TEATER // ANMELDELSE – Lad mig være din Jesus udforsker Jesus-skikkelsen gennem en moderne og satirisk fortælling. Historien følger Magnus, en usandsynlig profet, der kæmper med sin egen betydning og rolle som frelser. Stykket rejser mange spørgsmål, som provst Kirsten Jørgensen ikke altid fandt klare svar på, men hun var godt underholdt af både Simon Kongsteds mesterlige skuespil og de tankevækkende idéer, der blev sat i spil.
Forfatteren og musikeren Kristian Leth mener, at Bibelen er verdens vigtigste bog. Det fortæller han om i podcasten Bibelen Leth fortalt. Han har fulgt op med bogen Verdens vigtigste bog. Den er den vigtigste, fordi den har haft og stadig har en altafgørende indflydelse på mennesker og verden, selvfølgelig i forhold til det religiøse.
Men den har også sat kraftige aftryk på vores menneskesyn, verdenssyn og natursyn uafhængigt af, om vi er religiøst bekendende. Bibelen præger stadig vores måde at tænke og handle på og lever videre som overleverede kulturelle skabeloner, som vi gør brug af i nye former og forklædninger. Bibelens fortællinger får stadigt nyt liv i billedkunsten, i musikken, i litteraturen. Dets aftryk er ikke så tydeligt, som det var indtil for omkring 100 år siden, men aftrykkene er der, man skal bare se lidt bedre efter.
Jeg ved ikke, om folkene på teatret Aveny-T på Frederiksberg synes, at Bibelen er verdens vigtigste bog. Men det er skønt, at de har valgt at gå i kødet på Jesus-figuren i enakteren Lad mig være din Jesus, der spiller her i julemåneden. Det er friskt gjort, for der er tankevækkende nok en vis skyhed i forhold til at skildre det vel mest berømte menneske på jorden, selvom Bibelen stadig er så stærk en matrice i vores kultur.
Det foregår alt sammen i en scenografi med kristne stereotyper fundet på den norske Instagram-side ”Ting_som_ser_sygt_kristne_ud”
Tekstforfatter Rasmus Krone kommer godt rundt i både Det Gamle og Det Nye Testamente. Stykkets hovedperson, Magnus, en ung anæmisk mand, ser Jesus’ ansigt en aften i en pizza og bliver kaldet til at træde i hans fodspor. Det mimer mange profeters kaldelse, fx Moses’, der møder Gud i en tornebusk. De har næsten alle den samme reaktion: Hvem? Mig?!
Magnus, den udvalgte
Men Magnus går i gang med hele pakken, lige fra at forvandle vand til vin (rød saft i en kande vand), parafraseringer over lignelser som fx det store gæstebud udført med fingerdukker til en rablende udgave af bjergprædikenen og endelig en korsfæstelse. Det foregår alt sammen i en scenografi med kristne stereotyper fundet på den norske Instagram-side ”Ting_som_ser_sygt_kristne_ud”.
Jeg er vild med, at stykket åbner med, at Magnus tænder for kaffemaskinen, der så står og laver kaffemaskinelyde på scenen, indtil (kirke)kaffen er brygget og kanden fuld. Det er flere lækre detaljer af den slags. Simon Kongsted, der er ene skuespiller på scenen, spiller fuldstændig fremragende. Men hvad handler stykket egentlig om, og hvad vil det mig?
Når Magnus beder mig som tilskuer om at lade ham være min Jesus, så har jeg dog mest lyst til at takke høfligt nej
Jeg er i tvivl. Derfor spurgte jeg efter forpremieren tekstforfatteren, hvad han ville med sit stykke, og han svarede, at han ville skrive en fortælling om, at det menneske, der er det mindst sandsynlige, bliver udvalgt til at frelse andre.
In casu den kejtede Magnus, der aldrig har præsteret noget særligt ud over at give sæd til en donorbank. Ikke engang et lille barndomstraume kan han præstere. Det er faktisk en meget evangelisk tanke, for de mennesker, Jesus udvalgte som sine disciple/venner/efterfølgere, var netop meget usandsynlige prædikanter og fremtidige bærere af en verdensreligion. De forstod ikke så meget af, hvad der foregik, og tumlede en del rundt i kølvandet på frelseren.
