
KOMMUNIKATION – Kommunikationskonsulenterne Anna Thygesen og Anne Kirstine Cramon skriver hver måned klummen “Kommunikation – Hot og Not” på POV om hvem og hvilke sager, der klarer sig godt og mindre godt i mediebillede, når det gælder kommunikation. I april er der roser til Danske Banks MobilePay og de borgerlige partiers og politikeres succesrige kapring af mediebilledet 1. maj. Men der falder brænde ned til Landbrug & Fødevarers ufrivilligt komiske video, der skulle “revitalisere grisen”. Som de to eksperter siger: “Til gris kan man altid blive”.
HOT i april 2018
Borgerlig newsjacking af 1. maj
De røde faner var båret ud på gader og stræder og talerstolene stillet op, som traditionen foreskriver, hver år, når 1. maj fejringen løber af stablen. I år lykkedes det dog den borgerlige fløj at løbe med al medietiden, da først Søren Pind og derefter Esben Lunde Larsen ud på eftermiddagen bekendtgjorde, at de begge trak sig fra deres respektive ministerposter.
Hele sendefladen blev ryddet, ud røg livetransmissioner af 1. maj-taler og medierne skrottede de for rød blok, ellers vigtige interviews med fremtrædende socialdemokrater og SF’ere, og i stedet blev det til lange interviews med Søren Pind, portrætartikler om den fremtrædende politiker og spekulationer om den forestående regeringsrokade, der løb med al opmærksomheden.
I 2015 lavede Venstre en lignende manøvre, da Søren Gade annoncerede – også den 1. maj – at han lavede et comeback i dansk politik efter flere år ude af rampelyset og at han ville stille op til det kommende folketingsvalg. Og det var næppe tilfældigt, at det lige netop var på denne dato, Venstre igen valgte at gå ud med store nyheder.
For i krig, kærlighed og politik gælder som bekendt alle kneb. Og kan man stjæle rampelyset og overtage dagens mediedagsorden, så sørger man jo samtidig for, at den vigtige medietid elimineres for sine politiske modstandere.
Not so hot i april
Til gris kan man altid blive
Fødevarekommunikation er populært. I sidste måneds klumme skrev vi om, hvordan Arla tog en aktivistrolle i et forsøg på, at skære igennem lydmuren i en sundhedsarena, præget af mange myter og selvudråbte kost- og sundhedseksperter. I april måned blev det så grisens tur til at komme under kærlig behandling.
Der er åbenbart alt for få unge, der spiser svin – og det er noget skidt, for Danmark er traditionelt en svineproducerende nation og staldene bugner af slagtesvin. Derfor skal svinet revitaliseres, så fremover skal det ikke længere hedde svinekød, men grisekød.
På den mest hipsteragtige, svulstige, nu-skal-vi-i-dialog-med-millenials-måde udkom Landbrug og Fødevarer med en katastrofal branding-video, der ville for meget og sagde alt for lidt.
Som seer sad man måbende tilbage og anede ikke, om videoen var udtryk for ironi eller om Landbrug & Fødevarer rent faktisk mente det alvorligt. Med hotte udtryk som “coolness, convenience og occasions” over dyrt indkøbte stockfotos forsøgte videoen at vise, at den talte de unges sprog og postulerede at vide, hvad der skal gøres, for at ”millenials-målgruppen” lukker svinet, undskyld grisen, ind i folden igen.
https://youtu.be/qNH6lqbLoU0
Efter videoen gik viralt på sociale medier og udsat for massiv latterliggørelse, hån og spot, kom Landbrug & Fødevarer ud af busken og måtte tøvende bekendtgøre at videoen blot var til internt brug og at den i øvrigt var ironisk, mens de skubbede det bureau, der havde lavet videoen foran sig.
Og sådan er det som regel. Når det går godt, er det virksomheden selv, der tager æren. Og når det går knap så godt, må bureauet ud og busken og tage ansvar. Det gjorde bureauet Nørgaard Mikkelsen da også, men både bureau og Landbrug & Fødevarer holder fast i, at filmen var til internt brug og var målrettet detailbranchen, der gerne skulle bakke op om rebrandingen af svin til gris. Held og lykke siger vi herfra.
