POLITIK // ANALYSE – Venstre befinder sig i dyb krise, såvel taktisk som strategisk. Partiet og dets formand har været så godt som usynlige siden valget, og det er svært at se, hvilken vej Venstre skal gå. Samtidig er det lige så svært at se Troels Lund Poulsen som partiets redningsmand.
”Jeg savner lederskab.” Så kort og kontant var beskeden fra Inger Støjberg, Danmarksdemokraternes leder, i et stort interview i Berlingske søndag. Ordene var møntet på Venstres formand, Troels Lund Poulsen, og man forstår hende godt.
Venstre og Troels Lund Poulsen har været svære at få øje på i den politiske debat siden valget 26. marts med undtagelse af de 14 dage, hvor Troels Lund Poulsen skulle forsøge at danne en ny regering.
Torsdag og fredag holder partiet sommergruppemøde, hvor der selvfølgelig vil komme nogle politiske udspil, men partiet har helt mistet den førertrøje, det historisk har haft blandt de borgerlige partier.
I de nyeste meningsmålinger overgås partiet i tilslutning af såvel SF som Dansk Folkeparti, og Liberal Alliance er tæt på også at smutte forbi
Det er kun seks år siden, den daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, med stor selvfølelse kunne sige, at ”Vi er det store dyr på savannen.” Det skete i forbindelse med, at Venstre fejrede sin 150-års fødselsdag – og også dengang fik dårlige meningsmålinger.
Dansk Folkeparti vækker ubehag
Siden er det kun gået ned ad bakke. I de nyeste meningsmålinger overgås partiet i tilslutning af såvel SF som Dansk Folkeparti, og Liberal Alliance er tæt på også at smutte forbi.
Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, ikke bare for Venstre, men også for de øvrige borgerlige partier med undtagelse – selvfølgelig – af Dansk Folkeparti.
Ikke mindst De Konservative, men også Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne er utrygge ved den store opbakning, Dansk Folkeparti har fået med Morten Messerschmidt i spidsen.
Man bryder sig ikke om den meget aggressive debatform drevet frem af de sociale mediers algoritmer, og man bryder sig ikke om indholdet i dele af Dansk Folkepartis politiske fokus. Det gælder ikke mindst kravet om remigration af mennesker med MENAPT-baggrund og kravet om, at der skal være en handleplan om at sikre en nettoudvandring af mennesker fra disse lande for at DF vil støtte en kommende regering.
Alt dette placerer Venstre og Troels Lund Poulsen i en svær situation, hvor man må vælge mellem pest eller kolera
Der er heller ikke den store opbakning til DF’s krav om nul-moms på fødevarer, som økonomer og forskere har kritiseret sønder og sammen for at være for dyrt (det vil koste statskassen over 17 milliarder kroner), for ikke at ville slå tilstrækkeligt igennem ude i butikkerne, for at være for bureaukratisk og for først at kunne indføres om et par år.
Og sidste uges hastedebat af flygtningekrisen i den spanske eksklave Ceuta, der laver et hul ind i Marokkos nordafrikanske kystlinje var der heller ikke stor opbakning til, selv om man støttede selve indkaldelsen.
Lederne af Venstre og Konservative blev væk fra debatten, der ikke bare løb ud i sandet, men endte med et pinligt selvmål fra Dansk Folkeparti: Et par af medlemmerne glemte at møde op til den afgørende afstemning i salen, så regeringens forslag stik mod forventningen blev vedtaget.
En stakket frist
Foreløbigt fejes uenighederne ind under gulvtæppet, for det betragtes i blå blok som afgørende at signalere sammenhold og at fremstå som et synligt og troværdigt alternativ til regeringen. Det gør man ikke, hvis man skændes offentligt, lyder analysen.
I stedet nyder man, at de borgerlige med Dansk Folkeparti som den helt store motor på et halvt år har trukket cirka tre procentpoint af vælgerne over midten og væk fra ”de røde”.
Men det er en taktik, der har både indbygget en række åbenlyse problemer og en tidsgrænse. De øvrige partier er som nævnt utrygge ved store dele af Dansk Folkepartis politik og måden, den fremføres på, og de ønsker på ingen måde at gå til valg med Morten Messerschmidt som leder af det største borgerlige parti og måske endda selverklæret statsministerkandidat.
Dels har Liberal Alliances Alex Vanopslagh selv ambitioner i den retning, og dels betragter både De Konservative og Danmarksdemokraterne Venstre som det naturlige statsministerparti. Det har en række centrale politikere med ministererfaring, og det er det parti, der står bedst i udgangspunktet til at kunne bygge bro mellem de øvrige partier.
Venstre må vælge
Alt dette placerer Venstre og Troels Lund Poulsen i en svær situation, hvor man må vælge mellem pest eller kolera. Skal man tænke egoistisk og satse målrettet på at vokse i meningsmålingerne, blandt andet ved at gå til angreb på Morten Messerschmidt, eller skal man tænke på fællesskabet i blå blok med risiko for at sive endnu mere i meningsmålingerne?
Der er spørgsmål nok at tage fat på, og tålmodigheden over for Troels Lund Poulsen vil være kort
Og hvis man skal satse på at vokse, hvordan overvinder man det problem, at Danmarksdemokraterne har snuppet en stor del af partiets vælgere i provinsen, mens Liberal Alliance har snuppet mange af de traditionelle Venstre-vælgere i København og de 3-4 største byer? Og kan Venstre overhovedet slippe af med sit image som ukritisk talerør for Landbrug & Fødevarer, de store svinebaroner og grund- og fjordvandsforurenere?
Det kræver efter alt at dømme en anden person i spidsen end Traktor-Troels, som han godmodigt er blevet kaldt i mange år. Troels Lund Poulsen er ikke nogen billetsælger og har selv sagt, at han befinder sig bedst i anden række, hvor han støber kugler til formanden m/k og har styr på baglandet.
Ved mange valg var han den Venstrekandidat, der blev valgt ind med færrest personlige stemmer i den storkreds, han var stillet op i, og et par gange var han lige ved ikke at blive valgt.
Til gengæld er partiets næstformand, Stephanie Lose, helt anderledes populær og en glimrende billetsælger. Det viste hun ikke mindst, mens hun var formand for Region Syddanmark, men også i sin nuværende rolle gør hun det godt.
Hvilken borgerlighed?
Bag den politiske hverdagstrummerum gemmer sig også spørgsmålet om, hvilken form for borgerlighed, der skal tegne blå blok.
Det pegede den tidligere fremtrædende Venstre-politiker og -minister Søren Pind på i en kronik i Berlingske søndag. Skal det være den klassiske liberale form for borgerlighed med fokus på lavere skat, så stor valgfrihed for borgerne som muligt og et nuanceret blik på både globalisering og indvandring, eller skal det være den nationalkonservatisme, som Dansk Folkeparti er bannerfører for, og som har så meget vind i sejlene rundt om i Europa i disse år?
Der er spørgsmål nok at tage fat på, og tålmodigheden over for Troels Lund Poulsen vil være kort. Også selv om den nuværende regering nok holder længere, end man umiddelbart skulle tro (for hvad er alternativet set fra deres side?) Søndag kom første advarselsskud fra Inger Støjberg, men også i Venstres baggrund vil man i stigende grad kræve synlighed og handling.
Mon ikke Venstres landsmøde i november bliver en afgørende test, hvor Troels Lund Poulsen skal vise, om han vil. Og hvad han vil.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og