KINA // BAGGRUND – I denne uge opgav Kina formelt at bekæmpe covid-19-pandemien med sin nultolerancepolitik. Tre års kamp med de mest hårdhændede midler har vist sig virkningsløse. Befolkningen betaler prisen med overbelagte hospitaler og fyldte krematorier. Jan Larsen beskriver, hvordan Kina har lavet stribevis af fatale fejl og skabt kaos ved at kaste landet ud i et planløst corona-eksperiment.
Kig engang på de to billeder nedenfor.
Det første er fra Wuhan 18. august 2020. Kina fejrer med et gigantisk poolparty med 10.000 gæster (uden mundbind og afstand), at byen kun otte måneder efter det første fund af covid-19-virus, erklærer kampen mod corona som vundet.
Væk er nu også de obligatoriske PCR-massetest og smitteopsporende apps. De tvungne karantæner på hoteller/barakbyer er afløst af selvtests, og fra 8. januar er det igen muligt at rejse frit i og ud af landet
Omverdenen var forbløffet, for på det tidspunkt gik det meste af verden med mundbind, i lockdown, med afstand og i frygt.
Det andet billede er taget forleden, også i Kina – og kunne være fra så godt som ethvert kinesisk hospital. Overbelagte gange og stuer, fyldt med covid-patienter, der mangler behandling, medicin og iltapparater. Anslået er et par hundrede millioner kinesere lige nu ramt af covid-19.
De sidste uger er min mail druknet i billeder og videoer, der viser lidende og døende på overfyldte hospitaler, hvor de heldige har en seng – andre blot en briks på gange eller i udeområder.
Situationen er kaotisk. Det begyndte 7. december 2022, da Kina uden forvarsel og næsten med et øksehug fjernede de mest drakoniske midler i nultolerancepolitikken.
Før kunne ganske få tilfælde af coronavirus medføre lukning af skoler, arbejdspladser, kvarterer eller ligefrem millionbyer. Væk er nu også de obligatoriske PCR-massetest og smitteopsporende apps. De tvungne karantæner på hoteller/barakbyer er afløst af selvtests, og fra 8. januar er det igen muligt at rejse frit i og ud af landet. Overalt står tomme test-stationer tilbage, de store barrierer til at afspærre boliger og gader er fjernet, og væk er de millioner af corona-skilte.
Og befolkningen spørger, hvad med alle de nedlukninger af skoler, arbejdspladser og millionbyer, der har medført så store personlige og samfundsmæssige omkostninger, har de været helt forgæves?
Som frygtet og forudset, har det medført en eksplosion af smittede med omikronvarianten af covid-19. Det præcise tal kendes ikke, for Kina fjernede ved samme lejlighed registrering af tests og smittetal, ja, ændrede endog definitionen for dødsårsag, så det ikke længere er muligt at sammenligne Kina med andre lande eller tidligere erfaringer.
Uansvarligt eksperiment
Propagandaapparatet er sat på overarbejde. Nu skal kineserne overbevises om, at den covid-19-virus, som i årevis har været fremstillet som en dræbervirus, blot er at sammenligne med en mild influenza, nærmest en forkølelse.
Og befolkningen spørger, hvad med alle de nedlukninger af skoler, arbejdspladser og millionbyer, der har medført så store personlige og samfundsmæssige omkostninger, har de været helt forgæves?
Det virker uansvarligt – både over for deres egen befolkning og for verdenssamfundet – at Kina har kastet sig ud i et eksperiment, som er dømt til at skabe kaos, fordi der ikke er nogen plan i forløbet. At fortsætte nultolerancepolitikken var håbløst.
Nu er der valgt en metode, hvor man bare hurtigt river plastret af i stedet for trin for trin at planlægge, hvordan man kommer gennem en genåbning, som det er gjort flere steder i verden.
Kina forsøger stadig at skjule problemerne
Synderegistret er langt. Det begyndte allerede i slutningen af 2019, hvor Kina forsøgte at skjule de første forekomster af corona. Whistleblowere blev gjort tavse; i Wuhan tillod man store folkelige nytårsarrangementer med fælles spisning, selvom udbruddet var konstateret; politiske møder betød, at livsvigtige informationer om smittefaren fra menneske til menneske blev tilbageholdt.
Siden har myndighederne fjernet alle spor, der kunne føre til opklaring af årsagen til den verdensomspændende coronavirus, der snart har kostet 7 millioner dødsfald (beskrevet og dokumenteret hér).
Den flok-immunitet, som de fleste lande er gået efter, har Kina aldrig opnået, fordi massetestning, isolation og nedlukninger har betydet, at befolkningen, som vi også får bekræftet i disse uger, har mindre modstandskraft
Historien ser ud til at gentage sig, når vi springer frem til den kovending, som Kina begyndte for en måned siden.
