TRO & EKSISTENS // POVCAST – Jo mere, arkæolog Joan Taylor dokumenterer om den tid, Jesus levede i, jo mere overbevist bliver hun om, at det var kvinderne, han var mest optaget af. Men hvorfor var de så vilde med ham, når han med hendes ord ikke var noget at skrive hjem om – og ovenikøbet gik klædt som en tigger? Den engelske professor og forfatter har et overraskende nutidigt bud: Han var “anti-establishment”.
Betyder det virkelig noget, hvordan Jesus så ud?
Ja, mener Joan Taylor, professor ved King’s College i London, arkæolog og ekspert i den tidlige kristendom. Nu kan man mene, at hun ikke kan svare anderledes, siden hun har forsket i netop den mands liv og udseende en stor del af sit liv og blandt andet har udgivet bogen What Did Jesus Look Like? – men det er for letkøbt.
For hun har dokumentationen i orden og mange års forskning og funderinger foruden et skarpt blik på den tid, hun lever i, hvad end hun er i England, hjemme i New Zealand eller hos familien i Danmark, hvor hendes mor stammer fra.
Nu og her i en tid med samtaler om #MeToo, identitet og tro betyder Jesus’ ”lack of good looks” måske endda mere end nogensinde, mener Joan Taylor, der står bag flere forskningsbaserede bøger og et voldsomt populært samarbejde i 2015 med Monty Python om deres Jesus-film ”Life of Brian”.
At Jesus netop ikke var særlig flot, er måske det ved ham, der betyder mest, foreslår hun, og det gælder for både troende og ikke-troende. For det får en anden historie om ham frem, som kan bruges til at prædike om noget af det, der optager mange mennesker i dag: ligeværd mellem kønnene og mellem rig og fattig.
”Jeg er et barn af min tid, så jeg vil have fakta”, forklarer Joan Taylor, inden hun uddyber, hvordan den mand, der må være på flest malerier i verden, i virkeligheden så ud.
Jesus var virkelig radikal
”Jeg vil have viden om min historiske fortid, så jeg søger viden om den kristne tros oprindelse. Fordi jeg lever i lande domineret af den tro, men også fordi jeg selv er kristen”, understreger hun og fortsætter:
”Kristendommen udvikler sig, men jeg tror, vi har godt af at få jordforbindelse og få mere at vide om den tid, hvor det begyndte. Vi er nødt til at placere Jesus i hans egen tid for at få uddybet vores viden om, hvad han egentlig står for. Hvad var han oppe imod? Hvilke ideer havde andre på hans tid?”
Lyt til samtalen mellem Joan Taylor og Charlotte Rørth her:
Så ud som en tigger
Ifølge hendes arkæologiske viden om andre på den tid havde Jesus som en jødisk mand et mellemøstligt udseende med olivenbrun hud og mørkt hår. Han var ikke særlig høj og ”ikke flot på den måde, han er præsenteret i vestlig kunst med perfekt kæmmet hår og lys hud”, påpeger hun og kalder hans generelle udseende ”scruffy” (snusket, red.).
”Jeg tror, det danske udtryk vil være, at han lignede en tigger”, siger hun.
Jesus lignede ikke en konge, og at der var mange kvinder omkring ham, skyldtes ikke hverken hans udseende eller magt
En del af beviset herfor finder hun hos den antikristne forfatter og filosof, Celcus. I det 2. århundrede skrev han om, hvor ”rædsomme de kristne var”, og præsenterede Jesus som en ”så forfærdeligt udseende mand”, at det var ”vanærende” at se på.
Det interessante er, påpeger Joan Taylor, at ingen i kirken senere argumenterer imod den beskrivelse.
”Heller ikke Jesus selv. Han sagde flere gange, at man skal passe på de mænd, der kan lide at bære lange klæder, altså fancy tøj. Da han dør, havde han endda en klædning på af kun et enkelt stykke stof. En slags underskjorte, som de allerfattigste gik med”, fortæller hun.
