Retten til fri abort er under pres i ly af coronakrisen

Lisa Holmfjord 24.04.2020

ABORT // KOMMENTAR – Vi er nødt til at beskytte vores ret til at afbryde en graviditet, ellers bliver den vristet ud af hænderne på os igen, skriver Lisa Holmfjord. Den fri abort er under pres både i USA og i dele af Europa. Vi skal støtte de polske kvinder og de amerikanske kvinder – og alle de andre kvinder rundt om i verden, der ikke har samme rettighed og samme valg. Næste gang kan det være vores tur.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I ly af COVID-19 vil den polske regering nu stramme kvinders adgang til abort. Det på trods af, at den polske lovgivning i forvejen er ekstremt restriktiv.

I dag er en abort kun mulig, hvis kvindens liv er i fare, fosteret har et handicap, det ikke kan overleve, eller graviditeten skyldes en voldtægt eller incest. Det sidste skal dog bekræftes af anklagemyndigheden, og aborten skal ske før 12. uge.

I 2016 gjorde den polske regering et lignende forsøg på at stramme grebet om de polske kvinders underliv, så det kun var tilladt at afbryde en graviditet, hvis kvinden ellers ville dø.

Ulovlige aborter skulle desuden straffes med 5 års fængsel til både kvinde og abortlæge. Lovforslaget medførte massedemonstrationer. Tusindvis af polakker gik på gaden i protest, og lovstramningen faldt i 11. time.

Med den nationalkonservative højredrejning, som vi er vidne til i Europa, vil fremtidige kampagner udgøre en reel fare for, at vi mister den grundlæggende menneskerettighed, som retten til abort er

Men denne gang er store forsamlinger belejligt blevet forbudt på grund af COVID-19, og lovforslaget forventes vedtaget uden forhindringer. I sidste uge, den 16. april, besluttede det polske parlament at arbejde videre med lovforslaget.

Ud af 451 parlamentsmedlemmer stemte 254 for en skrappere abortlov, så for nuværende er der flertal for, at lovstramningen gennemføres.

Polen er ikke det eneste land, der har benyttet chancen til at forbyde abort med Covid-19 som påskud. I USA har flere delstater udstedt et midlertidigt forbud mod abort under dække af coronakrisen.

Det er stater, der i forvejen er ekstremt abortkritiske og over tid har arbejdet på at få retten til abort ophævet ved USA’s højesteret.

Udsigten til at det lykkes er desværre god. For med de to abortkritiske dommere, som Donald Trump har indsat, er der for første gang mulighed for et flertal ved den amerikanske højesteret.

Allerede om et par måneder skal højesteret endnu engang tage stilling til en lov, der udfordrer kvinders grundlovssikrede ret til abort, og i flere stater er retten til en kirurgisk abort midlertidigt stoppet med coronavirussen som begrundelse.

Abortmodstanden i Europa

Allerede i 2011 fastslog FN’s særlige rapportør for sundhed, at det var i modstrid med menneskerettighederne at nægte kvinder abort. Ifølge FN dør 47.000 kvinder på verdensplan som følge af illegale aborter, mens 5 millioner slipper med lemlæstelse og hospitalsophold.

Men på trods af disse tal møder retten til sikker abort kontinuerligt global modstand. Og som lovforslaget i Polen viser, så trives abortmodstanden også i Europa.

Det lykkedes ’One of Us’ at samle 1.742.156 underskrifter. 19 af de 27 lande, som deltog i kampagnen, fik indsamlet det påkrævede antal underskrifter. Den 28. maj 2014 tog Kommissionen stilling og valgte gudskelov ikke at imødekomme kampagnens krav

I EU foregår der således en systematisk kamp mod abort, som man ikke skal undervurdere. Så sent som i 2014 var kampagnen ’One of Us’ faktisk ved at tippe balancen til fordel for de europæiske abortmodstandere.

Udover at ’One of Us’ arbejdede for at få EU til at stoppe med at give udviklingsbistand til lande, som tillod abort, så var kampagnens andet og vigtigste mål at få indskrevet i EU-lovgivningen, at livet starter ved undfangelsen.

Kampagnen var en uventet stor succes. Ifølge reglerne i Lissabon-traktaten kan man med en million underskrifter fordelt på minimum syv lande kræve at blive hørt i Kommissionen og af Europa-Parlamentet.

Det lykkedes ’One of Us’ at samle 1.742.156 underskrifter. 19 af de 27 lande, som deltog i kampagnen, fik indsamlet det påkrævede antal underskrifter. Den 28. maj 2014 tog Kommissionen stilling og valgte gudskelov ikke at imødekomme kampagnens krav.

Men det er ikke den sidste af den slags kampagner. Der vil komme flere, og de vil stå stærkere.

For med den nationalkonservative højredrejning, som vi er vidne til i Europa, vil fremtidige kampagner af denne art risikere at få langt større gennemslagskraft og dermed udgøre en reel fare for, at vi mister den grundlæggende menneskerettighed, som retten til abort er.

Aborter sker – og kan de ikke foregå lovligt og sikkert med lægehjælp, så foregår de ulovligt og uhygiejnisk på kolde køkkenborde

Og vi må ikke glemme, at der allerede er en del lande i EU, udover Polen, der har meget restriktive abortlovgivninger.

På Malta er abort fuldstændig udelukket, selv når kvindens liv afhænger af det, og illegale aborter straffes med fængsel i op til 3 år. I Andorra er der ligeledes et totalt forbud mod abort, dog med undtagelse af, hvis kvindens liv er i fare.

Også her bliver abortlæger straffet med fængsel. Det samme gør den kvinde, der var uønsket gravid.

Der foretages aborter hver dag i hvert eneste land på kloden. WHO estimerer, at der globalt foregår omkring 56 millioner aborter om året. På trods af forbud og andre forhindringer og på trods af COVID-19.

Aborter sker – og kan de ikke foregå lovligt og sikkert med lægehjælp, så foregår de ulovligt og uhygiejnisk på kolde køkkenborde.

Vi skal derfor værne om vores adgang til sikker abort, og vi skal støtte de polske kvinder og de amerikanske kvinder – og alle de andre kvinder rundt om i verden, der ikke har samme rettighed, samme valg. Næste gang kan det være vores tur.

Vi er nødt til at beskytte vores ret til at afbryde en graviditet, ellers bliver den vristet ud af hænderne på os igen.

LÆS ALLE LISA HOLMFJORDS INDLÆG PÅ POV HER.

Foto: Flickr.

Lisa Holmfjord

Direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre. F. 1966. Opvokset på Amager (Tårnby) i et hjem uden bogreol og politiske diskussioner omkring spisebordet. Det har dog aldrig afholdt mig fra at ytre min mening, ligesom jeg knap havde lært at læse, før jeg var på fornavn med bibliotekarerne på nærmeste biblioteksfilial. Jeg har en udtalt retfærdighedssans, hvilket er den primære årsag til min passionerede interesse for de udfordringer, vi står over for når vi taler kvinderettigheder, køn og ligestilling generelt, både nationalt som internationalt. Men mænds vold mod kvinder er det felt, jeg brænder stærkest for. Nuværende tillidshverv: Medlem af det Nationale Voldsobservatorium siden 2014. I 2015 udpeget som dansk ekspert til det Europæiske Voldsobservatorium. Tidligere Landsforkvinde for Dansk Kvindesamfund.