ERHVERV // ANALYSE – Milliardtab i batteri- og brintprojekter har gjort investorer markant mere forsigtige med grøn energi. Regulering skulle skabe efterspørgsel, men implementeringen halter, og markedet står i stampe. “Når noget, der tegner så godt, ender med milliardtab, bliver alle mere forsigtige,” siger Søren Houmøller, der rådgiver virksomheder på det grønne område om finansiering. Krig, renter og råvarepriser øger risikoen i projekter, der i forvejen er kapitalkrævende.
Da Søren Houmøller i midten af nullerne var direktør for det, der dengang hed DONG Corporate Venture, kom tre iværksættere forbi med et projekt om at fremstille et anlæg, der spalter vand til brint med strøm fra vindmøller. Det kaldes også elektrolyse. Ørsted investerede ikke i Green Hydrogen Systems (GHS), som deres startup hed. Men det var der andre, der gjorde.
I 2021 blev selskabet noteret på Københavns Fondsbørs til en markedsværdi på 3 mia. kr. Blandt investorerne var ATP, A.P. Møller Holding og energiselskabet Nordlys. I juni 2025 gik selskabet konkurs, og investorerne tabte alle deres penge.
For at få gang i afsætningen af grøn brint har den danske stat stillet garantier for investeringer i et brintrør fra Danmark til Tyskland
Der havde vist sig store problemer med teknologien og markedet for grøn brint til afløsning af fossile brændstoffer i industrien, og den tunge transport var slet ikke moden.
Sammen med konkursen i 2025 i den europæiske batteriproducent Northvolt i Sverige var kollapset i GHS med til at bremse investeringerne i grønne opstartsvirksomheder i Danmark. De faldt med hele 44 pct. i første halvår af 2025. I andet halvår har de stabiliseret sig på et lavere niveau.
Men store dele af den grønne industri med fokus på energiområdet gennemgår for øjeblikket en meget svær periode udløst af økonomisk usikkerhed, store geopolitiske forandringer, stigende renter og stadig højere priser på materialer og råstoffer.
”Der er en bred accept af, at vi skal i retning af det grønne, men når noget, der tegner så godt, ender med milliardtab, bliver alle mere forsigtige. Beslutninger, der var på nippet til at blive taget, udskydes, og der skal kigges på det hele med nye briller. Det går ud over investeringerne i de mindre grønne virksomheder på energiområdet. Vi savner nogle rigtig gode cases, der kan bane vejen,” siger Søren Houmøller til POV International.
Han er i dag direktør og ejer af konsulentvirksomheden 1st Mile. Han hjælper virksomheder inden for det grønne område med at skaffe finansiering. 1st Mile har siden starten rejst små to mia. kr. fra fonde til grønne startups, scaleups og store virksomheder.
Modvind i hele værdikæden
Listen over grønne danske virksomheder på energiområdet, der lige nu kæmper i modvind, er lang. Ørsted har store udfordringer med havvind i USA og har iværksat en afskedigelsesplan for 2.000 medarbejdere. Ingeniørvirksomheden Haldor Topsoe har etableret en stor fabrik til fremstilling af elektrolyseanlæg af grøn brint i Herning, men foreløbig har fabrikken ingen kunder. Det kan blive meget dyrt for Topsøe.
Aktører, der etablerer solcelleanlæg som fx Better Energy, er gået i rekonstruktion (Det, der i gamle dage hed betalingsstandsning). Og kigger man på Danmarks vækstbørs for små virksomheder, First North, ser det heller ikke for godt ud.
Men EU-reguleringen er ikke i nævneværdig grad implementeret i EU-landene endnu, og derfor har fabrikanter af elektrolyseanlæg som Topsoe og GHS haft svært ved at finde kunder
LED iBond, der leverer grønne LED-lysløsninger til gartnerier og parkeringskældre, er blevet afnoteret fra Børsen i 2025 og kom i det sidst kendte regnskabsår 2024 ud med et minus på 14 mio. kr.
FOM Technologies har udviklet en specialiseret teknologi til præcis påføring af materialer på overflader, der gør det muligt at forbedre solceller og batterier. I 2025 kom selskabet ud med et underskud på 25 mio. kr. FOM kom på Børsen til en aktiekurs på 40 kr. Nu sælges aktien for to kr.
