
Lige nu kan man få de skønneste blommer og for mig, er det et af tegnene på at vi nu går efteråret i møde. Vi rykker inden for og tænder ild i stearinlys og måske brændeovn eller pejs. Hjemme hos mig samles vi gerne om et dejligt stykke kage. Og hvorfor ikke bruge de dejlige blommer til en tærte.
Denne opskrift giver 8 små tærter.
DET SKAL DU BRUGE
1/2 rulle butterdej
100 g marcipan
2 pasteuriserede æggeblommer (1 bæger)
2 spsk. flormelis
1/4 dl piskefløde
4 store flotte blommer, del i halve, fjern stenene
PYNT
Sukkerlage med pistacienødder
SUKKERLAGE
2oo g sukker
1 1/4 dl vand
50 g hakkede pistacienødder
Tænd ovnen på 220 grader og lad den varme op mens du arbejder.
Skær butterdejen i 8 stykker på 7cm x 9,5cm og læg dem på en bageplade med bagepapir. Prik butterdejsstykkerne med en gaffel. Blend marcipan med æggeblommer, flormelis og piskefløde, og fordel marcipanmassen over butterdejen og læg en halv blomme på hvert stykke dej.
Bag tærterne i ovnen i ovnen i 5-7 minutter til dejen er flot hævet og gylden.
Kog sukker og vand i en gryde, lad det koge med store bobler og tag fra varmen, afkøl let. Vend hakket pistacienødder i.
Tag kagerne ud af ovnen og pil skrællen af blommen og servér straks
KOKKETID: 12 minutter
BAGETID: 7 minutter
TIPS: Server kagerne lune med sorbet til eller vaniljecreme.
Foto: Creative Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.