Weekendavisens krigeriske kildebeskyttelse

i Debat/Medier af
PRESSEETIK // DEBAT – I forbindelse med Weekendavisens bærende forsideartikel 17. april om balladen i Det Danske Akademi efter fire medlemmers udmeldelse undlod Poul Pilgaard Johnsen at forelægge indholdet for Marianne Stidsens kritikere. Med artiklen ”Lækket” fra 24. april fortsætter Pilgaard ad det presseetiske vildspor, skriver Steffen Groth.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Fredag d. 24. april kreerer journalist Poul Pilgaard en ny genre i Weekendavisen.

Formmæssigt er det en bastard, der blander interview, journalistisk subjektivitet, skråsikker amatørjura og kulørte sprogblomster. Indholdsmæssigt kan det beskrives som en slags udvidet kildebeskyttelse med indbyggede modhager og overraskelsesangreb.

Et er, at Pilgaard udtaler sig så kategorisk om, hvad tavshedspligten indebærer, selvom den er notorisk uklar, værre er det, at hele hans artikel hviler på en skæv præmis

Titlen er ”Lækket” og afsættet er offentlighedens interesse for at identificere den person, der har lækket intern korrespondance fra Det Danske Akademi til Pilgaard. Det fortrolige materiale, som Pilgaard i Weekendavisen 17. april forvandlede til en mosaik af citater i forsideartiklen om striden mellem en række medlemmer af akademiet og litterat Marianne Stidsen.

Akademiets formand Søren Ulrik Thomsen har erklæret, at den person eller de personer, der har lækket korrespondancen til Weekendavisen, står til eksklusion.

Presseetik Weekendavisen
Pilgaard fortsætter ad det presseetiske vildspor. Han formulerer uden forbehold en tvivlsom anklage og forsøger at udviske forskellen på personlige refleksioner over en konflikt og anonym lækage af fortrolig korrespondance. Foto: Wikimedia Commons.

Skråsikker fortolkning af tavshedspligten

Pilgaard vender imidlertid kanonen om. For hvad med Stidsens kritikere, Suzanne Brøgger og Ida Jessen, der har udtalt sig til Information? Har de ikke forbrudt sig mod tavshedspligten? Det er Pilgaard så overbevist om, at han konstaterer det uden skyggen af forbehold:

”Brøgger og Jessen, udtalte sig her om, hvad der er foregået på akademiets interne møder. De brød altså tavshedspligten… ”, hedder det i artiklen.

Pilgaard undlader at citere paragraffen om tavshedspligt fra akademiets vedtægter. Den ville også umuliggøre hans slagkraftige konstatering. Her den relevante formulering fra fundatsen:

”§15 Akademiets forhandlinger er strengt fortrolige, og ingen må give ikke-medlemmer oplysning om, hvorledes han eller hun har stemt, eller om en afstemnings forløb, herunder om stemmetallene og disses fordeling.

Intet forslag om kandidater til prisuddelinger eller til medlemskab må videregives til offentligheden”.

Tilbageskuende refleksioner, der beskriver en konflikt i overskriftsform, er indlysende usammenlignelige med en anonym lækage af fortrolig korrespondance

Det er uklart for akademimedlemmer, for jurister og for almindelige dødelige, hvor snævert begrebet ’forhandlinger’ skal forstås.

Men ikke for Pilgaard.

Han går rask skridtet videre og spørger Søren Ulrik Thomsen, om ikke Brøgger og Jessen, der i dag er passive medlemmer, ”nu står til at blive helt ekskluderet?”
Thomsen afholder sig klogeligt fra at kommentere.

Offensiv kildebeskyttelse

Men et er, at Pilgaard udtaler sig så kategorisk om, hvad tavshedspligten indebærer, selvom denne er notorisk uklar, værre er det, at hele hans artikel hviler på en skæv præmis:

Han sidestiller Brøggers og Jessens udtalelser til Information med lækken af fortrolig korrespondance til Weekendavisen.

Hvis kilden til lækken skal ekskluderes, skal Brøgger og Jessen også, lyder hans underliggende logik.

Han glemmer at sondre. Tilbageskuende refleksioner, der beskriver en konflikt i overskriftsform, er indlysende usammenlignelige med en anonym lækage af fortrolig korrespondance.

Udover forskellen i graden af brud på fortroligheden og indbruddet i det personlige rum, er der også den afgørende forskel, at afsenderne i det ene tilfælde træder frem, mens kilden til lækken forbliver anonym.

Det må betegnes som stærkt partisk journalistik og man efterlades uvægerligt med det indtryk, at den anonyme kilde får en sælsom særbehandling …. måske er det i virkeligheden så banalt, at Pilgaard og hans chefredaktør, Martin Krasnik, simpelthen mener, at den anonyme kilde har ret i substansen

I forbindelse med den første store forsideartikel 17. april (digitalt 16. april) om balladen i Det Danske Akademi undlod Pilgaard ydermere at inddrage Stidsens kritikere.

Ingen fra den side af konflikten havde fået forelagt den lækkede mailkorrespondance. Ingen var blevet interviewet. Ingen var blevet varslet om, at fragmenter af deres fortrolige korrespondance nu skulle fungere som brændstof for et mediedrama.

Pilgaard havde kun talt med Stidsen og Thomsen til citat. Det er usædvanligt. Og i mine øjne presseetisk problematisk.

Med artiklen ”Lækket” fortsætter Pilgaard ad det presseetiske vildspor. Han formulerer uden forbehold en tvivlsom anklage mod to af Stidsens kritikere og forsøger samtidig at udviske forskellen på personlige refleksioner over en konflikt og anonym lækage af fortrolig korrespondance.

Det må betegnes som stærkt partisk journalistik og man efterlades uvægerligt med det indtryk, at den anonyme kilde får en sælsom særbehandling.

Kildebeskyttelsen er et vigtigt journalistisk princip. Men normalt kan det varetages uden skæve overraskelsesangreb på andre kilder, modoffensiv mod kritikere eller undladelse af at inddrage eller forelægge for den ene part i en konflikt.

Det er svært at forstå det mærkelige forløb i den hæderkronede kvalitetsavis. Men måske er det i virkeligheden så banalt, at Pilgaard og hans chefredaktør, Martin Krasnik, simpelthen mener, at den anonyme kilde har ret i substansen. Og måske har det – ubevidst naturligvis – farvet avisens samlede dækning.

LÆS MERE OM PRESSEETIK I POV HER


Topillustration: Weekendavisen. Foto: PR, Berlingske Media.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Steffen Groth er cand.mag i dansk og kulturstudier og underviser ved Niels Brocks Handelsgymnasium. Han bor i København med sin familie, der også tæller hans kone og to børn. Du kan støtte Steffens arbejde som skribent ved POV på MobilePay 31902272.

Seneste artikler om Debat

kakao

Slavekakao

BAGGRUND // POV BUSINESS – Fænomenet ‘slavechokolade’ er langt fra nyt, så