
Hvad gør man, når man selv synes, man har indrettet sig på den bedst tænkelige måde i forhold til sin eks-kone og de fælles børn – men nye kærester ikke bryder sig om arrangementet? Det svarer sexolog Steen Blenstrup og forlægger og journalist Bjarke Larsen på.
Kære Brevkase
Jeg blev skilt for mange år siden, da mine børn var små (3 og 5). Min eks-kone fik en ny kæreste ret hurtigt efter vores skilsmisse, og nu – 10 år efter – er de stadig sammen.
Vi havde og har stadig et stort hus, og jeg er blevet boende i lejligheden øverst, mens min eks bor med vores to børn i resten af huset. Det har fungeret stort set upåklageligt, og vores børn har aldrig opfattet sig selv som ”skilsmissebørn”, siger de i dag. Når min eks-kone er væk, hvilket hun af og til er pga. sit arbejde, flytter jeg som regel ned i hendes del af huset, fordi det er nemmere for børnene (og for mig).
Det har ikke været noget problem for min eks-kone, for hendes kæreste, der har sine egne delebørn på skift i en anden lejlighed tæt på, eller for mig.
Mit spørgsmål er imidlertid dette: Når jeg af og til har en kæreste (hvilket jeg har p.t.), så slår det aldrig fejl, at de ikke synes om arrangementet. Argumenterne veksler lidt, men basalt set har de fleste sagt, at jeg ”ikke er kommet mig”, ikke er ”kommet videre” eller stadig er forelsket i min eks.
Det er jeg helt sikkert ikke (mener jeg), men jeg har bare ikke lyst til at få flere børn, og det har flere af dem ønsket, da de to sidste har været i 30’erne uden børn – dvs. noget yngre end jeg, der er i slutningen af fyrrerne.
Jeg synes selv, at jeg er en god kæreste. Jeg har et godt job, er i god form og ser rimelig ud. Og er sød og rar. Men jeg synes altså ikke at kunne finde en kæreste, der er tilfreds med den måde, mit praktiske liv fungerer på. Det skal siges, at min eks-kone ikke kommer rendende hele tiden oppe i ”min afdeling” af huset, og jeg synes ikke, man kan sige, at der ikke er ”plads til” min eventuelle nye kæreste. Alligevel virker det helt klart, som om præcis det er det, de alle har syntes (både de løsere forhold og de tre længerevarende, jeg har haft).
Jeg er ret glad for min nuværende kæreste, så jeg er meget frustreret. Har I et godt råd? Skal jeg bare vente og flytte, når mine unger bliver større og affinde mig med frustrationerne hos kæresten? Jeg har forsøgt at diskutere det, men det strander på, at hun ”bare synes, det er sådan”. Og man kan jo ikke ændre folks følelser – eller kan man?
Ungkarlen
Svar 1
Kære Ungkarl
Det er smukt, at du har bevaret et godt forhold til din ekskone, og det er uden tvivl gavnligt for jeres fælles børn, at I kommer godt ud af det med hinanden og kan samarbejde om opdragelse og omsorg.
Men de to ting forudsætter ikke, at I har samme adresse. Heller ikke, at du gør det til dit problem/ansvar at dække hende ind, når hun skal rejse med arbejdet.
En ny kvinde i dit liv vil med stor sandsynlighed finde det positivt, at du har valgt at have en stor plads i dine børns liv. Men når vi kommer ned på et instinktivt niveau, vil hun finde det risikabelt, at du åbenlyst deler ressourcer (og tid er en vigtig ressource i vore dage) med en anden kvinde – din ekskone.
Det er ikke underligt, at din nuværende kæreste ikke kan formulere sit ubehag ved din og ekskonens ordning, for det er noget ubevidst. Selv om I ikke har planer om at få børn sammen, er den biologiske pointe med at danne par netop forplantning, og derfor er det afgørende for en kvinde, at du vil prioritere hende (og jeres afkom).
Hun vil gerne se dig som en selvstændig mand; med eget territorium og med ressourcer, som du vil dele med hende. Givetvis vil hun også gerne kunne sætte sit præg på dit/jeres fælles hjem. Det kan hun næppe se i en situation, hvor du bor sammen med din ekskone. Uanset alle dine gode egenskaber.
Så ja, det er nok et problem, du altid vil få med nye kærester, når I kommer ud over det indledende, seksuelle forhold. Det, din nye kæreste beder om, er i virkeligheden, at du vælger hende.
Det er dit valg.
Venligst Steen Blendstrup
Svar 2
Kære Ungkarl
Du virker som et kærligt og omsorgsfuldt menneske, der gerne vil anstrenge sig for at gøre det, der er bedst for dine børn – ud fra nogle rent logiske overvejelser. Jeg får nemlig også et indtryk af, at du er et meget rationelt og logisk tænkende menneske, og at du måske kan have svært ved at sætte dig ind i andre menneskers følelser. For når alle dine kærester siger, at du ikke er kommet videre i dit liv – så tyder det på, at de har ret, selv om du selv synes noget andet og er vældig glad for det praktiske arrangement.
Det må være meget svært at komme som ny kæreste og skulle være en del af noget, der set udefra langt hen ad vejen virker som en familieagtig konstellation. Så jeg forstå godt dine kæresters indvendinger. Og når den nuværende kæreste ender med at sige, at hun ”bare synes, det er sådan”, er det så fordi hun ikke har kunnet tilfredsstille et ønske fra dig om rationelle argumenter, og at du har svært ved at forstå de følelser, hun prøver at udtrykke?
Nu er dine børn så store, at du sagtens kan flytte og på den måde komme videre i dit liv og få et bedre udgangspunkt for at få et kæresteforhold til at fungere end det, du har nu.
Og hvis det nuværende forhold stopper, skal du næste gang måske gå målrettet efter en kæreste på din egen alder. Så slipper du uden om debatten om flere børn – og får måske et mere ligeværdigt forhold.
Venlig hilsen, Bjarke Larsen
Har du et problem?
Har DU et problem, du går og tumler om, og som du gerne vil høre Brevkassens syn på? Så skriv til os på brevkasse@pov.international. Alle henvendelser behandles selvfølgelig fortroligt.
Hver uge svarer psykoterapeut Eva Zelander sammen med et af de øvrige medlemmer af POV på et problem eller dilemma.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her