LITTERATURLOV // KRONIK – I modsætning til de fleste andre europæiske lande har Danmark ikke en litteraturlov, og det bør der laves om på, for det er vigtigt at sikre, at der er dansk litteratur – og også gerne “saloner” – for alle. Vores kultur, identitet og udvikling som mennesker er afhængig af det, skriver Lotte Thrane. Hvad kan vi lære af Norge, som har haft en litteraturlov i 60 år?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi behøver en litteraturlov.
Vi har brug for, at der sættes særligt fokus på litteraturen og dens virkeområder, på læsning og lytning af litteratur, og på udbredelsen af litteraturen. Vi har også brug for en national læsestrategi, for det er ikke kun blandt børn og unge, der læser mindre. Der skal med andre ord sættes fokus på litteratur og på læsekultur i Danmark.
Men allerførst har vi brug for at sikre, at der er litteratur til alle, at der er mange slags litteratur, at den er til at betale, og at alle betaler den samme pris for den samme bog, uanset om den er købt i boghandlen eller i et supermarked. Derfor skal momsen på bøger afskaffes, for bøger er ikke en vare, det er et kulturgode. Og der skal være fastpris på bøger.
Det var første del af ønskesedlen, men der er meget mere. Og det koster ikke alt sammen penge, men nok politisk vilje.
Litteratur udvikler os som mennesker
De fleste europæiske lande har en litteraturlov, undtaget er faktisk kun Storbritannien, Sverige – og Danmark. I Norge, der fik sin ”boklov” i 1963, var hensigten bl.a., at litteratur skulle have kvalitet og bredde, og at den skulle kunne nå ud til alle i det lange land. Det betød, at bøger skulle kunne distribueres til selv den fjerneste ø i Nordnorge og være tilgængelige til samme pris overalt, og at alle boghandlere rekvirerede alle de bøger, der blev udgivet.
Bag det lå den almengyldige tanke, der ovenikøbet siges lige ud i den norske litteraturlov – at litteratur udvikler os som mennesker. Det gør den, fordi litteratur og det skrevne ord har haft en særstilling i menneskenes historie siden de første alfabeter. Det er med et fælles skriftsprog, vi kan overføre viden over tid og rum.
Samtaler om litteratur er en fin måde at komme i dialog med andre på – uden det bliver firkantet eller konfrontatorisk
Samtidig er sprog og litteratur meget mere end redskaber. Både skriftligt og mundtligt har vi delt fortællinger med hinanden, og fortællinger er også grundlag for kultur og identitet. Med fortællingerne, med eventyr, romaner, digte og sange har vi ladet os underholde, men vi har også genkendt os selv, når vi har læst dem, har fået dem læst op eller har sunget sangene sammen.
Alle former for litteratur, såmænd også tekster på nettet, hurtiglæst for sjov, er vigtige, og ikke kun når de skal bruges instrumentelt, for tilegnelse af viden sker ikke kun med fagbøger, men også med forskellige typer skønlitteratur.
Demokratiet og de litterære saloner
Der er også politisk potentiale i litteraturen: Vores demokrati hviler faktisk på den form for kultur, som de radikales kulturordfører Zenia Stampe nævner i sin kronik i Politiken d. 14. oktober. Det var ikke mindst de litterære saloner i forrige århundrede – f.eks. hos Friederike Brun på Sophienholm og hos Kamma Rahbek i Bakkehuset – at den type samtale blev ført, der skulle blive forform for en politisk offentlighed, og for den debat, der nogle årtier senere førte til, at vi i Danmark fik grundloven, kernen i vores demokrati.
Derfor er det også en god ide at støtte og udvikle læselysten og meget gerne få sat skub i nogle flere litterære saloner, som Zenia Stampe foreslog i kronikken. Ikke bare for at drille Inger Støjberg og udstille hendes nedladende begreb ”de københavnske saloner”, men fordi samtaler om litteratur – f.eks. som den foregår i de mange læseklubber, der allerede findes over hele landet – er både underholdende og udviklende.
