Lyspunkter i februarmørket – rejsebrev fra vinter-København

af i Featured/Kultur/Rejse

For seks år siden skete der noget forunderligt i mit københavnerliv. Min bror, Mikael Pass, blev direktør for Frost Festival – og med et trylleslag begyndte februar at funkle. Væk var mørket og vintertristessen, og i stedet blev København fyldt med lyskunst og finurlige koncertoplevelser. Lørdag åbner Frost Festival 2017 – og også i år vil der være fine lyspunkter at finde rundt omkring i byen. Mange af dem gratis.

Kort sagt er Frost en musikfestival, der i løbet af hele februar holder eksperimenterende koncerter, der enten foregår på steder, man ikke ellers plejer at gå til koncert – eller vender de traditionelle koncertformater på hovedet og forvandler velkendte koncertsteder til levende lysinstallationer. Aften efter aften rykker Frost-holdet København rundt og opbygger et særligt univers. Skabt for en aftens flygtige magi. Og næste aften popper de pludselig op med et helt nyt univers – en konstellation af stemninger, musikgenrer og lysfortællinger.

Et rigtig godt eksempel på et Frost-arrangement var, da “When Saints Go Machine” spillede i det gamle haj-bassin i det hedengangne Danmarks Akvarium – og publikum inden selve koncerten kunne gå på opdagelse i de forladte bygninger, der bød på alt fra lyskunst til Bennys Badekar og Dødens Gab.

Som du sikkert har fornemmet, er jeg en meget stolt storesøster, så lad være med at læse denne artikel som en objektiv foromtale af den kommende måneds festival. De plejer at være nemme at finde i de andre medier. Så her på POV får du i stedet den personlige og dybt subjektive Point of View-fortælling om Frost fra den, der efter sigende tager prisen for at have oplevet flest af arrangementerne – og ikke mindst en sanseeksplosion af billeder og lydklip fra de seneste års festivaler, så du også kan nyde nogle lyspunkter i februarmørket hjemme i sofaen. Lige nu og her.

Nederst i artiklen finder du en miniguide til et par af de arrangementer, der – ifølge sædvanligvis velunderrettet kilde – stadig er billetter til. Og ikke mindst til årets gratis Frost-glæder.

 

Hver februar spreder Frost Festival lys rundt omkring i København. Når der er koncert i en ikonisk københavnerbygning, bliver bygningen badet i lys for en aften. Lyspunkter i februarmørket – også for alle dem, der bare tilfældigvis cykler forbi. Fotos: Malthe Ivarsson

Frost bevidnet fra mit ”point of view”

Noget af det mest æggende ved Frost er, at hvert arrangement føles som et lille eventyr. For gennem årene har festivalen bragt mig på en opdagelsesrejse mange steder rundt omkring i det København, jeg ellers synes, jeg kender så godt.

Der har både været alle oplevelserne, hvor jeg har set det velkendte i et helt nyt lys: Palmehuset i Botanisk Have, dinosaurussalen på Zoologisk Museum, Glyptotekets festsal …


Planetariets rumteater, Titanernes Kamp på Statens Museum Kunst, dinosaurussalen på Zoologisk Museum og Glyptotekets festsal klædt i Frost-lys. Fotos: Malthe Ivarsson

Der har været alle de underjordiske oplevelser: I en cykelkælder, en parkeringskælder, kælderen under en pianobutik, det nedlagte køkken i kælderen under det navnkundige Hotel Astoria. På bunden af det store bassin i en nedlagt svømmehal …

I løbet af en Frost Festival kommer man ned under jordens overflade i hemmelig kældre og dybe bassiner. Og indimellem stiger man højt til vejrs, mens man opdager nogle af byens smukke trapperum. Fotos: Malthe Ivarsson

Der har været alle de oplevelser, hvor Frost har vendt selve koncertoplevelsen på hovedet ved at invitere publikum til at stå på scenen i VEGA, mens den tomme sal blev bagtæppe for bandet. Ved at få musikerne til at stå bag glasset i de tomme hajtanke i det forladte Danmarks akvarium. Ved at bygge og placere publikum i en sort boks, hvor man kun sporadisk kunne se musikerne, når de lyste op bag transparente skærme.

