DEPRESSION // KLUMME – Da serie-iværksætter Jonathan Løw var ramt af depression, ville han ønske, at hans læge havde givet ham håb i stedet for fagtermer – en påmindelse om, at helbredelse for mange handler mere om håb og optimisme end om medicin.
“Jeg ved ikke, om du bliver rask igen, Jonathan!”
Jeg glemmer aldrig mit første møde med en psykiater. Det er efterhånden 15 år siden, og jeg havde opsøgt vedkommende, fordi jeg havde fået en svær depression udløst af næsten et års stress og alt for hårdt arbejde med min daværende vækstvirksomhed.
Stressen var naturligvis enormt ubehagelig, men de depressive symptomer, jeg var begyndt at mærke, var værre. Følelsen af at være fuldstændig lammet og tom. Følelsen af en knugende tristhed i brystet, som var til stede på alle tider af døgnet. De samme negative tanker der buldrede løs i hovedet og konstant fortalte mig, at jeg aldrig ville blive rask igen.
Jeg havde opsøgt psykiateren, da jeg af gode grunde ønskede at få det godt igen. Han var en autoritet generelt inden for området og ikke mindst for mig, så han var samtidig personifikationen af håb.
Det at få en depression er ikke en dødsdom. Det er ikke noget, du skal leve med resten af livet
Imidlertid gik jeg ikke fra samtalen med denne psykiater med følelsen af håb. Tværtimod. Frem for at møde mig med empati og en nysgerrighed på min historie som menneske gik vedkommende straks ind i en faglig snak om depressioner.
Han fortalte om forskellige typer af dem, og så gentog han flere gange, at man jo ikke altid bliver rask fra en depression. ”Nogle mennesker må leve med den resten af livet”, som han sluttede samtalen af med at sige.
Udover at dette ganske enkelt er usandt, så er det set i retrospektiv også en fuldstændig misforstået udmelding at komme med til et menneske, der har opsøgt én med håbet om at få det godt igen.
Selv hvis han som psykiater måtte mene at vide, at der findes depressioner, som er meget vanskelige at komme igennem, så udstillede det en tilgang til mennesker, som jeg har mødt igen og igen i psykiatrien: At man fokuserer på faglighed og fagtermer frem for mennesker og menneskelighed.
Tænkningen og fortællingen om depression
Jeg er bevidst om, at det er blevet ’populært’ at kritisere psykiatrien og psykiatere, og det gjorde jeg selv i ovenstående, men faktisk udgør de langt fra det eneste problem i den aktuelle offentlige samtale om psykiske lidelser. Det gør patientforeningerne og patientgrupperne i høj grad også.
For hvor den førnævnte psykiater ikke just udviste menneskelighed og empati, så har vi omvendt en række interesseorganisationer og patientgrupper i Danmark, der dyrker lidelsen og fortællingen om sygdom frem for at fokusere på det positive budskab: Du får det godt igen!
Det at få en depression er ikke en dødsdom. Det er ikke noget, du skal leve med resten af livet.
Det betyder faktisk enormt meget, hvordan du tænker om den tilstand, du er i, når du kæmper med en depression, for en del af lidelsens DNA er de mørke tanker. Hvis der er noget, du ikke har brug for, så er det at give disse tanker yderligere næring.
Når jeg iagttager interesseorganisationerne herhjemme, så er de gået i stå ved budskabet om, at psykiske lidelser ikke må være et tabu. Det bliver gentaget igen og igen, og naturligvis er det vigtigt, at vi kan tale åbent om disse lidelser. Det er imidlertid langt vigtigere, at vi taler mere om, at vi rent faktisk får det godt igen!
At putte brænde på et allerede mørkt bål
Nu vil nogle helt sikkert indvende, at depression er den hyppigste årsag til selvmord i den danske befolkning sammenlignet med andre psykiske sygdomme. Det er også faktuelt korrekt, men alene en sådan udmelding kan putte brænde på det allerede eksisterende bål af mørke tanker hos dem, der kæmper med tilstanden.
For det er korrekt, at depression er en alvorlig lidelse, men det er også korrekt, at langt de fleste af os får det godt igen og lever et dejligt og meningsfyldt liv derefter.
Det er også korrekt, at der er kæmpe forskel på selvmordstanker og et faktisk selvmord, og at langt de fleste heldigvis bliver ved tankerne, som i øvrigt hænger meget tæt sammen med lidelsen. Du er ikke ved at begå selvmord, fordi du har selvmordstanker.