Udviklingen i Norge viser, at da de norske politikere besluttede at gøre litteratur til et satsningsområde, skete der noget
Støt også gerne de mere organiserede sammenhænge, hvor litteratur læses op og diskuteres på biblioteker, på museer, på højskoler og i foreninger, f.eks. i forhold til begivenheder i vores samtid som på Københavns Museum, der netop har afholdt sin første litterære samtalesalon.
Litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard anbefaler også mere – gerne offentlig – samtale om litteraturen, samtaler, der kunne involvere politikere, embedsfolk og et bredt udsnit af borgere. Fordi samtaler om litteratur er en fin måde at komme i dialog med andre på – uden det bliver firkantet eller konfrontatorisk, som han siger.
Norges litteraturlov giver pote
I Norge indførtes litteraturloven i 1963, og to år efter kom den særlige indkøbsordning, hvor Norsk Kulturfond køber et antal af alle nyudkomne bøger, og leverer dem til landets biblioteker. Det, og aftaler om at alle boghandlere skal anskaffe (og udstille) de nye bøger, giver forfattere og forlag forudsigelige indtægter, og det giver læsere over hele landet adgang til litteratur.
Loven omfatter også kontraktforhold, der bl.a. betyder at alle forfattere får de samme vilkår, uafhængigt af forfatterens status eller af bogens salgspotentiale. Alt dette har gjort, at norske forfattere har bedre og sikrere økonomiske vilkår end deres kolleger i andre lande.
Norsk litteratur er i dag i verdensklasse, og den når vidt omkring
Den norske litteratur var, da loven blev vedtaget, et hensygnende område, præget af ældre, genoptrykte forfatterskaber, som få læste – der udkom kun 86 nye bøger (alle genrer) i 1963. I 2019 kunne man på bogmessen i Frankfurt præsentere 572 nye norske titler.
Der er således en markant stigning i udgivelsen af norsk litteratur i løbet af de år litteraturloven og indkøbsordningen har eksisteret, og ikke mindst indenfor skønlitteratur. Udviklingen i Norge viser, at da de norske politikere besluttede at gøre litteratur til et satsningsområde, skete der noget. Også økonomisk, norsk litteratur er i dag en eksportvare med masser af oversættelser – til 47 forskellige sprog.
Men også hvad anseelse angår. Norsk litteratur er i dag i verdensklasse, og den når vidt omkring. Når norsk litteratur optræder på de internationale bogmesser, hvilket sker hvert år med stor succes, står der repræsentanter og kipper med det norske flag, som Zenia Stampe udtalte til Kulturmonitor for nylig.
Lovens indhold og baggrunden for den er beskrevet i dette notat fra Det kongelige kultur- og likestillingsdepartement.
Den norske indkøbsordning beskrives på Kulturrådets hjemmeside her.
I Danmark taler vi sjældent litteratur op på den måde. Det skyldes ikke, at vi ikke har fremragende dansk litteratur, for det har vi. Det skyldes heller ikke den så højtbesungne danske beskedenhed. Det skyldes snarere, at litteraturen ikke har rammer som dem, en litteraturlov kunne sætte – samt at den ikke har sin egen institution, som museerne og teatrene har.
Vi har ikke og kan sandsynligvis heller ikke få en ordning som den norske i Danmark, men vi må kunne lade os inspirere af dele af den.
I Danmark har vi Statens Kunstfond, hvor der, efter ansøgning, gives tilskud og støtte til forskellige former for kunstnerisk virksomhed – også til litteraturen, hvor der findes en række puljer, der kan hjælpe forfattere. F.eks. de af Inger Støjberg meget udskældte arbejdslegater, der (selvom de modtages med taknemmelighed) nu nærmest må opfattes som opmuntringslegater. For hvem kan leve for 100.000 om året? Forlag kan også søge om f.eks. udgivelsesstøtte eller støtte til at udgive oversat litteratur.
Men det er ikke nok. Der skal mere til. Og allerførst: en litteraturlov.
Lotte Thrane er medlem af Dansk Forfatterforenings hovedbestyrelse, men debatindlægget er skrevet på egne vegne.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
