Kunder kræver mere dyrevelfærd

Susanne Sayers 28.06.2016

En af de største amerikanske kyllingeproducenter ændrer produktionsform til det mere dyrevenlige. Det sker efter pres fra kunderne, og danske landmænd bør overveje, om det ikke er på tide at tage udviklingen alvorligt.

Det begyndte med, at den store amerikanske kyllingeproducent Perdue Farms opkøbte en økologisk kyllingefarmer. Efter besøg hos den økologiske udgave, begyndte de ledende medarbejdere i Perdue at overveje, om de gjorde det rigtige i resten af produktionen:

“Du kommer ind i de her (økologiske, red.) kyllingestalde, og så er der adskillige forhold, som virkelig springer i øjnene,” forklarer Bruce Stewart-Brown, uddannet dyrlæge og en af topcheferne i Perdue, til det amerikanske medie NPR.

“Kyllingerne er mere aktive. Du kan lide at være i kyllingestalden. Og du kommer tilbage, og du siger ‘hør, måske kunne vi bruge nogle af de her metoder til de andre kyllinger også’.”

Perdue Farms er som nævnt fra USA, hvor reguleringen af dyrevelfærd er langt mindre end i Danmark og resten af EU. I nogle tilfælde får de amerikanske produktionsforhold den danske dyreindustri til at minde om en forlystelsespark – der er ekstreme tilfælde, og dansk dyrevelfærd er i sammenligning med industriproduktioner mange andre steder, særligt i Nordamerika og Asien, blandt duksene i klassen.

Aktionsgrupper presser på

Alligevel gør ikke mindst danske svineproducenter, som helt korrekt roser sig af at være en vigtig del af den danske eksport og nationaløkonomi, klogt i at bide mærke i, hvad der er ved at ske i USA.

Dyrevelfærd bliver en større og større sag, og aktionsgrupperne er for alvor ved at tvinge producenterne til at ændre den måde, de behandler dyrene på. En global fødevaregigant som Nestlé varslede for nylig skrappere krav til leverandørerne. De britiske forbrugere, som er blandt de vigtigste aftagere af dansk svinekød, er også optaget af dyrenes trivsel.

Dyrevelfærd bliver en større og større sag, og aktionsgrupperne er for alvor ved at tvinge producenterne til at ændre den måde, de behandler dyrene på

Hidtil har svineindustrien i Danmark affejet debatten med, at pris og fødevaresikkerhed er de vigtigste salgsargumenter, og sådan har det utvivlsomt også været og er stadigvæk. Men andre landes produktion er lige i hælene på den danske på begge områder.

Der skal altså tilføjes noget mere for at kunne skille sig positivt ud på markedet, og her kan dyrevelfærd meget vel blive næste skridt. Det er et dilemma, for det er dyrt at producere svin med højere dyrevelfærd, og hidtil har kunderne belønnet forsøgene ved at vælge de dyre udgaver fra og holde sig til ’10 koteletter for 20 kroner’-tilbud. Det siger sig selv, at der ikke er råd til meget dyrevelfærd i sådan en pris.

Angst for dårlig omtale

Men fremover vil de store, globale supermarkedskæder og toneangivende restauranter ikke nødvendigvis købe ‘velfærdskoteletter’, fordi de er særligt optaget af, om dyrene har haft det godt, men fordi de er bange for at blive hængt ud som medvirkende til dyremishandling af forbrugerne og på de sociale medier, hvor ubehagelige sager kan brede sig til millioner af mennesker lynhurtigt.

Det kan godt være, at dyrevelfærd stadig kun er en mærkesag for en lille og vellønnet elite. Men det er en aktiv gruppe, og derfor er særligt detailhandlen opmærksom på, hvordan den reagerer.

Der er altså god grund til i tide at kigge på, hvordan industrien kan komme udviklingen i møde i stedet for bare at presse flere svin ind i produktionen for at tvinge prisen længere ned. Den høje dødelighed blandt både søer og pattegrise i Danmark fortæller noget om, hvor presset produktionen er.

I mellemtiden kan man selv som forbruger, hvis man ønsker det, belønne de producenter, som tager større hensyn til dyrevelfærd, ved at købe og betale en ordentlig pris. Listen over producenter, som er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, kan findes her.

Bærende foto fra Wikimedia Commons: Svin på friland lever langt mere i overensstemmelse med deres naturlige behov og trives derfor bedre. Men det er langt billigere at producere dem i tætbefolkede stalde.

Susanne Sayers

Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring og underviser bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i kritisk og udredende journalistik og interviewteknik. Blandt andet har hun sammen med professor og digital vismand Jan Damsgaard udgivet bogen ‘Den digitale omstilling’ og for Life Publishing bogen ‘2030 NOW’ om FN’s bæredygtighedsmål for 2030. Dertil adskillige bøger om digitalisering og ledelse. Desuden er hun hyppig gæst i debatter om journalistik og journalistisk etik. Susanne Sayers har tidligere bl.a. været chefredaktør på 24timer, redaktionschef på metroXpress, klimakorrespondent for Metroaviserne internationalt samt nyhedsredaktør på Børsen. Hun er af sine to voksne børn blevet kaldt ‘verdens mest nørdede mor’, og sandt er det, at de naturvidenskabelige områder har en særlig dragning på hende, ikke mindst i relation til den menneskelige trivsel. Som Dame Edna ville have sagt: ‘She loves nature in spite of what nature has done to her’. Susanne Sayers bor en stor del af året i Lissabon, som hun tror på bliver en af Europas mest dynamiske byer de kommende år og vil også bidrage med indlæg fra Europas sydvestligste hjørne.