DEBAT – LøkkeFondens læringsmæssige luftkastel er ikke opbygget med skumle bagtanker og bevidst bedrag som målsætning. Idealisme og gode intentioner er sandsynligvis en del af brændstoffet. Uheldigvis har Fondens Drengeakademi ikke desto mindre indskrevet sig i afdelingen for pædagogisk kvaksalveri, der har vildledt omverdenen, sponsorerne og aftagerne samt ikke mindst de mange drenge, der fik at vide, at de på 14 dage kunne flytte sig fagligt svarende til to eller tre år. Det kan man kun i et utopisk lykkeland, ikke i realiteternes verden, skriver Steffen Groth.
Hvis man har fulgt undervisningsverdenen i en vis periode vil man vide, at udbuddet af pædagogiske begreber, teorier, koncepter og metoder kan sammenlignes med en myldrende markedsplads. Der falbydes en mangfoldighed af ideer, der forhandles om værdien af de enkelte teorier, den ene sæson er én didaktisk fremgangsmåde på udsalg, den næste er en særlig læringsstil i høj kurs.
Konjunkturerne svinger og markedsværdierne fluktuerer.
LøkkeFondens Drengeakademi er for mig at se historien om et pædagogisk koncept, hvis markedsværdi med statsministeriel velsignelse er blevet pumpet kunstigt op i en grad, så boblen er bristefærdig, begreberne forvredet og kommunikationen helt ude af trit med virkeligheden.
Drengeakademiets læringsmirakel
LøkkeFonden har en virkelig god sag og mission: De vil ”hjælpe drenge væk fra kanten og ind i fællesskabet”. De vil løfte drenge med et læringsmæssigt efterslæb og mangel på motivation ind i en ny og bedre udviklingsbane.
Det er et ædelt formål, som man kun kan bifalde.
Problemet er at den påståede progression på flere år er et fatamorgana. Løkkefonden har skabt synsbedraget ved at misbruge begrebet ‘læringsår’, som har været en hjørnesten i Drengeakademiets pædagogiske koncept og markedsføring
Desværre har det vist sig, at LøkkeFondens Drengeakademi med sin markedsføring og iscenesættelse af resultaterne er et eklatant eksempel på pædagogisk blændværk. Igen og igen, som et mantra, er det blevet fremsagt, at eleverne på Drengeakademiet på to uger kunne foretage en helt exceptionel faglig progression på to til tre læringsår.
I en pressemeddelelse fra 27. juni 2017 lyder det: ”På bare 14 dage kan LøkkeFonden få fagligt udfordrede drenge til at rykke sig over 2,5 læringsår inden for stavning, læsning og matematiske færdigheder.”
I en rapport fra LøkkeFonden om årets resultater også fra 2017 defineres et ’læringsår’ som et udtryk for “effekten af ét års almindelig undervisning i skolen”.
De læringsmæssige kvantespring på flere år i løbet af få uger er blevet fremhævet af Lars Løkke Rasmussen, blevet gentaget i Berlingske af Sólrun Løkke Rasmussen, blevet nævnt i diverse nyhedsudsendelser, viderebragt i avisartikler og toner frem mellem søjlediagrammer og glitrede billeder i rapporter på LøkkeFondens hjemmeside.
Det er det genkommende omkvæd i sangen om Drengeakademiet; en sang som TV2 eksemplarisk istemmer d. 25. maj 2017 med en jublende rubrik om Løkkefondens læringsmirakel: “Jyske drenge overgår alle forventninger: bliver tre år ‘klogere’ på 12 dage“.
Problemet er at den påståede progression på flere år er et fatamorgana.
Løkkefonden har skabt synsbedraget ved at misbruge begrebet ‘læringsår’, som har været en hjørnesten i Drengeakademiets pædagogiske koncept og markedsføring.
