SKANDALE I ØSTRIG // NYHEDSANALYSE – Den østrigske regering, som er Danmarks nære allierede i flygtningespørgsmål, får ny chef. Men den gamle, unge forbundskansler Sebastian Kurz vil fortsætte som parti- og gruppeformand og dermed formentlig fortsat reel leder af det magtfulde og skandaliserede System Kurz.
Mette Frederiksens medpassager fra den kontroversielle covidrejse til Israel i marts (hvis formål og resultater aldrig er blevet fuldt klarlagt), den 35-årige, konservative østriger Sebastian Kurz, er ikke længere forbundskansler. Men ikke nødvendigvis fortid i østrigsk politik.
Lørdag aften meddelte han sin afgang på et pressemøde i Wien efter et døgn tidligere på et andet pressemøde at have forsikret, at hans koalitionsregering var både villig og i stand til at handle.
På et døgn ændrede han mening og bebudede sin afgang for at ”forhindre kaos” og skabe ”stabile forhold”.
Skatteyderne har efter de seneste ugers journalistiske afsløringer at dømme betalt for Sebastian Kurz’ partiinterne magtkamp på vejen til kanslerposten
Hans efterfølger bliver partifællen, den hidtidige udenrigsminister Alexander Schallenberg. Han er kendt som protegé af Kurz, hvem han skylder sin karriere, og tilhænger af den samme hårde migrationspolitik, som Kurz står for.
Koalitionen af Sebastian Kurz’ store konservative ÖVP (Det Østrigske Folkeparti) og det mindre, grønne parti fortsætter. Kurz har bebudet, at han agter at blive sit partis nye gruppeformand i parlamentet, Nationalrat, samtidig med, at han fortsætter som partiformand.
Det er urolige tider i østrigsk politik, der i mange år var domineret af de to store ”folkepartier”, ÖVP og det socialdemokratiske SPÖ, som skiftedes til at sidde på kanslerposten.
Wunderknabe
Den østrigske Wunderknabe Kurz har været en ung forbundskansler siden 2017. I første omgang frem til 2019 i koalition med det højrenationale og fremmedfjendske Frihedsparti (FPÖ). I 2019 blev FPÖ-vicekansler Heinz-Christian Strache afsløret på skjulte videooptagelser, der viste, hvordan han på Ibiza forhandlede med det, han troede var en kvindelig slægtning til en russisk oligark, om at skyde penge i østrigske medier, som ville fremme FPÖ’s sag.
Sebastian Kurz smed FPÖ ud af regeringen og udskrev nyvalg. Ved valget i september 2019 skaffede han en pæn fremgang til sit eget parti, der på stemmesedlen fra 2017 optrådte under det nye, personbårne navn Liste Sebastian Kurz – die neue Volkspartei. Med 37 procent til Kurz-listen og 14 til De Grønne, der blev båret ind i parlamentet på en bølge af klimabekymring efter at være havnet under spærregrænsen i 2017, dannedes den ”turkis-grønne” koalition, som konstellationen kaldes.
Det gamle, støvede ÖVP skiftede nemlig ikke bare navn, men også partifarve fra det traditionelle sort til det moderne turkis, som bogstavelig talt blev det nye sort i østrigsk politik.
Pragmatiske grønne
Med til historien hører, at det østrigske grønne parti med den lidt søvnigt virkende partileder og nuværende vicekansler Werner Kogler fremtræder betydeligt mere pragmatisk og mindre optaget af en humanistisk migrationspolitik end sit tyske søsterparti, der netop nu står til at overtage vicekanslerposten i det store naboland Tyskland.
De østrigske Grønnes pragmatisme kommer blandt andet til udtryk ved, at Kurz-regeringen både før og efter FPÖ’s udtræden af regeringen i 2019 har hørt til EU’s absolutte hardlinere i migrationspolitikken.
Og præcis som FPÖ-indenrigsminister Herbert Kickl var en kær og nær samarbejderspartner for den daværende danske udlændingeminister Inger Støjberg (tidligere V), er den nuværende ÖVP-indenrigsminister Karl Nehammer en skattet allieret for Støjbergs arvtager, Mattias Tesfaye (S). I juni 2021 viste Tesfaye sin østrigske kollega rundt på Udrejsecenter Sjælsmark, og på et pressemøde roste Nehammer Danmarks igangværende inddragelse af syriske flygtninges opholdstilladelser og planerne om et dansk asyl-”modtagecenter” uden for EU.