Planlagt strategi
Når hun med sine fakta fra den tid nu læser beretningerne i Bibelen, tænker hun, at det ”er meningen, at der ikke skulle være noget særligt ved ham”.
”Folk skulle ikke se på ham og tænke: Åh, han skal være en konge, fordi han ser så strålende ud. Tværtimod”, siger hun og refererer igen Celcus, som kalder kristendommen ”ynkelig”, fordi den ”lod sin leder leve på vanærende vis af midler givet til ham, donationer, mad med mere”.
At kvinderne havde stor betydning i den tidlige kristendom, er ved at være veldokumenteret
”Jo mere historisk nøjagtig viden, jo mere falder hans lære på plads. Han levede i overensstemmelse med sin lære om at give væk. Det er en del af at bringe Guds rige ind i livet”, konkluderer hun.
”Jesus lignede ikke en konge, og at der var mange kvinder omkring ham, skyldtes ikke hverken hans udseende eller magt. De var derimod en lige så planlagt del af hans synlige strategi som det at leve som og med de fattige”, påpeger Joan Taylor.
Det var så ødelæggende for religionens anseelse på den tid og i århundrederne derefter, at kun de kilder, der var kritiske overfor kristendommen, som Celcus, skriver om kvinderne. ”Spottende og hånligt”, som hun siger, beskriver kritikerne, hvordan de kristne gik til kvinderne for at blive undervist.
”Jesus levede et liv, hvor han forsøgte at ophøje dem, der blev marginaliseret, og som levede i bunden af samfundet, og kritisere dem, der var velhavende og magtfulde og i toppen af samfundet. Derfor inddrog han kvinderne. De helt almindelige galilæiske landsbykvinder var en del af hans og Guds projekt med at vende verden på hovedet”, fastslår Joan Taylor og kalder netop dette træk for ”so shocking”.
I begyndelsen var kristendommen anti-establishment
”Det må have været voldsomt provokerende. Alene det, at kvinder – som i fortællingen om Marthas søster, Maria – kan sidde ved hans fødder og være studerende, var et brud. Det var muligt dengang for velhavende kvinder at få en uddannelse, og f.eks. Cleopatra lærte flere sprog og talte med de andre herskere i verden, og der var andre trossamfund med kvinder involveret”, beretter Joan Taylor.
“Men det var bestemt ikke tilfældet for almindelige landsbykvinder i Galilæa at have den slags ligestilling med mænd. I den græsk-romerske verden dengang gjorde mænd én ting, og kvinder gjorde noget andet, og mænd havde ansvaret”, forklarer hun og gentager:
”Jesus var virkelig radikal”.
Kvinderne betalte kirkens pris
At kvinderne havde stor betydning i den tidlige kristendom, er ved at være veldokumenteret. Senest i teolog Marianne Aagaard Skovmands forskningsbaserede bog ”De skjulte ledere. Om kvinder i den tidlige kristendom”, som udkommer d. 26. oktober, og som hun i sidste uge blev interviewet om her i POV International.
Men hvorfor er det først 2000 år efter, at Jesus inddrog kvinderne, at den viden kommer frem? Joan Taylor har et klart svar:
”Jeg bebrejder kejser Konstantin”, joker hun og understreger, at det ikke er manden selv, men den patriarkalske samfundsform, han var eksponent for.
”Meget ændrede sig for kirken, da den romerske kejser besluttede at gøre kristendommen til statsreligion. Han ville passe på kirken, you know. Det kaldes kirkens fred, for fra da af var der kun sporadisk romersk forfølgelse af de kristne. Selvfølgelig var de meget glade for ikke at blive forfulgt, men det havde en pris”, siger Joan Taylor. Hun fortsætter:
“Der blev sorteret ud i kristendommen. Den blev justeret, kan du kalde det, så den passede til præcis til de mennesker, som Jesus kritiserede, de rige og de magtfulde, for at de til gengæld ville passe på den kristne kirke”.
