Magtesløse partier ser nervøst på tilnærmelsen mellem S og DF

Bjarke Larsen 28.02.2017

Kravet fra De Radikales leder, Morten Østergaard, om, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, må vælge mellem De Radikale eller DF viser både, at de øvrige partier på begge fløje er nervøse over udviklingen – men også, at de er magtesløse og pressede, skriver Bjarke Larsen i en politisk analyse.

”… hvis det, socialdemokraterne vil, er at udviske forskellen totalt mellem dem og Dansk Folkeparti og lede Danmark i den retning, så kan der jo også komme et tidspunkt, hvor vi må gøre vores stilling op. Sådan sagde lederen af Det Radikale Venstre, Morten Østergaard, mandag i et interview i Information.

Men kravet om, at Socialdemokratiet og dets leder, Mette Frederiksen, må vælge, om de vil øge samarbejdet med Dansk Folkeparti eller fortsætte det historiske samarbejde med De Radikale, som de to partier har praktiseret stort set uafbrudt i over 110 år, er både tomt og ulogisk.

Ulogisk fordi Morten Østergaard ikke kan undgå Dansk Folkeparti ved at fravælge Mette Frederiksen som statsministerkandidat. I så fald kan han kun pege på statsminister Lars Løkke Rasmussen og Venstre, som i 15 år har samarbejdet tæt med Dansk Folkeparti.

Truslen er derfor tom og afslører De Radikales mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti: Den virker og er begyndt at gøre partier i både rød og blå blok nervøse – og partierne er magtesløse over for det, der nu sker.

Både S og DF har gavn af tilnærmelsen

Tilnærmelsen er udtryk for en reel, politisk udvikling i begge partier: DF har i højere grad end tidligere omfavnet den danske velfærdsstat, og Socialdemokratiet har i lange skridt bevæget sig i DF’s retning med hensyn til indvandring, flygtninge og integration.

På længere sigt er der ikke tvivl om, at socialdemokraterne har mest gavn af tilnærmelsen.

Samtidig har de begge taktisk gavn af tilnærmelsen her og nu: Det presser de partier, de samarbejder med. Socialdemokraterne prøver at få Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale til at forstå, at en kommende socialdemokratisk mindretalsregering kan skaffe sig flertal hos DF, hvis de stiller for store krav.

Derudover har Socialdemokratiet gavn af at få blåstemplet sin nye kurs som troværdig takket være de positive signaler fra DF (mere herom senere).

Tilsvarende sender Dansk Folkeparti et tydeligt signal til regeringen og Lars Løkke om, at partiet skal have meget mere indflydelse end hidtil, hvis man ikke skal skabe flertal i sagerne sammen med socialdemokraterne.

En forpjusket statsminister

Det efterlader en forpjusket statsminister, der ikke kan gøre andet end at tage signalerne til efterretning – og så gå i tænkeboks for at finde ud af, hvordan han skal reagere. I Politiken forsøgte Lars Løkke mandag at tage teten og vise handlekraft ved at lancere et stort initiativ, der skal reformere de mange tilbud, der er målrettet de svageste unge. Men det er et emne, hvor det bliver svært at banke kiler ind mellem S og DF – eller at skabe den store debat i offentligheden.

Det er svært at se, hvor Løkke skal finde de vindersager, der kan vende den nedtur, blå blok har været ude for i meningsmålingerne

I stedet kan han se frem til et forår, hvor han ikke vil kunne komme igennem med de ønskede reformer af SU og skat og ønsket om at hæve pensionsalderen. Den store 2025-reform er pakket væk i nederste skuffe og økonomerne har afvist, at der er et akut behov for store reformer. Det er svært at se, hvor han skal finde de vindersager, der kan vende den nedtur, blå blok har været ude for i meningsmålingerne, og bringe hans eget parti op på fordums styrke.

Den lave opbakning og den manglende entusiasme og optimisme fik forleden en af Løkkes mest trofaste støtter, Hernings borgmester, Lars Krarup, til at komme med en sønderlemmende kritik af partiets kurs. Selvfølgelig var Lars Krarups salve dels udsprunget af bitterhed over, at byen gik glip af den nye politiskole, dels var han bange for, hvad den nuværende tilstand vil komme til at betyde ved kommunalvalget til efteråret.

Det er en frygt, han deler med mange i Venstres bagland. Og to meningsmålinger forklarer hvorfor:

Grafikken er skabt ved hjælp af Berlingske.dks politiske barometer. http://www.b.dk/politiko/barometeret

Søjlerne viser opbakningen til de forskellige partier en uge før kommunalvalget i 2013 og situationen nu: Socialdemokratiet står til stor fremgang og Venstre står til en endnu større tilbagegang. Det er de to partier, der sidder på borgmesterposten i langt de fleste kommuner, så hvis dette billede er uændret til november, vil Socialdemokratiet erobre magten i en lang række kommuner – og Venstre vil miste tilsvarende mange. Det vil yderligere forstærke indtrykket af Mette Frederiksen som den nye, succesrige leder, der kan føre partiet frem til sejr. Og Løkke vil tilsvarende fremstå som den forpjuskede taber.

S vinder på længere sigt

På længere sigt er der ikke tvivl om, at Socialdemokratiethar mest gavn af tilnærmelsen. Ved at blive blåstemplet af Kristian Thulesen Dahl bliver Mette Frederiksen mere spiselig for DF-vælgerne, som dermed bliver lettere at lokke til at stemme på liste A. Alle analyser af vælgervandringer viser, at der nu går langt flere vælgere fra DF til S end den modsatte vej. Samtidig har DF en sårbar flanke i kraft af Nye Borgerlige, som kan stjæle vælgere fra DF, hvis partiet går for langt mod midten.

Udviklingen vil givet få nogle utilfredse socialdemokratiske vælgere til at søge til de andre partier i Rød Blok, men det affinder partiet sig med så længe, man vinder flere stemmer end man taber.

Modsat har DF ikke udsigt til at vinde mange vælgere fra S, og partiet er hårdt ramt af skandalen om EU-parlamentariker Morten Messerschmidt. Faktisk befinder partiet – der har mistet hver fjerde vælger siden valget – sig i en grundlæggende krise mener den mangeårige politiske iagttager Erik Meier Carlsen. Væksten er stoppet og det stabile samarbejde, der i mange år var med Anders Fogh som statsminister, er endegyldigt forbi.

Illustration: Ved det radikale nytårsstævne var det meget symbolsk Mette Frederiksen, der stod i midten, og ikke Morten Østergaard. Foto: Det radikale Venstres hjemmeside.

Hvis du kunne lide artiklen, er du velkommen til at at donere et beløb til mig. Størrelsen bestemmer du selv. Jeg tager både MobilePay og Swipp på 20 74 68 44.

Bjarke Larsen

Jeg er forlægger og ejer nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk), som nu drives af Aarhus Folkeuniversitet. Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og markedsføring for diverse virksomheder, ngo’er og organisationer. Endnu tidligere skrev jeg om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden samt EU. Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som medlem af byråd- og amtsråd i en periode og som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet. I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.