Fjernelsen af de strikse restriktioner blev de første uger godt modtaget af de mange borgere, der var vrede og frustrerede over de enorme sociale, personlige og økonomiske omkostninger, som den hårdhændede politik har medført.
Men den abrupte og tilfældige U-vending har fået stemningen i befolkningen til at skifte fra først forbløffelse, der gik over i forvirring og til den nu fremherskende følelse af angst for, hvad der vil ske.
Grundlæggende svagheder
To af de grundlæggende svagheder på sundhedsområdet er på ingen måde forbedret i løbet af de tre år med Corona. Selve sundhedssystemet er generelt ringe i Kina (læs analyse hér).
Med forholdsvis få gode hospitaler i de store byer – og flere, men dårligt udrustede sygehuse i landområderne. Der er for få læger og stor mangel på bl.a. intensivafdelinger. Hertil kommer en omfattende korruption, så samlet set er der meget ringe tillid til sundhedssystemet.
Den flok-immunitet, som de fleste lande er gået efter, har Kina aldrig opnået, fordi massetestning, isolation og nedlukninger har betydet, at befolkningen, som vi også får bekræftet i disse uger, har mindre modstandskraft, specielt over for den meget smitsomme omikronvariant.
Til synderegistret kan man også føje en række punkter, hvor der enten er begået direkte fejl eller fejlvurderinger. I andre tilfælde må man konstatere, at Kina, trods kæmpemæssige statslige satsninger, ikke teknologisk set har nået det niveau på biotech-området, de selv havde regnet med.
I over to år har Kina fastholdt et nej til tilbuddet om at kunne købe og få produceret de vacciner med mRNA teknologi, som kan tilskrives æren for, at vaccinationerne i Vesten blev en succes
Men her er en række eksempler:
Vaccinekampen. Kina tabte kapløbet om fremstilling af en effektiv corona-vaccine. Selvom staten i mange år har satset gigantiske summer på forskning; Kina ignorerede internationale regler for testning; étpartisystemet koordinerede de fire store private og statslige medicinalfirmaer, og en halv million kinesere stod til rådighed som levende forsøgsdyr, så har kvaliteten af de kinesiske vacciner været dårligere end konkurrenternes.
De baserede sig på gammel teknologi – og har ikke udviklet vacciner baseret på den mRNA-teknologi, der benyttes af vestlige firmaer som BioNTech, Pfizer og Moderna.
Sagde nej til Vestens mRNA-vacciner. I over to år har Kina fastholdt et nej til tilbuddet om at kunne købe og få produceret de vacciner med mRNA teknologi, som kan tilskrives æren for, at vaccinationerne i Vesten blev en succes.
Det tyske firma BioNTech indgik for to år siden ellers en aftale med en kinesisk producent, der kunne fremstille den nye type vaccine, som kineserne ikke selv har været i stand til at lave.
Men de kinesiske myndigheder har fastholdt sit forbud mod aftalen. Med begrundelsen at Kina aldrig vil gøre sig afhængigt af vestlige produkter. I dette tilfælde altså heller ikke selvom det kunne og kan redde mange kinesiske menneskeliv.
Statistik og definitioner af covid-dødsfald. Tal og statistikker har altid været problematiske i Kina (se en række eksempler hér). Lige fra starten har der været sået stærk tvivl om de kinesiske tal for smitte og dødsfald, der i alle tre corona-år har været påfaldende lave.
Selv i disse uger, hvor der er rigeligt med mundtlig, skriftlig og billeddokumentation med krematorier der brænder døde i døgndrift, hospitaler, der må stable døde i ligposer, er der stadig ganske få, der registreres som døde af corona.
Kina ligger stadig i bund, når det gælder troværdighed på information og deling af data om covid-situationen
WHO har kritiseret Kina for underrapportering og siger, statistikkerne ikke kan bruges til sammenligning med andre lande. Kina har også for en måned siden med et pennestrøg indsnævret definitionen for covid-dødsfald, så det ikke tæller, hvis patienten har andre sygdomme.
Kina ligger stadig i bund, når det gælder troværdighed på information og deling af data om covid-situationen, herunder frygt for nye mutationer, hvad også har fået mange lande til at kræve en negativ test, når rejsende ankommer fra Kina.
Kina har ikke brugt nultolerance-årene til at forberede genåbning. Kina har de seneste år brugt milliarder på PCR-massetestning, apps til viruskontrol og overvågning – og karantæne-indkvartering.
Derimod har sundhedsvæsenet ikke fået tilført ekstra ressourcer. Heller ikke til de intensivafdelinger, som er så vigtige under lungesygdomme.
Officielle tal viser, at Kina har 65.000 senge på intensivafdelinger, men behovet er 1 million, hvis man skal klare det forventede pres.
Der ligger heller ikke en plan for, hvordan man trin for trin vil gribe udviklingen an de kommende måneder.