I Detektor torsdag d. 14. april slog Christian Kjeldsen, forsker i intensive læringsforløb på DPU, fast, at begrebet ”læringsår” er ugyldigt i den sammenhæng, hvor LøkkeFonden bruger det. Det er kort og godt misvisende i forhold til elevernes fremskridt og giver et oppustet indtryk af undervisningens udbytte.
Det er begrebsligt bedrag, der forfører omverdenen, samarbejdspartnere, donorer, sponsorer og aftagere, og som forleder de deltagende drenge til at tro, at deres fremskridt svarer til flere år
Direktøren for LøkkeFonden Frederik Meier udtaler i Detektor, at LøkkeFonden nu har valgt at droppe begrebet “læringsår”, fordi det “kan skabe forvirring” og kan “misforstås”. Sådan blev det meddelt på LøkkeFondens egen Facebook-side:
https://www.facebook.com/Loekkefonden/photos/a.401240096666042.1073741830.341367135986672/1482004135256294/?type=3&theater
Men hvad er der at misforstå, når Løkkefonden selv definerer begrebet som “effekten af ét års almindelig undervisning i skolen”? Begrebet figurerer stadig i stor stil på hjemmesiden, og det har siden grundlæggelsen været slagordet i deres markedsføring.
Detektors Christoffer Eriksen spørger Frederik Meier, hvordan begrebet ”læringsår” så skal forstås, hvis det er blevet misforstået. Meier svarer: ”Det tror jeg ikke, jeg kan forklare dig her, det er et fagudtryk, som er en beregning. Det er en algoritme, som er blevet udviklet af uddannelsesforskeren John Hattie”.
De retoriske krumspring om algoritmer og beregninger kan kun anskues som et røgslør, der skal dække over sandheden: at man har foregøglet omverdenen nogle nærmest mirakuløse resultater, som der ikke er dækning for.
https://www.instagram.com/p/BV-cn8bAwlO/?taken-by=loekkefonden.dk
Misinformation med konsekvenser
Men hvad er det så, de umiddelbare resultater af de 14 dage viser? De viser en procentuel fremgang i en specifik test. Måleinstrumentet er en skræddersyet test i stavning, læsning og matematik, som eleverne i 14 dage trænes intensivt til at klare. De testes tre gange over forløbet i den samme type test og opnår dermed selvsagt en markant træningseffekt.
At sidestille resultatforbedringen i denne snævre faglige test med to eller tre læringsår er begrebsmagi, der tryller en forventelig progression i en test om til et fantastisk fremskridt. Eller mere præcist: det er begrebsligt bedrag, der forfører omverdenen, samarbejdspartnere, donorer, sponsorer og aftagere, og som forleder de deltagende drenge til at tro, at deres fremskridt svarer til flere år. Det er misinformation.
Professor Mikael Roholm: “Hvis de her resultater står til troende, så viser de, at der er negative effekter af at gå på Drengeakademiet. Man får dårligere afgangskarakterer”
Og det er misinformation med konsekvenser.
Detektor har talt med en af de drenge, der har deltaget på Drengeakademiet, Alexander Wilger, der i dag er 20 år og arbejder ved en forlystelse i Legoland.
Han beskriver højdepunktet i forløbet på Drengeakademiet, som afslutningsdagen, hvor han fik at vide, at han havde rykket sig tre læringsår: ”Jeg havde rykket mig tre skoleår. Så der tænkte jeg, det var megafedt. Det var også det, jeg fik sagt til mine kammerater, da jeg kom tilbage til skolen. Det kan godt være, jeg ikke kunne finde ud af skolen de sidste tre år, men det har jeg lige indhentet på to uger”.
En euforisk oplevelse for en dreng, der ellers altid har klaret sig dårligt i skolen. Og Alexanders mor istemmer: ”Jeg stod og tudede, da han fik sit eksamensbevis. Og det var fantastisk.”
Men så fortæller Alexander, hvordan han desværre efter sin tilbagevenden til skolen røg tilbage på det niveau, hvor han havde været før Drengeakademiet: ”Det var jo på en eller anden måde et kæmpe nederlag, fordi man lige havde fået den der optur…”.