Hot i april
Danske Banks MobilePay
MobilePay er nok Danske Banks suverænt mest geniale produkt og produktkommunikationen sidder lige i skabet. Den brugervenlige betalingsapp har på alle måder været med til at brande Danske Bank positivt og løsne op for det stive, snobbede og gammeldags brand, banken tidligere døjede med blandt almindelige danskere.
Danske Bank nåede ellers et kommunikativt nulpunkt tilbage i 2012 med den skandaløse ”New Standards” kampagne. Efter års flakken rundt hos det ene topsmarte reklamebureau efter det andet, kulminerede rejsen dengang hos bureauet over dem alle, Mensch, som de helt arrogant gik i luften sammen med. Luften var tyk af amerikansk McKinsey lingo og smarte reklamebudskaber og høj kameraføring. Banken nåede at fornærme alle interessenter med den overfladiske og egocentrerede kampagne, samtidig med at man nassede på værdierne bag #occupy-bevægelsen, og foregav at være sympatiske overfor både handicapidræt, kvindelige ledere og fattige afrikanere. Det endte, som de fleste husker i en kæmpe medie- og shitstorm og banken stod tilbage med mere end et blakket image. Danskerne havde ikke glemt hvordan den skatteyderfinansierede Bankpakke også hjalp Danske Bank, da de sad med rumpetten i vandskorpen efter Finanskrisens hærgen.
Men MobilePay blev bankens redning og kom til at symbolisere et helt nyt Danske Bank.
Baseret på en nærmest demokratisk tankegang, stærke værdifællesskaber med kunderne, tryghed og enkelhed. MobilePay var fra starten gratis for alle danskere med et Dankort og man udkonkurrerede derfor hurtigt både de andre bankers og teleselskabernes forsøg på konkurrence.
I disse dage fylder MobilePay 5 år og alle danskere elsker stadigvæk app’en og med god grund. Den dækker alle de behov, vi har for hurtig og enkel betaling, og den gør i den grad lettere for alle. MobilePays kommunikation på Facebook er sjov, brugbar og i øjenhøjde med brugere og selv deres opdateringer på App Store, hvor de informerer om nyheder i opdateringen, f.eks. at blinde eller svagtseende nu kan overføre penge ved stemmens brug er inkluderende og værdibaseret.
Rygtet lyder at MobilePay koster Danske Bank kassen, men hvad gør det, når app’en brander banken bedre end de hundedyre reklamekampagner og i disse hvidvaskningstider må Danske Bank da prise sig lykkelig for den succesfulde app.
Not so hot i april
Ulveelskerne rationelle logik
Nej, ulve er sikkert ikke specielt farlige for mennesker.
Og det kan være at der ikke findes eksempler på at ulve har angrebet mennesker i lande, som vi normalt sammenligner os med, det kan sagtens være at ulve kun angriber får og sårede eller syge dyr. Ulveelskernes argumenter er rationelle og logik-baserede.
Men den køber ulvehaderne, eller hvad man nu skal kalde dem, ikke. For deres argumenter for at fjerne ulvene fra Danmark baserer sig på følelser. Disse mennesker, der bor tæt på ulvene er oprigtigt bange for ulvene og derfor giver det ingen mening at fremture med facts og rationelle argumenter. Hvis man er bange, så er man bange. Hvis en person er bange for at sætte sig op i en flyvemaskine, hjælper det jo ikke at overdynge dem med facts om hvor sjældent et fly styrter ned, personen vil alt andet lige fortsætte med at være bange.
Det hjælper heller ikke ulveelskernes sag at gøre grin med de bange jyder, ”Hvepse er farligere end ulve” lyder det fra TV-værten Sebastian Klein. Sådan en udtalelse cementerer bare jydernes fordomme om københavnere, arrogante og nedladende kaffelattedrikkende typer langt væk fra landbrug, parcelhuse på landet, skolebusser og ikke mindst de famøse ulve.
Man kan dog med fordel læse Susanne Sayers’ saglige og oplysende artikel på POV fra sidste uge og blive klogere.
Topillustration: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.