Mens man venter på, at selve koncerten går igang, er der ofte mulighed for at gå på opdagelse i museernes faste udstillinger. Her på Zoologisk Museum. Fotos: Malthe Ivarsson

Nye krinkelkroge på det indre københavnerkort

Så år for år har Frost suppleret mit indre københavnerkort med nye lag. Afdækket nye krinkelkroge, jeg ikke anede fandtes. Hver gang, jeg kører forbi Dieselhouse på vej ind og ud af byen via Kalvebod Brygge, tænker jeg altid tilbage til dengang. Efterklang spillede koncert på verdens største dieselmotor. Jeg kan ikke passere Tøjhusmuseet og Kongens Bryghus uden at fokusere på koncerten med The Mountains, der foregik i afstøbningssamlingen, inden den blev åbnet for omverdenen.

Og selvom jeg dagligt passerer Hotel Kong Arthur, trigger det alligevel ofte smukke minder frem fra den ultra-intime klaverkoncert med den tyske pianist Nils Frahm, hvor jeg kom til at sidde lige for enden af tangenterne. Under hele koncerten kunne jeg følge hver en fingerspidsfornemmelse. Jeg tænker tilbage på, at derinde, var vi nogen, der delte en helt særlig oplevelse for nogle år siden. Og når jeg engang imellem tilfældigt falder i snak med andre, der har været til samme koncert, opstår en sjælden samhørighed.

Ultraintim koncert med Nils Frahm i en hemmelig suite på Hotel Kong Arthur

Alle er vågne og strækker sig lidt længere

Når man taler om Frost, springer de spektakulære steder og iscenesættelser i øjnene. Det er taknemmeligt at fortælle om og dele billeder fra på de sociale medier. Det ér også en stor del af oplevelsen. Men selvom det er iøjefaldende, er der faktisk noget helt andet – og langt mere ydmygt – jeg sætter mindst lige så meget pris på ved Frost-arrangementerne. Og det er, at alle der befinder sig i rummet, altid er så ekstremt vågne, opmærksomme og nærværende. Selv det mest koncertvante publikum er usikre på, hvad der kommer til at ske, og hvordan det kommer til at foregå. Alle er lidt på udebane. Ingen af de faste aftaler om, hvor i salen man plejer at mødes, holder her. For ingen kender salen, før aftenen er forbi.

Ofte er toilet-og-garderobeforholdene mere møflede, end vi normalt finder os i. Men til en Frost-koncert forstår de fleste i publikum, at det er en del af charmen og forudsætningen for, at vi overhovedet har mulighed for at være til koncert lige netop her. Man bliver simpelthen lidt mindre kunde og lidt mere en del af holdet, når man er til Frost-koncert.

Til mikrokoncerterne sidder man ofte tæt på gulve, trapper og forstærkere – og foregår koncerten i et privat hjem, kan man blive bedt om at tage skoene af. Fotos: Malthe Ivarsson

Kunstnere på udebane – og in residence

Endnu finere endnu er det, at man ofte også kan mærke på musikerne, at de også selv er lidt spændte på, hvordan det hele mon skal gå. De er så vant til at turnere rundt i koncertsale, der stort set ligner hinanden, uanset hvor i verden de befinder sig. Og selvom backstage-området hverken byder på håndsorterede M&Ms eller jomfruer i nymåneskin, føler kunsterne sig tydeligvis værdsat. Ikke så meget på grund af stjernehonorarer og service, men fordi de og deres værker virkelig er blevet set, hørt og udvalgt til at spille på netop dette sted med netop denne lyssætning. Også de strækker sig og vågner, fordi de ikke bare kan gøre, som de plejer at gøre.

Og det er tydeligt, hvor meget de værdsætter at blive udfordret. I denne lille video, kan du møde Liima, der sidste år ligefrem var in residence på hotel Astoria under Frost, hvor de tre dage i træk hver producerede helt ny musik, der blev uropført for et publikum samme aften:

Pivåbne øjne og ører

Den tredje mere ydmyge ting, jeg værdsætter, er, at jeg gennem det årlige skud Frost-koncerter ikke alene får vakt alle sanser og lyst februar op, men også bliver opdateret på musik, jeg måske ikke ellers selv ville have opsøgt, og lyskunst jeg ellers ville have fået set.

Jeg værdsætter virkelig musik i mange forskellige genrer, men jeg har for mange år siden måttet erkende, at jeg ikke selv er typen, der ved en masse om musik eller får husket at udfordre mig selv om mine musikalske smagsløg. Selvom jeg ved, det er sundt og stimulerende.