Politiske beslutninger udebliver
Der er ifølge eksperterne flere forhold, der rammer de grønne virksomheder inden for energisektoren.
- Markedet for de grønne energiprodukter som fx grøn brint er afhængigt af politiske beslutninger, der sætter nye rammer for energiforbruget i tung industri og transport.
- Teknologierne driller eller er ikke modne.
- Grønne løsninger er ofte kapitaltunge – der går mange år, inden de lønner sig, og det er kapitalmarkedet ikke altid indstillet på.
- Grønne brændstoffer som grøn brint har svært ved at konkurrere på pris med fossil brint.
Et eksempel på, hvor meget de politiske rammer betyder, finder man inden for den industri, der fremstiller grøn brint. Det kaldes også Power-to-X eller PTX.
På EU-plan er der i 2022 opsat mål for, hvor meget industrien og den tunge transport skal bruge af grønne brændstoffer inden 2030. Fx skal 42 pct. af den europæiske industris energiforbrug være baseret på grønne brændstoffer om fire år. Men EU-reguleringen er ikke i nævneværdig grad implementeret i EU-landene endnu, og derfor har fabrikanter af elektrolyseanlæg som Topsoe og GHS haft svært ved at finde kunder.
De danske producenter af grøn brint, der byder på den tyske tilskudspulje, skal senest til oktober melde ind, om de har kontrakter nok til at bruge brintrøret som aftalt
For at få gang i afsætningen af grøn brint har den danske stat stillet garantier for investeringer i et brintrør fra Danmark til Tyskland, så det bliver muligt for den store tyske industri at aftage dansk fremstillet grøn brint. Tyskland har endda i et udbud stillet ti mia. kr. til rådighed i tilskud, som danske producenter af grøn brint kan byde ind på. Dem er der allerede i dag fem stykker af. For at opnå tilskuddet skal de forpligte sig til at booke en vis kapacitet i brintrøret.
Det forudsætter, at de kan indgå kontrakter med kunder i den tyske industri. Men de tyske industrivirksomheder begynder ikke at indgå kontrakter om grøn brint, før EU-kravene om brug af grønne brændstoffer i industrien er implementeret.
Den sag er lige nu på dagsordenen i den tyske regering. Og store dele af tysk industri vægrer sig, fordi tysk industri i forvejen er hårdt presset af konkurrence fra bl.a. Kina.
Omvendt har den tyske regering – og på sigt også den tyske industri – en interesse i at gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer som olie og gas, der lige nu stiger kraftigt i pris på grund af Trumps Iran-krig.
De danske producenter af grøn brint, der byder på den tyske tilskudspulje, skal senest til oktober melde ind, om de har kontrakter nok til at bruge brintrøret som aftalt. Men hvordan skal det kunne nås, når EU-kravene til tysk industri til dato ikke er implementeret ved lov?
Eksemplet viser kompleksiteten ved at drive virksomhed inden for grøn energi. Den er stærkt afhængig af politiske beslutninger, som ofte udebliver, og økonomien er tvivlsom.
Høje oliepriser øger usikkerheden
Lige nu taler de stigende olie- og gaspriser i kølvandet på Iran-krigen for at investere i grøn energiindustri, som man gør det med grøn brint til Tyskland.
Men som Søren Houmøller, direktøren fra 1st Mile, der oprindelig sagde nej til Green Hydrogen Systems, siger:
”Den er jeg også hoppet på før. Men den slags forplanter sig i stedet som en risiko for investeringer i energiventure generelt. Man sidder så der med sine regneark og analyserer en case, men skal måske prise en rentestigning, forhøjede materialepriser eller en tredje usikkerhed ind. I sidste ende investerer du på en fornemmelse og en timing. Lige nu er stemningen omkring grønne energiinvesteringer ikke god. Succes for Green Hydrogen Systems og Northvolt havde skabt en helt anderledes positiv stemning. Og jeg er ikke sikker på, at følgerne af konflikten omkring Iran gør en forskel.”
Læs mere af erhvervsjournalist Carsten Steno her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og