En kirke for folk, der ikke rigtig tror på noget. Det lyder måske mærkeligt, men ikke desto mindre er det nu en realitet. 1. maj slår ”Kirke for Ateister” nemlig sine døre op under devisen, at ikke troende gerne vil have et sted at fejre, at livet er fantastisk, at mennesker er vidunderlige og at verden er fascinerende.
På en vis måde kan man tale om religionens genkomst i disse år. Og det er ikke fordi flere danskere overrender folkekirken (siden 1990 har andelen af medlemmer af folkekirken været støt faldende. I 1990 var 89,3 procent af befolkningen medlemmer. I 2015 var tallet faldet til 77,8 procent.) men det at tro og ikke mindst hvad man tror på fylder meget i det offentlige rum. Navnet på din gud kan også være afgørende for, om du får et retorisk skud for panden eller bliver klappet anerkendende på skulderen. Og med al den uro, der er omkring kristendom, islam og jødedom, er det svært at bebrejde dem, der gerne vil indføre nye traditioner, uden indblanding fra de højere magter.
Og her er det værd at bemærke, at ateisme som livsanskuelse ligger på en tredjeplads efter kristendom og islam. I Danmark erklærer ca. hver femte dansker sig som ateist og ateismen er blomstret op i den senere tid.
Hvor der er guder, er der også ateister
Ateisme er langt fra et nyt fænomen, den er faktisk ældre end kristendommen. Gudløshed eller fornægtelse af guds eksistens kan dateres flere tusinde år tilbage. Buddhismen beskrev således Nirvana som en tilstand og ikke en himmel. Udtrykket i Buddhas lære er en afvisning af guder. Dog har det ikke altid været så ufarligt som det er i dagens Danmark at fornægte gud. Mange er i vores del af verden gennem tiden blevet brændt på bålet eller tortureret ihjel for ikke at tro på noget, og i store dele af den islamiske verden er det den dag i dag en forbrydelse, der straffes med døden, at fraskrive sig sin tro.
I Danmark var det dog først i 2002, at de gudeløse organiserede sig i Ateistisk Selskab. Det er en forening for ikke troende, som arbejder for en total adskillelse mellem religion og stat og som også ønsker at ligestille alle mennesker uanset, hvad deres religiøse overbevisning og verdensbillede end måtte være. Foreningen er blandt andet stiftet for at mindske fordommene imod ateisme og for at bygge vores samfund på videnskab og ikke gamle støvede tekster.
Selskabet har været en del i offentlighedens søgelys de sidste par uger med deres kampagne, der opfordrer folk til at melde sig ud af folkekirken. 3000 udmeldelser er det blevet til, hvilket har vakt betydelig bekymring blandt præstestanden, som man bl.a. kunne læse om i denne artikel i Kristeligt Dagblad.
Fra provokation til fællesskab
Den nye ”Kirke for Ateister” har mig bekendt ikke så dramatiske tiltag i støbeskeen og har for øvrigt intet med Ateistisk Selskab at gøre. Så her er altså tale om en hel ny forening.
Jeg har talt med stifteren Alexander Kjerulf om, hvorfor han overhovedet har taget dette initiativ. For har vi overhovedet brug for en ny kirke, når foreningen Ateistisk Selskab har repræsenteret de gudløse fint de senere år?
Alexander Kjerulf er måske bedre kendt som The Chief Happiness Officer. Han er til daglig leder af ”Arbejdsglæde Nu” og er kendt som en af verdens førende eksperter i arbejdsglæde. Med sine bøger og foredrag rejser han verden rundt for at udbrede det glade budskab om effekten af glade medarbejdere.
”Kirke for Ateister” kan lyde selvmodsigende, men som den selv udtrykker det på sin hjemmeside, låner den blot det bedste fra de religiøse traditioner. Uanset hvad man så end måtte tro på, har vi alle sammen, ifølge Alexander Kjerulf, brug for tre mål her i tilværelsen, nemlig mening, fælleskab og identitet. ”Kirke for Ateister” mener selv, at de har en mere moderne og dertil sjovere vej til dette mål; en videnskabelig.
Hvad skal Danmark med en kirke for ateister?
Alexander Kjerulf forklarer:
”Ifølge de officielle tal er 4,4 millioner af os medlem af folkekirken og kun hver femte dansker vil kalde sig selv ateist, men virkeligheden er, at danskerne er et af verdens mindst religiøse folk. Religion og tro fylder simpelthen ikke ret meget i danskernes liv, familier, kultur eller politik.”
“Det er fantastisk, men jeg synes også vi mangler noget. Når man ikke har en præst, rabbiner eller imam til at hjælpe en igennem livets forskellige faser, eller et helligt skrift til at pege os i retning af en mening med livet, hvor skal vi så finde den?”