De påståede tre læringsår var på mystisk vis fordampet.
”Den her negative læringseffekt”
Detektor har også fået et tip om den eneste eksisterende analyse af langtidseffekterne af Drengeakademiets intensivforløb. Analysen var oprindelig af styregruppen – Egmont Fonden, Undervisningsministeriet og Bikubenfonden – tænkt til aktiv distribution og almindelig offentliggørelse, men da resultaterne forelå blev ”forskningsrapporten” omdannet til et ”notat”, der kun skulle gøres ”tilgængelig for offentligheden, hvis det efterspørges”.
Det står også klart, at det pædagogiske projekt er præget af en skønsom blanding af selvbedrag og bedrag af omverdenen. Og at det statsministerielle behov for selviscenesættelse spiller en forstyrrende rolle i det grundlæggende velmente projekt.
Professor Mikael Rosholm, der står bag analysen, fortæller, at forskningsgruppen havde fundet nogle resultater, som ”vi ikke helt ved om vi kan stole på… resultaterne ser lidt besynderlige ud”.
Det er resultater, hvis robusthed man gerne vil efterprøve yderligere. Men som økonomiprofessoren siger: ”hvis de her resultater står til troende, så viser de, at der er negative effekter af at gå på Drengeakademiet. Man får dårligere afgangskarakterer… Der er den her negative læringseffekt… Der er også nogle negative effekter på den korte bane på trivsel og motivation i niende klasse efterfølgende”.
Man må sige, at det resultat ikke harmonerer med LøkkeFondens selvbillede og det billede, de har forsøgt at tegne i offentligheden, så mon ikke de har været glade for, at rapporten længe fløj under radaren.
I hvert fald fremgår det af en korrespondance, som Detektor har fået adgang til, at Mikael Rosholm har kommunikeret med styregruppen og LøkkeFonden om, hvordan han skal forholde sig til journalisters nysgerrige spørgsmål. D. 8. januar skriver han til LøkkeFonden, at han bliver kontaktet af journalister: ”…jeg siger intet, men det ville jo være rart at vide om jeg skal sige, der kommer resultater…”. På det tidspunkt havde analysens resultater foreligget i et halvt år, men uden offentlighedens kendskab.
Utopisk lykkeland
Jeg påstår ikke, at LøkkeFondens læringsmæssige luftkastel er opbygget med skumle bagtanker, selviske motiver og bevidst bedrag som målsætning. Selvfølgelig ikke. Idealisme og gode intentioner er sandsynligvis en del af brændstoffet. Ligesom Drengeakademiet sikkert også kan have gavnlige effekter.
Men det står lysende klart, at det pædagogiske projekt er præget af en skønsom blanding af selvbedrag og bedrag af omverdenen. Og at det statsministerielle behov for selviscenesættelse spiller en uheldig rolle i vurderingen og promoveringen af projektet.
På pædagogikkens markedsplads er det min erfaring efter 12 år som underviser, at man bør gå udenom de meget begejstrede sælgere, der tilbyder didaktiske mirakelkure, hurtige IT-fix eller magisk læringseleksir.
Den erfaring er kun blevet bestyrket af historien om LøkkeFondens Drengeakademi. Med sine metoder og sin markedsføring indskriver LøkkeFonden sig i afdelingen for pædagogisk kvaksalveri; de har vildledt omverdenen, sponsorerne og aftagerne samt ikke mindst de mange drenge, der er blevet påduttet en falsk forestilling om, at de på 14 dage kunne flytte sig fagligt svarende til to eller tre år. Det kan man kun i et utopisk lykkeland, ikke i realiteternes verden.
https://www.facebook.com/Loekkefonden/videos/1421632881293420/
Sådan gør LøkkeFonden reklame deltagelse i årets Drengeakademi – deadline for deltagelse i år er den 24. april
POV udbetaler ikke løn til sine skribenter. Hvis du kan lide Steffens artikler, kan du støtte dem via hans MobilePay på 31902272
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
