PARTNERVOLD OG DRAB // DEBAT – Det er ikke tilfældigt, at krimiernes mordofre ofte er en kvinde, der forud for sin død har ønsket at forlade et destruktivt forhold. Det peger på et meget virkeligt problem, som vi som samfund skal være langt bedre til tage hånd om. Og det er ikke filmtricks, det er blodig alvor, skriver Charlotte Lund, krisecenteransat og medlem af borgerrepræsentationen (EL).
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Netflix-serien Kastanjemanden er ingen undtagelse. Ser vi på, hvem der udsættes for vold, trusler og mord på TV-skærmen, så er kvinder på vej væk fra en voldelig og nedbrydende partner stærkt overrepræsenteret.
Og det er der en rigtig god grund til. For det er ikke kun for showets skyld, at den gruppe lider en krank skæbne i den fiktive verden. Det skyldes også det faktum, at det afspejler virkeligheden.
Hver eneste måned dræbes der en kvinde af sin partner. Og det betyder, at den slags mord er de allermest almindelige, faktisk er mere end halvdelen af alle kvindemord begået af en partner eller en tidligere partner. Det er en langt større andel end den, vi f.eks. ser i Storbritannien.
Det koster penge ja, men det er betydeligt dyrere at spare. Ikke mindst målt op i menneskeliv
Derfor er det vigtigt – livsvigtigt – at vi som samfund har støtte klar i samme øjeblik, hvor den voldsramte har fundet modet til at efterspørge den. Ventelister og fyldte krisecentre kan være fatalt. Ikke mindst nu, hvor coronanedlukningen har medført, at efterspørgslen efter hjælp fra voldsramte kvinder er steget.
Lad ikke voldsofre i stikken
For både Netflixs og virkelighedens voldsofre gælder det, at det farligste sted, man kan være, er på dørtærsklen. Den tærskel, som man skal træde over på sin vej væk fra et voldshelvede. Derfor er der behov for massiv socialfaglig støtte på dette kritiske tidspunkt.
Lige nu afgøres voldsofrenes vilkår, for i disse måneder skal såvel folketingets finanslov som rådhusenes sammensætning besluttes
For selvom det er farligt, så er det endnu mere skadeligt at blive, når vi ser på psykiske konsekvenser. Og selvom at overgangsfasen på vej til et krisecenter, i støtteforløb eller bare i egen bolig er et farefuldt og skræmmende sted at befinde sig, så er det også et vigtigt første skridt på vejen til et bedre liv. Som rigtigt mange volds-, overgrebs- og stalkingofre, der har fået den rigtige socialfaglige støtte, efterfølgende er lykkes med.
For der er lys for enden af tunnelen. Måske er det bare et blafrende stearinlys, men det er der, særligt hvis vi som samfund bakker op, så lyset ikke risikerer at brænde ud.
For dyrt og for fattigt at spare
Der er derfor brug for, at krisecenterområdet og støttemuligheder for voldsofre bliver prioriteret. Det koster penge ja, men det er betydeligt dyrere at spare. Ikke mindst målt op i menneskeliv.
Det er i den forbindelse også vigtigt at holde sig for øje, at mænd udgør en fjerdedel af ofrene for partnermord.
Lige nu afgøres voldsofrenes vilkår, for i disse måneder skal såvel folketingets finanslov som rådhusenes sammensætning besluttes. Vi skal stemme til fordel for dem, der betaler den højeste og blodigste pris – på TV og i virkeligheden.
Alt andet er for fattigt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