Den mest tydelige forskel på det, Jesus prædikede, og det, kirken med Konstantin samlede sig om, ses i samfundets og de kristne kirkers stillingtagen til kvinder
Joan Taylor argumenterer for, at det fortsat er sådan helt frem til i dag. Gennem hele den europæiske historie – også i den lutherske reformation i Danmark. ”Kirken er en del af the establishment”, fastslår hun og understreger derpå, at for Jesus var det modsat.
”I begyndelsen var kristendommen anti-establishment, for den eneste sande måde at arbejde på i verden ville være i overensstemmelse med Guds plan. Man skulle se hen imod Guds rige, udleve Guds herredømme her på jorden og ikke blindt tilpasse sig denne verdens rige og magtfulde”.
Hvad mente han egentlig
Den mest tydelige forskel på det, Jesus prædikede, og det, kirken med Konstantin samlede sig om, ses i samfundets og de kristne kirkers stillingtagen til kvinder, mener Joan Taylor. Hun peger på, at det begyndte meget tidligt, allerede da teksterne, der senere skulle komme med i Bibelen, blev skrevet.
”Nu er vi ved at blive opmærksomme på det”, påpeger hun og kalder det arkæologisk viden, der graves frem og nu kan komme ud i offentligheden, så ”vi kan komme endnu tættere på at forstå, hvad Jesus egentlig mente”.
Kirkerne ville have gavn af den opdagelsesrejse og modigt prøve at se på hans budskaber igen
I det 4. århundrede efter Konstantins overtagelse, som hun kalder det, blev mange tekster brændt og mange voldsomt redigeret. Dem, der ikke kom med i Bibelen, men som blev bevaret på anden vis, ”viser en fantastisk kreativitet og mangfoldighed i den tidlige kristendom”.
”De tænkte aktivt over, hvem Jesus var, og hvad han ville. Jeg elsker tekster som Mariaevangeliet eller Thomasevangeliet, der ikke kom med i Bibelen, for de viser, hvordan folk på levende vis sonderede og virkeligt forsøgte at forstå dette fænomen Jesus på mange forskellige måder. Jeg tror, vi kan lære af disse tekster nu i dag”, siger hun og opfordrer til at gå tilbage til den tidlige kristendom for at lytte og lære.
”Jeg tror, at kirkerne ville have gavn af den opdagelsesrejse og modigt prøve at se på hans budskaber igen. Vi lever jo stadig i en tid, hvor der er nok at gøre, hvad angår ligeværd mellem mennesker, ikke?” – spørger Joan Taylor.
Joan Elizabeth Taylor
Født i England, d. 13. september 1958. Forældre er Robert Glenville and Birgit Elisabeth Norlev (født Nørlev). I1967 flyttede familien til New Zealand.
- Uddannet på Auckland University og University of Otago, New Zealand samt British School of Archaeology i Jerusalem.
- Ph.d. i tidlig kristen arkæologi og jødisk kristendom, New College, Edinburgh University.
- Har arbejdet ved University of Waikato, New Zealand, på både institutterne for religion og for historie.
- Vandt i 1995 Irene Levi-Sala-prisen i arkæologi for bogudgaven af sin ph.d.-afhandling om kristne og deres hellige steder: “Christians and the Holy Places: The Myth of Jewish Christian Origins”, Clarendon, 1993.
- 1996-97 gæstelektor om Women’s Studies in New Testament på Harvard Divinity School.
- Siden 2009 ansat på King’s College London, institut for teologi og religion, og fra 2012 som professor, Christian Origins and Second Temple Judaism.
Har blandt andet udgivet:
- “John the Baptist: A Historical Study“, SPCK, 1997.
- “The Essenes, the Scrolls and the Dead Sea”, Oxford University Press, 2012.
- “Jesus and Brian: Exploring the Historical Jesus and his Times via Monty Python’s Life of Brian”, Bloomsbury, 2015.
- “What Did Jesus Look Like?”, Bloomsbury, 2018.
Har også skrevet om Cecilie Hertz, sin oldemors søster, i “Livserindringer – Memories of My Life: A Woman’s Life in Nineteenth-Century Denmark”, 2009.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
