstværk. Den bliver ved og ved og ved, slider ens nerver ned, indtil man enten drives til vanvid eller hengiver sig til den.
Efter kort tids lytning kommer ens ører og krop i en særlig agtpågivende stemning. Spændt kan man mærke med hele kroppen: Kommer den næste gennemborende brok nu? Den næste klage nu? Den næste skræppen; nu eller nu …? Hvad sker der, er den endelig stille? Oh nej, du letsindige nar, orkesteret er først nu gået i gang, ja nu, og nu …
Denne fugl overgår altid mine forventninger, på samme måde som brokkeriet over alverdens ting og sager ved et veldækket spisebord i Danmark ofte overgår mine forventninger
Mågen bliver ved, hunden er drevet til vanvid og løber tosset rundt, og man begynder at mærke de første nervøse trækninger i ansigtet. Mågen er som vores tids reinkarnation af hedengangne kulturradikale, en ny PH, en ny Rifbjerg, der ødelægger middelklassens velfriserede ro i de små stenbelagte enklaver af stilhed.
Jeg plejer altid at slå en høj latter op, når jeg konstaterer, at mine forudsigelser om, hvornår mågen vil holde op med klagesangen, uden undtagelse slår fejl. Denne fugl overgår altid mine forventninger, på samme måde som brokkeriet over alverdens ting og sager ved et veldækket spisebord i Danmark ofte overgår mine forventninger.
Ved ethvert tilfældigt selskab kan de selvsamme folk efter et velserveret brokkeri udbryde i næste sætning med ordene: ”Nej, hva’ har vi da gjort sid’n vi ska’ ha’ det så godt,” alt imens man kan høre mågens klagesang langt væk i baggrunden.
Kort sagt, Mågen som Nationalfugl i Danmark.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
