UKRAINE OG EU #29 // ANALYSE – Portugal er det EU-land, hvor opbakningen til ukrainsk medlemskab er størst: Hele 87 procent støtter, at Ukraine bliver optaget i EU. Det er bemærkelsesværdigt, fordi et ukrainsk medlemskab i EU’s nuværende udformning vil kunne koste Portugal omkring 4 mia. euro i samhørighedsstøtte. Hvorfor støtter et relativt fattigt EU-land en udvidelse, der kan ramme dets egen økonomiske afhængighed af EU?
Det er noget af et paradoks, at dette lille land på den yderste vestlige kant af EU og geografisk langt væk fra Ukraine har en så udtalt støtte til det krigsramte lands optagelse i EU.
Denne støtte er ikke af nyere dato og heller ikke direkte afledt af den igangværende krig. Den portugisiske støtte går tværtimod så langt tilbage som 2008, hvor landet udtalte officiel støtte til en ukrainsk ansøgning om EU-medlemskab.
I 2023 talte den daværende premierminister António Costa i det portugisiske parlament om Portugals særlige rolle som en slags ”ikke-fadder”, der ser objektivt på alle kandidatlande på grund af den geografiske og historiske afstand.
Det er mere end blot en politisk linje. Det er en identitetsfortælling. Ikke mindst om landets opfattelse af sin egen rolle i forhold til nye potentielle kandidatlande. Den portugisiske støtte skal således ikke ses som resultatet af en direkte sikkerhedspolitisk reaktion på den russiske angrebskrig mod Ukraine. Det er derimod en historisk betinget holdning, som går langt tilbage, længe før Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine.
Portugisisk militær støtte til Ukraine
Derudover har landet under krigen bidraget aktivt med militær støtte til Ukraine, herunder ikke mindst med Leopard-kampvogne, pansrede mandskabsvogne, UAV-systemer og andet militært udstyr. Portugal er tillige en del af F-16-koalitionen og den internationale maritime kapacitetskoalition.
Portugal har desuden forpligtet sig til at støtte det tjekkiske initiativ om ammunitionsindkøb til Ukraine med 100 mio. euro. Siden 2022 har Portugal således leveret omfattende støtte, både bilateralt til Ukraine og via EU og Nato.
Danmark og Portugal er begge små nationer, som dermed sidder i hver sin ende af debatten om EU’s fremtidige finansiering
Set i lyset af både den åbenlyse politiske og den militære opbakning til ukrainsk medlemskab må man imidlertid bide mærke i, at Portugals støtte er betinget af et ufravigeligt krav om ændringer af EU’s strukturer i deres nuværende udformning.
Den portugisiske udenrigsminister Paulo Rangel har flere gange fastholdt, at portugisisk støtte til ukrainsk medlemskab uløseligt hænger sammen med reformer i EU. Han har samtidig afvist en markant forhøjelse af det portugisiske bidrag til Ukraines medlemskab. Solidariteten har med andre ord en vis budgetmæssig grænse selv for det mest entusiastiske medlemsland.
Spørgsmålet er, om dette er et specifikt portugisisk fænomen, eller om det er udbredt blandt små medlemslande?
Dansk holdning til ukrainsk medlemskab af EU
Også Danmark har udtrykt støtte til ukrainsk medlemskab af EU, men denne holdning er af nyere dato – fra 2022 – og er først og fremmest baseret på en sikkerhedspolitisk vurdering i forhold til Rusland. Helt frem til den russiske invasion af Ukraine havde Danmark nemlig en ganske anden holdning til ukrainsk medlemskab af EU. Danmark insisterende indtil da på, at først og fremmest Københavnskriterierne skulle opfyldes af Ukraine, før et medlemskab kunne komme på tale.
I kølvandet på den russiske invasion af Ukraine ændrede Danmark imidlertid sin politiske linje i forhold til EU-udvidelse og medlemskab for nye kandidatlande og ikke mindst i forhold til Ukraine. Mens en nylig meningsmåling viser stærk dansk opbakning til Ukraine i EU (selv i tilfælde af at landet ikke opfylder de nævnte Københavnskriterier for demokrati, menneskerettigheder og fri markedsøkonomi), er der en udtalt modvilje mod at øge Danmarks finansielle bidrag til EU for at muliggøre et sådant medlemskab.
Portugal og Danmark – små lande, store forskelle
Begge lande er små nationer, som støtter ukrainsk medlemskab af EU på betingelse af strukturelle forandringer i EU. Man kunne således fristes til at spørge, om små EU-lande føler sig truet af et potentielt stort land som Ukraine? Spiller størrelsen en rolle?
