Falling

Falling: 5 stjerner til Viggo Mortensens instruktørdebut

i Kultur/Film af
FILM // ANMELDELSE – Viggo Mortensen debuterer overbevisende som instruktør i demensdramaet Falling. I filmen, som han selvfølgelig selv har skrevet manuskriptet til, fortæller han om en noget dysfunktionel amerikansk familie. Han bliver bakket op af en formidabel Lance Henriksen som den demente far, Willis, mens han selv spiller sønnen, John.

Vi har gennem mange år beundret Viggo Mortensen, som vi danske er yderst stolte af næsten at være ”i familie med”, for han taler dansk, og hans far var dansker. Han tilbragte sin tidlige barndom i Danmark, gik i skole i Argentina og boede efter forældrenes skilsmisse med sin amerikanske mor i New York. Men i sommerferierne besøgte han ofte sin onkel i Danmark.

Måske bemærkede du ham ikke i 1985 i Vidnet af Peter Weir eller i Ridley Scotts G.I.Jane (1997), men siden 1991, hvor Sean Penn gav ham en hovedrolle i The Indian Runner, har jeg holdt øje med ham. Hans populære gennembrud kom med rollen som Aragorn i Peter Jacksons filmatisering af Ringenes Herre (2001-03).

I flyet på vej hjem fra begravelsen trængte mange næsten glemte barndomserindringer sig på, og han følte, at der var materiale til en vigtig film

Hans rolige og sikre skuespilpræstationer har siden fristet adskillige internationale instruktører som David Cronenberg, der har brugt ham i tre film A History of Violence, Eastern Promises og A Dangerous Method, Ed Harris i Appaloosa, Joe Johnston i Hidalgo, John Hillcoat i The Road, Matt Ross i Captain Fantastic: en ualmindelig far og Peter Farrely i Green Book.

Den modne Viggo Mortensen lægger med “Falling” titlen som instruktør til sit righoldige CV. Men den opmærksomme fan har fulgt ham siden 80’erne.

Hans evne til at tale mange sprog flydende har skaffet ham roller i fjerne oversete film som David Oelhoffens Flugten til Friheden (fra Algeriet) og Lisandro Alonsos bizarre argentinske drama Jauju, hvori også Ghita Nørby medvirker.

Multitalentet Viggo Mortensen føjer med Falling instruktør til sit CV

Viggo Mortensen er nu, udover at være en berømt skuespiller, forfatter, fotograf, maler og musiker, med filmen ”Falling” også filminstruktør og producer. Det var oprindelig ikke meningen, at han selv skulle spille med i filmen, men hans deltagelse i hovedrollen som John gjorde det nemmere at finde finansiering.

Det er også på alle måder et personligt projekt. Viggo Mortensens mor døde i 2015. I flyet på vej hjem fra begravelsen trængte mange næsten glemte barndomserindringer sig på, og han følte, at der var materiale til en vigtig film.

Lance Henriksen har i mine øjne fået sit livs rolle som Willis

Falling handler om en noget dysfunktionel familie. Veteranskuespilleren Lance Henriksen dominerer på det voldsomste filmens første scener, hvor han som Willis – en gammel dement skiderik – skaber panik i et fly og vækker alle de sovende passagerer ved at vælte rundt  og råbe på sin kone, Gwen. Han beroliges omsider af sønnen John, der prøver at forklare ham, at Gwen er død for mange år siden.

Det er meningen, at Willis skal flytte nærmere sin søn i Californien, nu han er blevet for gammel til alene at passe sin gård i Utah. Det accepterer Willis imidlertid ikke: det kender han slet ikke noget til – John er nok bare ude på at kontrollere ham.

Lance Henriksen i sit livs rolle

Lance Henriksen har i mine øjne fået sit livs rolle som Willis; han er en ekstremt ubehagelig person, der aldrig siger et positivt ord, men øser vulgære skældsord og racistiske og homofobiske bemærkninger ud til alle side. Han omtaler kvinder som ludere og foragter sin empatiske, homoseksuelle søn, der har giftet sig med en kinesisk-amerikaner og adopteret 10-årige Monica fra Mexico.

Det er hans and, den skal ikke spises til aftensmad, og han tager den med i seng

Monica lytter roligt til hans udgydelser og forstår ham måske bedre end andre:  ”Når en mand i min alder tænker på at tisse, så har han allerede gjort det”.

I mange flashbacks møder vi den unge Willis (spillet af svensk/islandske Sverrir Gudnason), der ikke kan udvise megen begejstring for baby-John. Han kommenterer, at han stinker, og undskylder overfor ham, at han har bragt ham til verden bare for at dø.

Der er ikke mange gode far-søn-minder i “Falling”, men en episode, der vendes flere gange er andejagten. Her Sverrir Gudnason som den unge Willis

Smukke Hannah Gross er den søde og meget tolerante mor, Gwen. I en rigtig fin scene er Willis og fireårige John på jagt ude i naturen. Willis forklarer drengen, hvordan man bruger geværet og lader ham skyde efter ænderne. Begejstringen er stor, da han rammer plet. Det er hans and, den skal ikke spises til aftensmad, og han tager den med i seng. Næste morgen ser han sin mor stå ved vasken og plukke den.

Andesekvensen ses flere gange i filmen og huskes en lille smule forskelligt alt efter, om det er Willis eller John, der husker den.

En misogyn homofob

I et andet flashback husker John sin 5 års fødselsdagsfejring, hvor Mor beder Willis gå udenfor at ryge, nu der er så mange små børn i stuen. Han ser respektløst og lidt hovent ned på hende: ”Hvorfor? Det er mit hus”.  Hun ser lidt overrasket ud, men går så tavst i gang med at skære kagen ud til børnene. Willis husker bittert, hvordan hun senere grædende forlader ham.

Efterhånden som folk gennemsnitligt bliver ældre, øges antallet af demente, og flere og flere instruktører skildrer dem på film

Viggo Mortensen skildrer fint livet, dengang de endnu var en familie, og viser os så, hvordan Willis’ savn og vrede gennem årene har gjort ham endnu mere bitter på kvinderne, som han ikke har kunnet forstå eller holde på. Han er en barsk og følelseskold mand af den gamle skuffe. Han kan umuligt respektere en blød og venlig slapsvans som sin bøssesøn. Han afreagerer sin forvirring og angst for fremtiden ved at vælte endnu flere obskøne og hårrejsende udtalelser ud over familien. Far-Søn konflikten øges, indtil det en dag bliver nok.

“Sit livs rolle”, skriver Karen Hammer om Lance Henriksens præstation i “Falling” og spår – mindst – en Oscar-nominering

Lance Henriksens præstation må mindst give en Oscar-nominering.

Husk 5 stjerner

Viggo Mortensen har udtalt, at han i familien har oplevet mange demente – udover både sin mor og far – og husker, hvordan de pludselig kunne erindre ting, der lå årtier tilbage, men ikke kunne huske hinanden.

Efterhånden som folk gennemsnitligt bliver ældre, øges antallet af demente, og flere og flere instruktører skildrer dem på film. Se Nick Cassavetes smukke kærlighedsfilm The Notebook på Netflix eller Erik Clausens Mennesker bliver spist –  eller dejlige Julie Christie i Away from her. Jeg har glemt instruktøren (Sarah Polley, red. – men vi måtte bruge Imdb) og må så bare håbe, at jeg kan få endnu et par år som huskende filmanmelder. Viggo har fortjent 5 stjerner.


LÆS ALLE KAREN HAMMERS TEKSTER HER.


Fotos: PR-foto Nordisk Film

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Seneste artikler om Kultur