Derfor er det selvfølgelig på det personlige plan utroligt heldigt for mig, at jeg så har en personlig musikkurator i min bror, Mikael Pass, der, først selv som udøvende musiker og siden som vært på Det Elektriske Barometer, Kunstnerisk Udviklingschef på VEGA og nu direktør for Frost Festival, altid har ansporet mig til at tage til koncerter og lytte til musik, jeg ikke selv ville have fundet frem til.

Men jeg tror faktisk også, at Frost-recepten hjælper på mange andre, der har det ligesom mig – også selvom jeg er den eneste, der nyder søster-privilegiet. For Frost ansporer os til at lytte til noget andet end det velkendte.

Her møder man som opvarmning ofte nogle af de navne, der kun lige er ved at spire frem og – som Karl William og Katinka – sidenhen er kommet til at skinne stærkt på den danske stjernehimmel. Så når man vælger Frost-koncert, handler det ikke så meget om, om man kender navnet på musikeren og kan nynne med på ekstranumrene. Det kan ligeså godt være stedet, lyskunsten eller stemningen, der umiddelbart trækker.

Og så åbner man ørerne og vækker alle sanser for at opleve musikken. Personligt har jeg kunnet lide langt det meste, men indimellem har noget af musikken da også udfordret smagsløgene på samme måde som nyt nordisk køkken, naturvin og eksperimenterende samtidskunst kan gøre det, mens man lærer at værdsætte sanseindtryk, man ikke er vant til. Det er ikke sikkert, man er lige vild med det hele, men det behøver man heller ikke at være, for man har uden tvivl fået vækket sanserne, pirret smagsløgene og ventileret vanetænkningen.

Forelsket i et flygel

Et af de mest rørende Frost-øjeblikke for mig har indtil nu været, da den ukrainske koncertpianist Lubomyr Melnyk sidste år spillede i Arbejdermuseets Festsal. Ikke alene følte han sig tydeligt ekstremt hjemme blandt symbolerne for hans barndoms arbejderbevægelse. Han var også fuldstændig forelsket i deres gamle flygel. Indtil den koncert anede jeg ikke, at flygler på den måde kunne have personlighed, og at alderen i sig selv var et adelsmærke. Men han fortalte i lange talestrømme om, hvordan netop dette flygel kunne forløse hans musik som få flygler nogensinde havde formået.

Lubomyr Melnik ved flyglet i Arbejdermuseets festsal. Foto: Malthe Ivarsson

Således lærte jeg – ud over den sanselige musikoplevelse – også noget nyt om flygler den aften. Og det er den fjerde af de mere ydmyge ting, jeg værdsætter sådan ved Frost-arrangementerne. For ofte er det en del af den samlede oplevelse, at man kan nå at gå på opdagelse inden koncerten går i gang. For der er ofte lavet mini lyd-og-lys-installationer rundt om i de faste samlinger.

Jeg har gennem årene fået lejlighed til at genbesøge Planetariets faste udstilling, SMK’s smukke sale, Glyptotekets Palmehave og Zoologisk Museums samlinger, der minder mig sådan om min barndom, hvor jeg ofte var der med min mor – og se det hele i et helt nyt lys. Det er simpelthen gode anledninger til at få genbesøgt nogle af de mange fine museer og attraktioner, jeg i dagligdagen har så mange gode intentioner om at besøge meget oftere. Og jeg er flere gange blevet ansporet til at vende tilbage igen og igen, når først en Frost-koncert har prentet dem ind på mit indre københavnerkort igen.

Trænger du også til et skud februar-lys-terapi?

Lørdag 4. februar går det hele så løs igen. Hvis du ikke har fået nok Frost efter at have set og lyttet med her i sofaen, er her en miniguide til et par Frost-oplevelser, der i skrivende stund stadig skulle være billetter til. Og ikke mindst til nogle af årets gratis Frost-glæder, hvor du ikke behøver billet og bare kan kigge forbi, hvis det lige passer:

Gratis glæder til FROST 17

  • Hele februar forvandler FROST Ofelia Plads ved Skuespilhuset til et kolossalt lyskunstværk – The Wave – som man kan opleve præcis, når det passer. Døgnet rundt, hele måneden. Læs mere >>
  • Hver torsdag, fredag og lørdag fra 4. til 25. februar fra kl. 16 til 21 er der lysterapi-bar i Pavillion 11 ved Kongens Have. Her kan man få sig et skud lys og en øl til tonerne af mixtapes skabt af Djuna Barnes, Trentemøller og Simon Dokkedal. Læs mere >>
  • Den 10. februar slår Frost sig sammen med Statens Museum for Kunst og byder på en koncert med Andreas Führer Isle of White som en del af SMK Fridays. Der vil også være art-talks, udstillinger og fredagsfestivitas på programmet rundt om i museets kunstsale. Læs mere >> 
  • Den 12. februar byder arrangementet Ilddåb på muligheden for at prøve kræfter med vinterbadning med undervandslys, ildkanon og koncert med de elektroniske pionerer i The Orb. Læs mere >> 

Arrangementer, der stadig er chance for at opleve i år

Mange af årets signaturkoncerter er udsolgt, men i skrivende stund skulle der stadig være billetter tilbage til nedenstående arrangementer – og ikke mindst mulighed for at blive en af de udvalgte gæster til de ultra-intimine Frost Bites-koncerter:

  • En af de koncerter, jeg selv glæder mig utroligt meget til, er åbningsarrangementet, fordi jeg ved, at det er et musikalsk eksperiment, min bror har gået og brygget på i årevis. Det er en såkaldt “Cirkelkoncert”, der kommer til at foregå i parkeringskælderen under Ofelia Plads. Her står publikum i midten af en stor cirkel, mens fem bands står i en krans omkring dem. Et efter et bliver de lyst op og spiller et nummer. Så bliver der slukket for dem, og det næste band bliver lyst op og spiller et helt andet nummer. Og sådan fortsætter det i en helt uforudsigelig rækkefølge. Læs mere og bestil billetter >> 
  • To andre arrangementer, jeg også tror bliver helt særlige, selvom de foregår et mere velkendt sted, er når Hauscka og Michael Simpson spiller i Bremen Teater i en helt særlig form for RGB-belysning, hvor der virkelig bliver leget med sanserne. Læs mere og bestil billetter her og her >>
  • Og så er der Frosts lillebror, Frost Bites, der rykker ind i private stuer med ultra-intime koncerter. Dem er der også stadig pladser til, men det er den slags, man ikke kan købe sig til, men skal gøre sig fortjent til ved at deltage i forskellige musikalske samtaler på Frosts Facebookside. Læs mere og se, hvordan du kommer i betragtning her >>

Tak for lån af videoer og fotos til Frost Festival og Malthe Ivarsson, maltphotography.com

Nadja Pass er opflasket på eventyr og champagne, stikker sin nysgerrige næse i alt, elsker at blive overrasket, overhører uforskammet ofte andre folks samtaler og river med jævne mellemrum et par måneder ud af kalenderen for at bo et nyt sted og lære noget, hun aldrig har prøvet før.

I april 2017 åbnede hun Samtidens Akademi, en helt ny form for læreanstalt og selvbestaltet instans, hvor vi som borgere kan samles for at bibringe vores samtid alt det, vi længes efter.

Hun står også bag Samfundslaboratoriet Borgerlyst, der prøver at gøre det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft i hverdagen. Borgerlyst har gennem tiden sat et hav af eksperimenter i søen. Det mest kendte er ”Samtalesaloner”. Forskellige samtaleøvelser og små skub, der får folk, der ikke kender hinanden i forvejen til at falde i snak. Ideen har efterhånden spredt sig over hele landet, og Borgerlyst videreudvikler hele tiden nye samtaleeksperimenter.

Alt Nadjas arbejde med Samtidens Akademi, Borgerlyst og Samtalesaloner er baseret på frivilligt arbejde. Smørret på brødet har hun som selvstændig konsulent gennem 15 år tjent som foredragsholder, magasinudvikler og facilitator. 

Nadja stod i sin tid bag det eksperimenterende magasin Reflexioner, der mixede videnskabsformidling med kunst og eksperimenterende skrivegenrer. Og hun har stadig et blødt punkt for trykte medier, selvom hun også gennem mange år har skrevet ivrigt om og på sociale medier. 

På POV skriver Nadja især om dannelse, nye fællesskaber, retorisk medborgerskab, samtalekultur, borgerlyst og socialt iværksætteri - men hun kan også finde på at lade tankerne flyde og kredse om alt fra sommerhusliv til puslespil og fluer. Intet er for stort og intet for småt.  

Du kan støtte Nadjas artikler på POV via MobilePay 29499696