Briterne har 50 dage til at beslutte, hvordan Storbritanniens næste regering skal se ud, efter premierminister Theresa May overraskende udskrev valg tirsdag formiddag
Stabilitet, stabilitet og atter stabilitet.
Det var en af de største kvaliteter, den britiske premierminister kom ind i Downing Street 10 med efter David Cameron efterlod Storbritannien i et politisk kaos i kølvandet på en for ham katastrofal valgkamp om briternes fortsatte medlemskab af EU.
Som det konservative svar på Moder Theresa, sikrede Mrs. May sig den ultimative toppost i britisk politik med løfter om, at hun ville styre Storbritannien sikkert igennem Brexit og få ro på bagsmækken, både internt i partiet, der var præget af en grim kamp om lederskab, og i et land, der var dybt splittet efter Brexit-valgkampen.
Og akkurat som en kompetent barneplejerske i 1950’erne var Mays program ganske enkelt: ro, regelmæssighed og renlighed – i form at et helt rent brud og en hård version af Brexit.
Når britiske journalister spurgte, om hun havde planer om valg, afviste hun det bestemt med henvisning til, at patienten havde brug for hvile:”Der bliver ikke noget valg før 2020. Det er helt sikkert”, sagde hun blandt andet til BBC for ganske få uger siden.
Det var også behovet for ro, der fik hende til at indstille til Skotland, at landet venter med en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien.
”Tiden er ikke rigtig”, formanede premierministeren.
Brexit part 2
Men tirsdag formiddag stillede Theresa May sig op i en nålestribet spadseredragt foran den sorte dør i Downing Street og udskrev et valg, der dårligt kan ses som andet end Brexit, part 2.
Når britiske journalister spurgte, om hun havde planer om valg, afviste hun det bestemt med henvisning til, at patienten havde brug for hvile:”Der bliver ikke noget valg før 2020. Det er helt sikkert”, sagde hun blandt andet til BBC for ganske få uger siden
Premierministeren forklarede, at hun ”modvilligt og kun i den seneste tid” var kommet til den konklusion, at der alligevel var grund til at udskrive valg. Theresa May, der i forvejen har et konservativt flertal på 17 mandater i parlamentet, forklarede, at hun var nødt til at gå til befolkningen for at få et stærkt mandat til de fortsatte Brexit-forhandlinger. Og hun holdt sig ikke tilbage med at placere skylden hos oppositionen, der ifølge May ”ønsker at svække Storbritannien i forhandlingerne”.
”Der burde være enighed, men der er splid. Landet er ved at finde sammen, men Westminister er ikke”, sagde May blandt andet med henvisning til det faktum, at blandt andet Labour har truet med at nedstemme regeringens endelige Brexit-plan. og at det britiske Overhus også har lovet at lægge forhindringer i vejen for den konservative plan for, hvordan Brexit skal forhandles og udføres.
På overfladen er det nu Theresa May og folkets ønske om Brexit, der kæmper imod bagstræberne i det britiske parlament. Bagstræbere, der bruger forhandlingene til deres egne politiske spil.
Men har Theresa May virkelig brug for at udskrive valg for at forsætte forhandlingerne med resten af EU?
Strengt taget ikke.
Så hvorfor udskrive valg?
En forklaring kan være, at meningsmålingerne er så fantastiske som de måske nogen sinde bliver. Skal man tro meningsmålingerne, og det er jo selvsagt forbundet med tvivl efter analyseinstitutterne tog så grueligt fejl med Brexit, så står Theresa May til en overvældende sejr, når briterne må i stemmeboksene den 8. juni.
Først og fremmest vil valget fjerne argumentet om, at hun ikke er en folkevalgt premierminister, men udpeget efter lidt af et politisk trafikuheld i kølvandet på det overraskende Brexit-resultat
De konservative med May i spidsen står til at få 42 procent af stemmerne, mod bare 27 procent til Labour. Det vil ikke bare give regeringen et overvældende flertal i parlamentet, men også styrke Theresa May enormt.
