Kvinder i bestyrelser: Morgendagens superhelte

af i Arbejdsmarked/POV Business

POV BUSINESS // ARBEJDSMARKED – Captain Marvel og andre superhelte optager den amerikanske finansprofessor Renée Adams, University of Oxford, umådeligt. Hun plæderer for at få en anden repræsentation af kvinder i virksomhedernes bestyrelser: for kvinderne kan blive morgendagens superhelte og sikre, at virksomhederne ikke kører af sporet. Herudover kan en øget diversitet i bestyrelserne afspejle et ‘bull and bear-market’.  En af de danske superhelte er Marianne Wiinholt, netop kåret som årets CFO for sit arbejde i Ørsted og bestyrelsesmedlem i Norsk Hydro og Hempel.

Det er næppe helt normalt, at en estimeret finansprofessor på University of Oxford er fascineret af superhelte.

Men endnu mere spændende er det, at professor Renée Adams har en teori om, at kvinder i bestyrelser kan blive fremtidens superhelte. For superhelte tør løbe en risiko, de er magtfulde og de vil redde verden. Adams siger i virkeligheden det nedenstående – formuleret af EU Kommissionen – men på en anden måde:

University of Oxford.

Se den fulde videooptagelse fra University of Oxford nedenfor. Her understreger Adams de mange usikkerhedsmomenter, som ud fra et videnskabeligt synspunkt knytter sig til emnet.

Diversiteten i bestyrelserne kan afspejle et bull and bear-marked, hvor den første repræsenterer det maskuline og tiltrækker investortillid og den anden det feminine, der ligger mindst 20 procent fra et marked på toppen.

Udgangspunktet kan være, at jo større potentiale, der er at vælge mellem, desto mere succesrig bestyrelse

Eller er det omvendt?

Diversiteten eller den totale mangel på den gør det svært at give utvetydige svar.

Organisationen Kvinder I Bestyrelser har gennemgået en lang række undersøgelser fra konsulenthuse, business schools og universiteter. Selv om undersøgelserne peger i begge retninger, når det handler om køn og kompetence, synes velfungerende og resultatrige bestyrelser primært at basere deres succes på at sammensætte et team af de rigtige personer frem for køn.

Udgangspunktet kan derfor være, at jo større potentiale, der er at vælge mellem, desto mere succesrig bestyrelse. Det er baggrunden for, at bestyrelsesposter som andre lederposter bør opslås i det offentlige rum.

Kvinder i bestyrelser er skrappere end mænd

 For nogle år siden havde jeg i Berlingske NyhedsMagasin fornøjelsen at interviewe professor Adams , der dengang var tilknyttet UQ Business School, University of Queensland, Australien, om undersøgelsen ”Women in the Boardroom and their Impact on Governance and Performance”, som hun skrev med Daniel Ferreira og publicerede i Journal of Financial Economics.

Det blev til historien ”Kvinder i bestyrelser er skrappere end mænd”.

Undersøgelsens konklusioner står fortsat ved magt:

”Vi kan dokumentere, at kvinder i bestyrelser er skrappere kontrollanter end mænd. Men vi har påvist, at overkontrol kan være skadelig for virksomhedens værdier. Hvis virksomheder presses til at vælge kvinder, f.eks. gennem institutionelle investorer, kan deres bestyrelser blive for hårde. Det kan skade virksomhedens resultater.”

Kvinder er skrappere kontrollanter end mænd. Og bliver virksomhederne presset til at vælge kvinder, kan bestyrelserne blive for hårde. Det kan skade resultaterne

Professor Adams sagde i interviewet bl.a., at ”vores materiale er konsekvent i vurderingen af, at kvindelige bestyrelsesmedlemmer er skrappere end mænd. Imidlertid kan vi ikke trække ud af materialet, hvorfor kvinder synes at være skrappere kontrollanter.

Der er forskellige plausible forklaringer. En mulighed er, at kvinder, som opnår bestyrelsesposter, skal være mere kvalificerede end deres mandlige kolleger.

Det betyder, at de tager opgaven som bestyrelsesmedlem mere alvorligt end det gennemsnitlige, mandlige bestyrelsesmedlem. En anden mulighed er, at kvindelige bestyrelsesmedlemmer har andre værdier end mændene.