Hvis vi iagttager Peter og Johannes og alle de andre med datidens øjne og rationelt og køligt spørger, hvor sandsynligt det er, at projektet vil lykkes med dem som ansvarlige, så ville vi nok ryste opgivende på hovedet. Der var intet, der udmærkede dem, andet en stor almindelighed og så den forbløffende beslutning om at følge en tømrersøn, der påstod, at han var Guds søn.
Når Magnus beder mig som tilskuer om at lade ham være min Jesus, så har jeg dog mest lyst til at takke høfligt nej. Magnus er for forvirret, for selvoptaget, for introvert, for megaloman, for grotesk, for meget.
Så tak til holdet på Aveny-T for at vove en fortælling om den måske vigtigste skikkelse i verden fra den vigtigste bog i verden
Det bliver helt slemt, da han mod stykkets slutning forsøger at korsfæste sig selv, men det er svært at håndtere hammer og søm med én hånd, mens man ligger på et kors, så det lykkes heller ikke rigtigt. Han VIL være et offer, og netop det kan man ikke ville. At ofre sig er noget, man bliver nødt til og tvinges til af omstændigheder, der siger én, at det er nødvendigt for andres skyld. Den rigtige Jesus bad faktisk om at blive fri (i Getsemane Have, natten forinden korsfæstelsen).
Meningen med de løse ender
Jeg vil ikke afsløre, hvordan det ender med Magnus, dels fordi jeg ikke vil ødelægge en kommende teatergængers oplevelse, men også fordi jeg ikke forstår det. I det hele taget rejser stykket mange spørgsmål. Måske er det, fordi der mangler en klar idé.
Eller måske er det intentionelt, fordi forfatter Rasmus Krone og instruktør Johan Klint Sandberg gerne vil åbne for alle muligheder, i samtale med publikum. Måske er det i bedste bibelsk stil os, der skal tolke, for Bibelen er heller ikke en manual, en facitliste, der er lige til at afkode, men tværtimod en meget åben bog. Bibelen bliver i udpræget grad til i mødet mellem tekst og læser.
Afhængig af synspunkt og fortolkningsnøgle kan Lad mig være din Jesus forstås som kristendoms- og kirkekritik.
Eller helt omvendt kan stykkets budskab opfattes som genuint kristent, bl.a. fordi det udstiller, at mennesker ikke kan blive guder, og at ethvert forsøg på at være det ender i det groteske eller destruktive. Det er glæden ved at være troende – så er man fri for selv at være Gud i sit liv.
Man kan også anlægge en antropologisk synsvinkel. Så handler stykket måske om det moderne menneske, der pendler mellem af være en enestående konge med styr på alt til et grædende barn, der er helt fortabt i verden.
Eller stiller stykket det filosofiske spørgsmål om, hvad mening er? Hvordan får jeg betydning? Hvad giver mit liv mening? Magnus er åbenlyst en ensom karakter, der ikke kan finde sin plads i livet, og hans forsøg på at få betydning spinner ud fra den synsvinkel helt ud af kontrol og bliver sygelig og absurd.
Er Lad mig være din Jesus en tragedie eller en komedie? Det er heller ikke så let at svare på. Vi plejer at kalde den kristne fortælling en komedie, fordi den handler om, at døden ikke kan vinde over livet. Helten genopstår, og kærligheden sejrer. Jeg synes ikke helt, at det er det, der sker på Aveny-T. Der er mange tragikomiske elementer i stykket, men om det så er en tragedie, de spiller, er jeg heller ikke helt sikker på. Dertil er der for mange løse/åbne ender.
Jesus og modige kunstnere
Jeg ved ikke, om jeg har været i selskab med en Jesus-wannabe, eller om Rasmus Krones tekst handler om noget helt andet. Men jeg var virkelig godt underholdt, dels pga. Simon Kongsteds mesterlige præstation, dels fordi der blev stillet mange spørgsmål, og mange tanker kom i spil. Så tak til holdet på Aveny-T for at vove en fortælling om den måske vigtigste skikkelse i verden fra den vigtigste bog i verden.
I betragtning af hvor stor betydning netop Jesus-skikkelsen har i vores kultur, ville det være pragtfuldt, hvis flere kunstnere inden for enhver genre ville vove det samme og give sig direkte i kast med en tolkning af Jesus og hans virkningshistorie. Ikke mindst kirken har brug for andre stemmer end sin egen.
Læs også Kirsten Jørgensens anmeldelse af Marianne Aagaard Skovmands bog “De skjulte ledere. Om kvinderne i den tidlige kristendom”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