I modsætning til de fleste andre lande valgte Kina at nedprioritere de ældre og de sårbare, da man begyndte de landsdækkende vaccineprogrammer
Da man i sidste måned opgav nultolerancepolitikken var der eksempelvis ikke sørget for, at der var lagre af anti-febermedicin som paracetamol og ibuprofen, som folk desperat har jagtet i den sidste måned.
Vaccinationsprogrammet nedprioriterede ældre og sårbare. I modsætning til de fleste andre lande valgte Kina at nedprioritere de ældre og de sårbare, da man begyndte de landsdækkende vaccineprogrammer. Kina mente, at det vigtigste var at holde produktionen kørende under corona-pandemien. Derfor blev de 18-60-årige vaccineret først.
Dermed kom de ældre i anden række, og sammen med en vis utryghed over for vaccinationer blandt de ældre har det medført, at i den store gruppe over 80 år er det under halvdelen (42,3 %), der har fået alle stik i vaccinationsprogrammet. Derfor frygter man en meget stor overdødelighed blandt de ældre i de kommende måneder.
Xi og hans rolle i corona
Og hvor er så den store leder, nyvalgte generalsekretær og præsident for livstid, Xi Jinping, i hele sagen? Ret fedtet ind, mildest talt. Hans politiske prestige har i høj grad været bygget op på nul-covid-politikken.
Han har udlagt den som ”folkets krig” med ham som krigsherre – og han har endda (før omikron gjorde sit indtog, og USA havde sekscifrede dødstal) brugt den kinesiske succes med den hårde linje, som bevis på det kinesiske autoritære systems overlegenhed.
På det sidste har han været meget tavs. Det var han i øvrigt også efter udbruddet i Wuhan – og da millionbyen Shanghai var ved at segne under to måneders lockdown. Andre steder på kloden ville covid-forløbet i Kina have være en politisk skandale. Det har kostet dyrt på økonomien. Væksten var i 2022 budgetteret til ca. 5,5 pct., men med de mange og dyre lockdowns ser den ud til at falde til det halve.
De ugentlige dødstal fra de kinesiske myndigheder er stadig encifrede. Uafhængige vurderinger anslår, det snarere ligger på 5-10.000 døde om dagen
Så opstod der flere former for protester. På virksomheder, især Foxconns kæmpe fabrik i Zhengzhou, med både oprør og strejker.
En brand i Ürümqi i Xinjiang provinsen, hvor ti mennesker døde fordi corona-afspærringer hindrede dem i at komme ud af deres lejlighed, blev gnisten, der fik især modige unge på gaderne flere steder med ytringer og kritik ikke kun mod corona-politikken, men helt usædvanligt, også mod partiet.
I en autoritær stat af Kinas størrelse er det ikke noget, der ryster styret, men vil dog alligevel give Xi Jinping tab på troværdigheden – og nok endnu mere, når dødstal og kaos stiger de kommende måneder.
Forudser dødsfald i millionstørrelse
Det er chokerende beretninger og billeder, der i disse dage slipper ud fra et kaotisk, covid-ramt Kina – i hvad der betegnes som den første (af tre) bølger.
De ugentlige dødstal fra de kinesiske myndigheder er stadig encifrede. Uafhængige vurderinger anslår det snarere ligger på 5-10.000 døde om dagen. Internationale eksperter frygter på baggrund af den igangværende første covid-bølge, at et sted mellem 700.000 og op mod to millioner vil dø af corona de kommende måneder.
Smitten vil formentlig accelerere i slutningen af januar, når de fleste kinesere drager hjem 2-3 uger til fejring af nytåret – og covid-19 spredes til landområderne, hvor de fleste ældre bor, og sundhedsvæsenet er meget dårligere rustet til at behandle corona.
Efterskrift d. 11.1.2023:
Siden publiceringen af artiklen i mandags (9.1.2023) er der i ugens løb kommet opdateringer, der kan være relevante for at vurdere omfanget af den aktuelle covidbølge. I Henan provinsen har sundhedschefen på en pressekonference vurderet, at omkring 90 millioner af provinsens indbyggere er eller har været smittet med corona i den sidste måned. Hospitalschefen for et stort hospital i Shanghai anslår at 70 pct. af byens 25 mio. indbyggere er smittede. Andre provinser har også oplyst store tal for smittede, men informationerne er kort efter taget ned fra nettet. Censuren har tvunget det største sociale medie, WeChat, til at lukke bruger-konti, hvis de indeholder kritik af covid-politikken.
Kinas officielle dødstal er stadig 1-3 om dagen. Står i skarp kontrast til de satellitfotos flere internationale medier netop har offentliggjort, der viser heftig aktivitet døgnet rundt på krematorier i et dusin byer i Kina. Det britiske sundhedsdatafirma, Airfinity, anslår (pr. 9.1.2023) at det daglige dødstal (målt på baggrund af informationer fra de enkelte provinser), vil toppe den næste måneds tid.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