En tredje mulighed er, at kvinder føler, at de bliver målt efter en strengere norm end mænd. Alt dette er muligheder, men vi ved endnu ikke, hvilken der er korrekt. Det kan være en kombination af alle tre muligheder.”

Mangfoldige bestyrelser afskediger mere

Professor Adams fortalte dengang, at ”bestyrelser med flere kvinder afskediger administrerende direktører oftere for dårlige resultater, men det kan ikke tilskrives de kvindelige bestyrelsesmedlemmer som sådan.

Det er i overensstemmelse med det synspunkt, at kvindelige bestyrelsesmedlemmer er skrappere kontrollanter og derigennem påvirker bestyrelsen og dens adfærd som sådan.”

”Selv om samspillet mellem bestyrelsens kønsmæssige sammensætning og virksomhedens værdi eller driftsresultat synes at være positivt ved første eftersyn, forsvinder denne sammenhæng, når vi gennemgår udeladte variabler og ændrer årsagssammenhænge.

Det fremgår af vores resultater, at virksomheder gennemsnitligt har dårligere resultater, jo større kønslig mangfoldighed, der er i bestyrelsen. Årsagen er, at for meget udøvet kontrol af bestyrelsen kan mindske aktionærernes værdi og at kvinder jo netop tilfører den ekstra kontrol,” konstaterer professor Adams.

Jo større fraktion af kvinder i bestyrelsen, desto bedre er fremmødet blandt de mandlige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelser med en ligelig kønslig sammensætning modtager også et mere præstationsafhængigt vederlag og har flere bestyrelsesmøder

”Derfor tilfører mangfoldighed kun værdi, når der er behov for øget bestyrelseskontrol. For at afprøve denne antagelse, undersøgte vi, hvorvidt mangfoldighed påvirker resultaterne forskelligt i virksomheder med forskellige niveauer af aktionærindflydelse.

I overensstemmelse med hypotesen fandt vi, at mangfoldighed havde gunstige indvirkninger i selskaber med svag aktionærindflydelse, hvor den yderligere bestyrelseskontrol kan øge værdien, mens den vil resultere i skadelige effekter i selskaber med stærk aktionærindflydelse.”

Kvinder strammer op på bestyrelsesmøderne

Ifølge Renée Adams har kvinder på en række markante områder indflydelse på bestyrelsens ledelse. Hun fremhævede, at ”kvinder opfører sig anderledes end mænd i vore målinger af adfærden om fremmøde.

Helt konkret har kvinder færre problemer ved at deltage i bestyrelsesmøderne end mænd.

Jo større fraktion af kvinder i bestyrelsen, desto bedre er fremmødet blandt de mandlige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelser med en ligelig kønslig sammensætning modtager også et mere præstationsafhængigt vederlag og har flere bestyrelsesmøder. Disse resultater peger på, at kvinder har en positiv påvirkning på bestyrelsens ledelse.

Især synes mangfoldige bestyrelser at være skrappere kontrollanter: medlemmerne – både kvinder og mænd – kommer til flere møder, programsætter flere møder og en større del af deres vederlag er resultatbaseret”.

Professor Adams sagde, at ”selv om kvindelige bestyrelsesmedlemmer kan være valgt på grund af kønslig forfordeling, er de i stand til at påvirke bestyrelsens ledelse. Oveni synes køn at have betydning, selv efter at vi har gennemgået bestyrelsesmedlemmernes målbare karakteristika som alder, bestyrelsesperiode, erhvervsstatus og antal bestyrelsesposter.

Ikke desto mindre fremgår det af vore resultater, at brugen af kønskvoter i bestyrelsen ikke øger bestyrelsens gennemsnitlige effektivitet, men endog kan reducere effektiviteten for dygtigt ledede virksomheder, hvor yderligere kontrol kan give bagslag”.

Sammenhængen eksisterer ikke

”Selv om populærpressen ofte refererer til en forbindelse mellem mangfoldighed og resultater, svarer det ikke til vore observationer. Den sande forbindelse mellem diversitet og resultater synes mere kompleks. Om diversiteten virker positiv eller negativ afhænger af en lang række forhold,” sagde professor Adams.