Selvmordet er en dybt ulykkelig og tragisk handling, hvorimod tankerne om at slutte dit liv er tæt forbundet med den psykiske tilstand, du er i, når du har en depression. De bliver fremkaldt rent biokemisk og er nærmest uundgåelige, når du føler dig depressiv, men heldigvis reagerer et meget lille fåtal på dem.
Et godt sted at starte kunne være at forstå, at selvmordstanker er udtryk for biokemi og den tilstand, man befinder sig i. De er ikke et udtryk for, at man ønsker at slutte sit liv, men at man lider i den periode, det står på.
Hvor psykiatrien har åbenlyse problemer med dens menneskelighed, empati og i det hele taget manglende forståelse af andre løsningsmodeller end medicin, så har interesseorganisationerne et alt for stort fokus på elendighed og lidelse frem for håb og optimisme.
Det smitter også i høj grad af i de mange patientgrupper og lignende, der findes derude både offline og på nettet, for idéen er såmænd sympatisk nok: Tal med andre i en lignende situation.
Problemet med de depressive fællesskaber
Nu er det bare sådan, at en depression ikke er en situation. En depression er dels en paraplyterm for en lang række forskellige tilstande, og depressioner er udløst af forskellige ting.
Derudover er det vigtigt at vide, at heller ikke psykiatere eller psykologer forstår i dybden, hvordan disse tilstande i kroppen og hjernen fungerer, og derfor har de aktuelt meget dårlige behandlinger til dem.
Én af de vigtigste behandlingsmetoder er desværre tid, tålmodighed, at blive mødt af empati og at gøre sunde ting for sig selv. Det virker langt mere effektivt end samtlige antidepressive medikamenter, der lige nu er på markedet.
Derfor kan det at søge sammen med andre med samme diagnose da sikkert for nogle være en idé, men for rigtig mange vil det omvendt kunne fastholde én i situationen.
Nu har man pludselig en masse til fælles med mennesker, man intet havde tilfælles med tidligere, blot fordi man kæmper med den psykiske tilstand. Er det virkelig det, der gør, at man får det godt igen? Jeg er personligt langt fra overbevist og faktisk nærmere overbevist om det modsatte
De 3 vigtigste ting, jeg har lært om at få det godt igen
Jeg har selv haft 3 stressudløste depressioner i mit liv, og jeg har især lært, at det drejer sig om tre ting:
1. Tålmodighed. Noget der er enormt svært i en lidelsesfuld periode, men når det har taget tid at bygge op og ikke lytte ordentligt til krop og sind, så tager det ganske naturligt også tid at få det godt igen.
2. Motion. Depression er bl.a. kroppens svar på, at man ikke har taget sig ordentligt af sig selv. Motion er en måde at komme ned i kroppen på, hvor man mærker, at man er andet end det hoved, der konstant buldrer løs med tanker.
3. Håb og optimisme. Det bedste budskab, min daværende psykiater kunne have givet mig, ville være, at jeg selvfølgelig blev rask igen, og at han ville støtte mig hele vejen derhen. Det havde virket 100 gange bedre end en faglig lekture om alt det, han mente at vide om depressioner.
Vi skal sige det noget oftere: Du bliver rask igen!
Jeg har det godt igen den dag i dag. Rigtig godt faktisk. Det har jeg heldigvis haft i flere år. Og det er i sidste ende mit allervigtigste budskab til dig, der måtte læse denne kronik. At du får det godt igen.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad du så vil gøre for at komme ovenpå igen, men alle ovenstående ting har jeg skrevet med ønsket om at gøre en forskel for dig.
Jeg tænker egentlig ikke, at vi har specielt meget til fælles, bare fordi vi begge to har haft en depression. Vi har imidlertid det til fælles, at vi er mennesker, og vi har derfor begge en krop og et sind, der reagerer på, hvad den udsættes for.
Husk at give dig selv og din krop tålmodighed, motion og så ikke mindst omgiv dig med mennesker, som indgyder håb og optimisme.
Det er formentlig det modsatte af, hvad dine tanker fortæller dig lige nu, men de tanker er ikke dig. De er udtryk for den tilstand, du befinder dig i, og den tilstand kommer du ud af igen. Du får det godt igen!
Læs også Thomas Milsteds tekst “Genetisk forskning understreger arbejdsvilkårets betydning: Arbejdspladsen sætter dybe spor i dine gener”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