Først og fremmest vil det fjerne argumentet om, at hun ikke er en folkevalgt premierminister, men udpeget efter lidt af et politisk trafikuheld i kølvandet på det overraskende Brexit-resultat. Med en overvældende valgsejr, kan May pege på, at hun nu forhandler med briternes velsignelse. Både internationalt, nationalt og ikke mindst internt i partiet.
Labour i knæ
Et hurtigt valg vil formentlig decimere Labour endnu mere, end det skete ved valget i 2015. Labour har måttet afgive en stor del af sine stemmer til det skotske SNP (Scottish National Party), og der er ikke mange tegn på, at skotterne er parate til at vende tilbage til Labour.
Partiet er stadig i internt kaos. Jeremy Corbyns lederskab har splittet partiet voldsomt, og når partisoldaterne skal ud og stemme dørklokker og tale med vælgerne, er han mildest talt ikke det store slagnummer, når man skal sælge partiet.
Corbyn sagde mandag, at han ser frem til at føre valgkamp og forklare, at “Labour er parat til at forklare, hvordan de konservative har smadret økonomien og hvordan Labour kan skabe en økonomi for alle”.
Selv om Corbyn i princippet har argumenteret for, at Storbritannien bør blive i unionen, har hans passion for det projekt været omkring så varm som en kop kaffe fra i går morges
Kan Mays beslutning om at gøre det her valg til en slags anden afstemning om Brexit være en fordel for Labour?
Det kunne det være, hvis partiet ellers havde en klar position, når det gælder EU. Men selv om Corbyn i princippet har argumenteret for, at Storbritannien bør blive i unionen, har hans passion for det projekt været omkring så varm som en kop kaffe fra i går morges.
Af den grund er det ikke givet, at Labour kan høste stemmer fra folk, der ønsker at sende et signal til regeringen om, at Storbritannien ikke skal forhandle et benhårdt Brexit.
Til gengæld kan det komme til at gavne det lille midterparti Liberaldemokraterne, der havde et katastrofalt valg i 2015 og kun fik ni mandater. Partiet udskiller sig ved at være det eneste parti i Storbritannien, der er pro-EU og ønsker at holde en del af landet på venlig fod med unionen.
Håbet hos partileder Tom Farron er, at de mange britiske vælgere, der ikke mener Mays version af Brexit er i landets interesse, vil give Liberaldemokraterne et mandat til at mildne den konservative holdning. Man kan sige, at i den nuværende situation har Liberaldemokraterne ikke meget at tabe.
Hitchcock og damptromler
I Edinburgh blev Mays tale fulgt med interesse af førsteminister Nicola Sturgeon, der har Skotlands fremtid i hænderne. I Skotland stemte vælgerne overvældende for at blive i EU, og derfor har skotterne meldt, at de er parate til en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien.
”Det mandat står stadig ved magt”, fastslog Nicola Sturgeon mandag og fastslog, at hun mener, at valget er udskrevet ”af egoistiske og kyniske grunde”.
”Det er den største kovending, vi har set længe i britisk politik. Det handler ikke om, hvad der er bedst for landet, men om at udnytte roderiet i Labour til at knuse enhver modstand og trække Storbritannien yderligere mod højre. Er det et sundt demokrati”, spurgte hun til BBC News tirsdag eftermiddag.
Også Labour-kandidat Stephen Kinnock sagde, at Mays udskrivelse af valget var et forsøg på at fjerne modstand.
”Det er et forsøg på at køre Brexit igennem med en vejtromle og give Brexstremisterne, hvad de vil have”, sagde han
Men det er et argument, der blandt andet bliver afvist af tidligere partileder og nuværende arbejdsminister, Iain Duncan Smith.
”Det er ironisk at kalde det udemokratisk at spørge vælgerne til råds”.
Fra officielt EU lød det lakonisk, at udskrivelsen af valget ikke ville få indvirkning på forhandlingerne med Storbritannien, om end EU-præsident Donald Tusk ikke kunne holde sig tilbage fra at kommentere sagen på twitter, hvor han sammenlignede britisk politik med landets måske mest berømte filminstruktør, Alfred Hitchcock.
”Først et jordskælv, og så stiger spændingen”, skrev Donald Tusk.
Topfoto: Lone Theils
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her