foccacia

Man må gerne lege med maden, når man laver foccaciakunst

i Mad/Liv & Mennesker af
FOCCACIA // THEILS CANTINA – Det italienske madbrød er rammen om en ny dille på instagram, så hvorfor ikke lave det til et kreativt projekt næste gang du skal lave madbrød?

Jeg er typen, der elsker både brød og italiensk mad, så vi kan sagtens blive enige om, at foccacia er perfekt, som det er: Blødt, luftigt og samtidig mættet med olivenolie, sprød overflade, drysset med flagesalt og rosmarin. Der er faktisk ikke noget at klage over, og foccacia kan sagtens trække både små cherrytomater og oliven og stadig være fint.

Så er der egentlig nogen grund til at forsøge at forbedre det nærmest perfekte? Ja, hvis man kan have det sjovt, mens man gør det. Og jeg har fået en ny passion: Foccacia-kunst. Eller som det hedder på Instagram, hvor det er den helt store dille: #decoratedfoccacia

Ideen er lige så simpel, som den er sjov: Man tager grøntsager og urter, som man alligevel fint ville kunne spise på foccacia og behandler den bløde og modtagelige dej som et lærred, man kan male på. Og vupti har man spiselig kunst, og man har haft det sjovt med at planlægge motivet og skære grøntsager ud, så de passer præcis til den ide, man har fået.

Jeg er blevet så grebet af det, at jeg tror, det bliver et tema i mit sommerkøkken. Ud over at brødet ligner en million, både når man laver det og når det er bagt, så er det også en sjov aktivitet at lave med børn, hvor der er hurtigt pay-off. Dejligt brød og flere grøntsager i kosten. Det er en vinder.

Æbletræer, fisk og blomster 

Selve opskriften på brødet er enkel. Man kan bruge helt almindeligt mel, Tipo 01 italiensk mel, er det bedste, men forleden brugte jeg Manitoba-mel, der er rigtigt godt til brød, fordi jeg ved en fejl kom til at tage en pose ekstra af den med fra supermarkedet. Det fungerede perfekt.

Til et brød, der cirka fylder en bradepande, tager man en halv pakke gær (25 g) og smuldrer ud i 6 dl vand, der er nogenlunde samme temperatur som ens egen hånd. Så tilsætter man 6 spiseskefulde olivenolie og 1 tsk flagesalt (jeg bruger Maldon, men det er ikke så vigtigt, bare brug hvad du har). Når det er blandet, tilsætter man 900 gram mel. Italiensk mel er det bedste, men Manitoba er også fint og brødet bliver stadig ganske udmærket med almindelig mel.

Så rører man rundt i skålen med en hånd, til man har en god og lidt klæbrig fugtig dej. Det tager tid 7-8 minutter er godt. Jo mere man rører og ælter med hånden, jo bedre bliver dejen.

Til sidst lægger man et viskestykke over og lader det være i fred i en times tid, mens man planlægger fyldet. Her er det kun fantasien, der sætter grænser.

Mit første forsøg var et æbletræ, næste forsøg var en fisk sammen med niecerne, og sidste brød fra Theils Cantina fik jeg ideen til, mens jeg stod i supermarkedet og så på en pose snack-peber på tilbud og pludselig kunne se, de lignede tulipaner.

foccacia


Når dejen har hævet færdig, tænder man ovnen på 200 grader (varmluft). Og lægger et stykke bagepapir i bradepanden. Dryp det med olie, så slipper det færdige brød endnu nemmere.

Så hælder man dejen ud på bagepapiret og trykker den flad, til den minder om et brød. Og nu lægger man så sin planlagte dekoration ud på den. Når man er færdig, afslutter man lige med et drys groft salt og lidt mere olivenolie. Lad det hvile i ca. 20 minutter mere, og sæt det så i ovnen, lidt under midten i omkring 35 minutter. Men hold øje. Måske skal det ud før eller lidt senere. Det vigtigste er at brødet er bagt og det kan man se på overfladen. Den skal være let gylden, men ikke for tør.

Man vil opleve, at det motiv, der var så uendeligt smukt inden ovnen, unægtelig ændrer karakter. Men det er en del af processen og selv om varmen koster noget på udseendet, så trøst dig med, at det får man tilbage i smag og med nybagt brød. Det er det hele værd.

Finten fra Firenze 

Hvis man er til den lidt sødere version af det italienske brød, der har været spist på de kanter siden i hvert tilfælde 1300-tallet, kan man kaste sig over den særlige efterårsversion, der bliver lavet i Toscana omkring vinhøsten. Spækket med druer og fennikelfrø. Det smager guddommeligt til en kop macchiato, stærk sort kaffe med et anstrøg af mælk. Sidst jeg lavede brødet, kendte jeg ikke til ideen om at lave foccaciakunst, men det gør jeg nu, og jeg er allerede begyndt at tænke over, hvad man kan lave med smukke violette druer.

foccacia


Det er sjovt at gå i supermarkedet eller til grønthandleren, mens man planlægger et nyt motiv, og hvis man er løbet tør for ideer, er der tonsvis at hente på Instagram eller Pinterest. Sæt i gang.


foccacia


LÆS MERE AF LONE THEILS HER


Alle billeder er taget af skribenten.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Forfatter, journalist, gastronørd. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1996 og har tilbragt 16 år af karrieren som London-korrespondent for Berlingske Tidende og senere Politiken. Har desuden arbejdet for Danmarks Radio, TV2, Radio 24Syv og en række magasiner og blade. Underviser på bl.a. DJMX og kursusleder på DjE.
Debuterede som forfatter i 2015 med Pigerne fra Englandsbåden, der er solgt til oversættelse i 16 lande. Forfatter til biografen Globetrotter sammen med Jens Bjerre, der også udkom i 2015. Andet bind i serien om Nora Sand "Den blå digters kone" udkom i juli 2016. I 2017 kom radiokrimiromanen 87 Sekunder i samarbejde med DRs P1. Samme år blev Lone Theils nomineret til Martha-prisen som danskernes yndlingsforfatter. Tredje bog i Nora Sand-serien Heksedrengen udkommer i februar 2018.
Har desuden bidraget til rejsebøger om London og Dublin i serien Vide Verden. Kickbokser og uforfærdet amatørkok.
Hvis man vil bidrage til Lones skriverier på POV kan man donere direkte til hende på hendes Mobile Pay: 23 61 24 00

Seneste artikler om Mad