
COP26 // POVCAST – I samarbejde med journalist Bjarke Møller bringer POV podcasten Europa Samtaler, hvor forskellige gæster giver deres bud på, hvordan EU kan sætte skub i den grønne omstilling. Denne gang handler det om FN’s klimatopmøde i Glasgow i disse dage, hvor klimaaktivister fra hele Europa er taget til for at lægge pres på politikerne. En af dem er Elise Sydendal fra Den Grønne Studenterbevægelse.
FN’s klimatopmøde i Glasgow har i disse dage samlet stats- og regeringschefer fra hele verden, men forventningerne til topmødet er blevet sænket i de seneste dage. Mange lande har ikke afleveret de lovede nationale handleplaner, og andre er som bl.a. Kinas præsident Xi Jinping udeblevet fra topmødet.
Verden har kurs mod temperaturstigninger på 2,7 grader celsius i dette århundrede, og det er langt over, hvad landene lovede på FN’s klimatopmøde i Paris i 2015, hvor man satte et fælles mål om at holde temperaturstigningerne på 1,5 grader celsius eller et godt stykke under 2 grader.
Selv EU – der har fremlagt langt mere ambitiøse klimaplaner end USA, Kina, Japan og andre stormagter – har sat kurs mod 2,5 grader, hvis ikke ambitionsniveauet løftes endnu mere.
Elise Sydendal: Vi mangler tidsperspektivet
Klimaaktivister fra hele Europa er taget til Glasgow for at lægge pres på politikerne, og en af dem er Elise Sydendal fra den grønne studenterbevægelse.
På spørgsmålet, om hun tror, at vi kan nå det mål, der blev udstukket i Paris-aftalen – temperaturstigninger på 1,5 grad og i hvert fald under 2 grader – svarer hun:
“Nej, jeg tror ikke vi kan nå målet, og det er virkelig det, der er så skæmmende. Vi har virkelig, virkelig travlt, og når man snakker politik både i Danmark og EU og FN, synes jeg ikke, at man har tidsperspektivet for øje,” siger hun bl.a. i denne podcast.
Bjarke Møller har interviewet hende, før hun tog afsted til Glasgow for at finde ud af, hvad EU bør gøre for at levere på klimaløfterne.
Serien om EU’s grønne omstilling er støttet af Europa-Nævnet.
Lyt til podcasten her:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her