Den ultimative beslutning om en bestyrelses sammensætning skal træffes på virksomhedsniveau, hvor andre forhold om bestyrelsens karakteristika også bør inddrages. På den baggrund støtter vores resultater ikke argumentationen for kønskvotering

”Mere generelt viser vore resultater, at selv om mange kvinder er blevet valgt af kønslig forfordeling, har disse bestyrelsesmedlemmer en væsentlig og værdirelevant påvirkning på bestyrelsessammensætningen. På den baggrund synes bestyrelsesdemografien at være et vigtigt element i ledelsen.”

Renée Adams fandt ud fra rapportens resultater, at ”den ultimative beslutning om en bestyrelses sammensætning skal træffes på virksomhedsniveau, hvor andre forhold om bestyrelsens karakteristika også bør inddrages. På den baggrund støtter vores resultater ikke argumentationen for kønskvotering.”

Overskud på 24,3 mia.kr. – Marianne Wiinholt fra Ørsted Årets CFO

Prisen Årets CFO fra PwC og Zeuthen Storm er netop uddelt for syvende gang. Vinderen er Ørsteds Chief Finance Officer og Executive VP Marianne Wiinholt.

MARIANNE WIINHOLT, EXECUTIVE VP OG CFO FOR ØRSTED, ÅRETS CFO.

Marianne Wiinholt blev i oktober 2013 udnævnt til CFO for Ørsted. I sin tid som CFO har virksomheden gennemgået en markant udvikling. Blandt højdepunkterne er selskabets børsnotering i 2016, hvor Marianne Wiinholt havde en central rolle som CFO.

Den uafhængige jury har tildelt prisen til Marianne Wiinholt på grund af de strategiske evner og den vigtige rolle i Ørsteds koncernledelse ved organisationens omstilling.

“Mariannes Wiinholts rolle rækker ud over den traditionelle CFO-rolle. Hun anerkendes bl.a. for sin store forståelse for Ørsteds forretning. Mariannes stærke kompetencer inden for kapitalallokering og M&A er blandt de styrker, som fører til prisen som Årets CFO. En af de største opgaver var salget af Ørsteds Olie & Gas-forretning,” lød det bl.a. fra juryen.

Hvor mange CFO’er kan stille med en bundlinje på 24,3 mia. kr. – efter skat?

Som CFO og EVP i Ørsted har Marianne Wiinholt ansvaret for økonomi og it, hvilket betyder ansvar for samlet ca. 1.350 medarbejdere. Selskabet havde et resultat efter skat på 24,3 mia. kr. i 2018.

Marianne Wiinholt er norsk født, uddannet cand.merc.aud. fra CBS i 1990 og statsautoriseret revisor. Hun er bestyrelsesmedlem og medlem af revisionskomiteen i Norsk Hydro samt bestyrelsesmedlem og formand for revisionskomiteen i Hempel. Hun har tidligere været medlem af bestyrelserne for rederiet J. Lauritzen A/S og den grønlandske koncern KNI A/S.

Den uafhængige jury bag Årets CFO er Anne Broeng, professionelt bestyrelsesmedlem, David Hellemann, Group Managing Director, Group CFO & COO, Nykredit, Heine Dalsgaard, Group CFO, Carlsberg, Jens H. Lund, Group CFO, DSV og Torben Carlsen, CEO, DFDS.


Foto: PR, University of Oxford, PWC, KIB, Proff, Business Stories

Peter Horn er administrerende direktør for Kvinder I Bestyrelser Danmark ApS og ejer af Peter Horn & Co. Management Consulting ApS
Han er også stifter af Kvinder I Bestyrelser – Leadership Through Boards®
Forfatter, chefredaktør for Executive Magazine og Executive Magazine’s Books. Tidligere i sit liv har han arbejdet som tv-og videoproducer, DR1, DR2, Kanal 2, Kanal Danmark, TVE China
Master in Experience Leadership Award 2010
Tdl. i advisory board og forretningsudvalg for Master i Oplevelsesledelse, Roskilde Universitet Forelæsninger og workshops i ledelse og personlig branding fra Grønland til Australien
Bestyrelsesmedlem i Foreningen for Undersøgende Journalistik, www.fuj.dk
Medlem af Investigative Reporters and Editors, www.ire.org
www.kvinderibestyrelser.dk
Kontakt: www.peterhorn.dk

Seneste artikler om Arbejdsmarked