Hvor ÖVP-FPÖ’s såkaldte turkis-blå koalition revnede på skandaløse planer om at købe sig til indflydelse gennem medierne, så er årsagen til Sebastian Kurz’ afgang som kansler paradoksalt nok, at han længe før FPÖ’s Ibiza-affære fra 2019 i al ubemærkethed netop har misbrugt medier og købt sig til indflydelse.
Købte meningsmålinger
Da det handlede om at underminere og afsætte hans egen partiformand, Reinhold Mitterlehner, lykkedes det ham via sin daværende ministerkollega Sophie Karmasin, der praktisk nok kontrollerede et toneangivende meningsmålingsinstitut, at lancere målinger, der viste, at den daværende udenrigsminister, Kurz, var langt bedre egnet som partileder og kansler end formanden.
Målingerne blev især lanceret i Fellner-brødrenes medieimperium, som så sendte regninger for tilsyneladende fiktive ydelser til en Kurz-støtte i det østrigske finansministerium. Skatteyderne har efter de seneste ugers journalistiske afsløringer at dømme betalt for Sebastian Kurz’ partiinterne magtkamp på vejen til kanslerposten.
Lørdag så Sebastian Kurz skriften på væggen
De direkte kriminelle dele af anklagerne benægter Sebastian Kurz fortsat, men han har de seneste dage med stor selvfølgelighed forsvaret, at politikere og deres sponsorer køber sig til redaktionel omtale (og dermed vælgergunst og regeringsmagt) ved at annoncere i medierne. Den mekanisme, der fungerer i lokale gratisaviser (og muligvis lejlighedsvis i visse dagblade) også her i Danmark – redaktionel omtale for annoncekroner – indrømmer og forsvarer Kurz altså i stor målestok.
Anklagemyndigheden efterforsker nu sagen mod Sebastian Kurz og en halv snes af hans nærmeste rådgivere, der repræsenterer System Kurz. Materialet vælter ud af internettet og regeringskontorerne i form af meget sigende mails, sms’er, chats og tvivlsomme bilag, der tilsyneladende vedrører fiktive ydelser, som er brugt til at kanalisere skatteydernes euro til Kurz-venlige medier og meningsmålere.
Brug for uplettede personer
Lørdag så Sebastian Kurz skriften på væggen. Den grønne koalitionspartner havde omsider sat foden ned og fredag gjort klart, at der var brug for ”uplettede personer” til at lede landet – mellem linjerne var det klart, at den grønne leder Werner Kogler ikke længere anså Sebastian Kurz for uplettet.
I Østrig gælder den samme parlamentariske logik som i Tyskland: En stabil regering er pr. definition en flertalsregering, og med afsæt i valgresultatet fra 2019 var det meget svært at se et alternativ til de turkis-grønne, medmindre man ville udskrive nyvalg.
Selv hvis SPÖ og Grønne fandt sammen med det liberale oppositionsparti Neos (en blanding af Radikale Venstre og Liberal Alliance), ville de være afhængige af i hvert fald passiv støtte – Tolerierung, som man siger på tysk og østrigsk – fra det højreorienterede Frihedsparti, hvis der skulle regeres uden om Kurz og hans Nye Folkeparti.
Hvis anklagerne mod System Kurz viser sig at holde, bliver der nok brug for en mere omfattende oprydning
At De Grønne, et parti, der verbalt argumenterer for gennemsigtighed og fairness, tilsyneladende er indstillet på at fortsætte med en anden kansler under Sebastian Kurz’ fortsatte (reelle) ledelse som magtfuld gruppe- og partiformand, er umiddelbart svært at forstå.
Den grønne partileder Werner Kogler begrunder det fortsatte regeringssamarbejde med, at man nu kan få vedtaget statsbudgettet og en ”økologisk-social skattereform”.
Hvis anklagerne mod System Kurz viser sig at holde, bliver der nok brug for en mere omfattende oprydning end indsættelsen af en Kurz-protegé på kanslerposten og et Weiter so! fra De Grønne.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