Om det lidt selvmodsigende i at kalde det en kirke, forklarer han:
”Det er sjovt nok det første alle spørger om. Jeg har valgt det navn for at positionere det som et direkte sekulært alternativ til kirkegang og andre religiøse praksisser. Samtidigt kommer vi til at stjæle med arme og ben fra de bedste og sjoveste ting som foregår i kirker, moskéer, synagoger og templer verden over.”
Når religioner har opbygget regelmæssige samlinger, der indeholder elementer som sang, fællesskab, bøn/meditation og velgørenhed, så er det jo fordi de ting virker og gør noget rigtig godt for os. Indtil nu har vi, der ikke tror på noget, bare ikke haft så mange steder at finde de ting
Alexander Kjerulf har besøgt Brooklyn Tabernacle kirken i New York, hvor der kommer 2.000 mennesker til hver af de to Gudstjenester, de holder hver søndag. Der er høj energi, fællesskab, dans og 200 sangere på scenen og han gik derfra vanvittig glad og opløftet. I den anden ende af skalaen har vi kvækerne, som samles til møder, der primært består af tavshed og bøn og hvor man kun taler, hvis man føler sig kaldet til det:
”Når religioner har opbygget regelmæssige samlinger, der indeholder elementer som sang, fællesskab, bøn/meditation og velgørenhed, så er det jo fordi de ting virker og gør noget rigtig godt for os. Indtil nu har vi, der ikke tror på noget, bare ikke haft så mange steder at finde de ting.”
Så for Alexander Kjerulf er det med andre ord mere formen, end indholdet der i første omgang tiltrak.
Men hvorfor danne en ny kirke, når man alligevel vil tage det bedste fra den som inspiration? Hvis sang, refleksion, fællesskab, latter, velgørenhed og fejring er det afgørende, hvorfor så ikke bare fortsætte i sin kirke? Der er jo mange danskere, der alligevel bruger kirkerummet uden at være religiøse eller tro på gud. Til det svarer han.:
”Hvis man tror på gud, er kirken det helt rigtige sted at gå hen. Men for mig personligt, som ikke tror på gud, virker det lidt malplaceret at komme der. Meget af det, som foregår i kirken, kan i sig selv være meget meningsfyldt, og mange af de danske salmer er vanvittigt smukke, men i sidste ende er budskaberne baseret på en tro, som jeg ikke deler og de hviler dermed ikke på et stabilt grundlag for mig.”
“For mig er det langt mere meningsfuldt at prøve at skabe en praksis, der på samme måde kan give os mening, inspiration og fællesskab, men som ikke hviler på troen på nogen guder og i stedet er baseret på et humanistisk og videnskabeligt/evidensbaseret verdenssyn.”
En kirke der bygger på videnskab
Men sang og fællesskab er en ting. Hvis et fælleskab skal fungere, skal der også være substans. Derfor bygger ”Kirken for Ateister” på videnskab, understreger Alexander Kjerulf:
”Verden er fascinerende og jo bedre vi forstår den, jo mere fascinerende bliver den. Jeg falder konstant i svime over nye opdagelser fra kosmologien, matematikken, biologien, psykologien osv.”
“Når man ikke har en bibel, tora, koran eller et andet helligt skrift til at fortælle hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt, sandt og usandt, hvordan skal vi så finde ud af det? En videnskabelig og evidensbaseret tilgang kan ofte give os bedre og mere brugbare svar, fordi det baserer sig på vores bedste viden om verden, samfund og mennesker,” siger han.
Arbejdernes kampdag og ateisters festdag
At ”Kirke for Ateister” har valgt at åbne deres døre den 1. maj har intet med arbejdernes internationale kampdag at gøre. Det er en ren tilfældighed. ”Men man kan sagtens komme i kirken hos os kl. 10 og stadig nå at være med i Fælledparken kl. 12,” siger Alexander Kjerulf med et smil.
Jeg har valgt det navn for at positionere det som et direkte sekulært alternativ til kirkegang og andre religiøse praksisser. Samtidigt kommer vi til at stjæle med arme og ben fra de bedste og sjoveste ting som foregår i kirker, moskéer, synagoger og templer verden over
Hvis du vil med til åbningsceremonien, foregår den altså 1. maj klokken 10-12 i Klub, Linnésgade 25, København. Hovedtaler vil være Tor Nørretranders, som vil tale om at tro på hinanden. Et tiltrængt emne i en tid, hvor selv veluddannede politikere sætter en ære i at splitte os ad.
Topfoto:Pixabay
Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Her får du alle links til vores nye artikler.
Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget. Holder du af det jeg skriver? Så kan du betale for at læse med. Donér, hvad du selv synes en artikel skal koste. Eller lad være, det er ganske frivilligt. Min Mobile Pay: 31418376
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