Både Portugal og Danmark er med i den uformelle arbejdsgruppe, den såkaldte Atlantic Group (med Spanien, Frankrig, Irland, Belgien og Nederlandene), som gør en EU-udvidelse afhængig af institutionelle og budgetmæssige reformer i EU, herunder en udvidet brug af kvalificeret flertal.
Samtidig har Danmark indtil for nylig været med i gruppen af lande, der blev kaldt De Frugale Fire (De sparsommelige fire (red.): Danmark, Østrig, Holland og Sverige), som gik ind for et EU-budget begrænset til 1 % af EU’s BNI. Med andre ord: en finanspolitisk yderst tilbageholdende position.
Begge støtter ukrainsk medlemskab, men ingen af dem ønsker at betale ekstra for det
I skarp kontrast hertil har Portugal imidlertid stået for den direkte modsatte politiske linje med ønske om en stigning i EU’s budget til 1,11-1,3 % af BNI. Et ønske, der deles af en koalition af 16 medlemslande, der kaldes Friends of Cohesion, primært østlige og sydlige nettomodtagere af EU-støtte.
Selv om Danmark ikke længere hører til De Frugale Fire, ønsker landet fortsat ikke at finansiere en EU-udvidelse.
Det er således ikke de to landes størrelse, der definerer deres respektive holdning til finansieringen af ukrainsk medlemskab. Det er derimod deres respektive position som henholdsvis nettobidragsyder og nettobidragsmodtager.
Danmark og Portugal er begge små nationer, som dermed sidder i hver sin ende af debatten om EU’s fremtidige finansiering. Danmark som rig nation og nettobidragsyder over for Portugal som en relativt fattigere nation og som nettobidragsmodtager. Der er således tale om en holdningsforskel, der har rod i en strukturel og økonomisk forskel mellem de to lande.
Den gordiske knude om finansieringen af EU-udvidelser
Det er imidlertid interessant, at både et relativt fattigere sydeuropæisk EU-land og et rigt nordisk EU-land ender i samme spænding mellem ord og pengepung. Begge støtter ukrainsk medlemskab, men ingen af dem ønsker at betale ekstra for det. Begge lande fremstår således med en stærk retorisk støtte til Ukraine, men af to vidt forskellige grunde. Portugal på grund af solidaritet og lang historisk tradition. Danmark først og fremmest ud fra en konkret sikkerhedsdrevet politik.
Og når det kommer til spørgsmålet om at skulle betale for denne udvidelse af EU, viser begge landes befolkninger en vis kløft mellem ord og pengepung, blot i forskellige størrelsesordener. Begge er små lande, men på hver sin side af det store spørgsmål om, hvem der skal finansiere udvidelsen af EU.
Denne gordiske knude rejser unægteligt det store spørgsmål om, hvad solidaritet i praksis koster. Når selv det mest entusiastiske medlemsland har en grænse for, hvad det vil bidrage med, og når et af EU’s rigeste lande heller ikke vil være med til at betale den regning – selv i lyset af en sikkerhedsdrevet politik.
Hvad siger det så om udvidelsens reelle politiske holdbarhed, når regningen skal gøres op?
Ukraine og EU
Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har krigen fyldt meget i nyhedsstrømmen, og den har sat sit tydelige præg på debatten i Europa. Før krigen havde Ukraine et ønske om at blive medlem af EU, og dette er stadig en vigtig del af vores forhold til Ukraine. Men Ukraine-sagen har også delt holdningerne i Europa, både hvad angår støtten til landet i krigen mod Rusland, og til hvordan det fremtidige samarbejde skal se ud.
Med dette tema kaster POV det store blik på Ukraine og vores forhold til Ukraine. Hvordan har krigen i Europas baghave påvirket den indre sammenhængskraft i EU? Ser EU sig selv som en mægler i krigen, og i hvor høj grad betragter vi den militære indsats som en hjælp og støtte til det trængte land?
Hvordan har det påvirket EU’s forhold til Rusland? Og hvad betyder det eksempelvis, at EU’s samhandel med Rusland havde en samlet værdi på mere end 250 mia. euro, hvilket langt overstiger samhandelen med Ukraine?
Gennem temaets artikler og læserarrangementer vil POV både tage fat på de strategiske og storpolitiske dagsordener og det mere nære som økonomi og de praktiske konsekvenser, hvilket alt sammen har indflydelse på, hvordan vi betragter Ukraine, som ligger lige op ad EU’s ydre grænse.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.Selv om Danmark ikke længere hører til De Frugale Fire, ønsker landet fortsat ikke at finansiere en EU-udvidelse.Danmark og Portugal er begge små nationer, som dermed sidder i hver sin ende af debatten om EU’s fremtidige finansieringDanmark og Portugal er begge små nationer, som dermed sidder i hver sin ende af debatten om EU’s fremtidige finansiering.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og