KULTURLISTEN – I denne uge anbefaler listen premieredokumentaren om Cornelis Vreeswijk, udstillinger på Ordrupgaard og SMK, Naja Marie Aidts nye bog, Øvelser i mørke, samt Marguerite Duras’ oversatte krigslitteratur i tekstsamlingen Smerten. Ugens kulturliste er skrevet af Mikkel Stolt, Niels Olsen og Connie Bork.
En – alt for – perfekt film
Et fermt sammenklip af gode arkivbilleder og nyfundne interviews og optagelser. Et glimrende tidsbillede, og man keder sig ikke på trods af de nye, nærmest generiske oversigtsbilleder af Stockholm eller landskaber i morgensol og tåge. Og de hospitalsgange, som er scenen for det sidste lydinterview med Vreeswijk.
Vi møder på forskellig vis folk, der kendte hovedpersonen og betød noget for ham eller omvendt. Historien glider simpelthen. Der er også temmelig megen musik – som ganske vist klippes af, som “man” nu gør. Underlægningsmusikken er tidstypisk og i skarp kontrast til Cornelis’ egen musik: følelsesbårne klangflader uden melodik, når der er drama på vej i handlingen. For sådan er en moderne, biografisk dokumentarfilm.
Faktisk får jeg en fornemmelse af, at det er sådan en film, som AI vil bruge som skabelon, når den skal konstruere en dokumentarfilm om en kendt kunstner.
For hvor er aftrykket fra filmmagerne, og hvor er sjælen i selve filmen? Man vil sikkert ikke stå i vejen for den afbildede kunstner, men det bliver for sterilt. Vi forbliver desuden i store træk på det tabloide niveau om den fordrukne troubadour, for i virkeligheden bibringes vi så godt som intet reelt belysende om hans musik, hans inspiration eller hans følelsesliv, som det udmøntede sig i kunsten – ud over at han sang for og om de udstødte.
Men tak for at give mig lyst til at høre mere Cornelis.
Stærke impressionistkvinder imponerer på Ordrupgaard
Ordrupgaards særudstilling Impressionismen og dens oversete kvinder fortæller en vigtig historie om fem kvindelige kunstnere i den impressionistiske periode fra ca. 1870 til 1890. Vi er primært i Paris med afstikkere til bl.a. Dieppe i Normandiet og Bougival vest for hovedstaden, hvor lys og friluftsliv gav storbymalerne alternativ inspiration.
I udstillingen følger vi fem kunstnere – Berthe Morisot, Eva Gonzalés, Marie Quivoron-Pasquiou (senere: Bracquemond), Mary Cassatt og Marie Bashkirtseff – deres liv, værker og kamp for kunstnerisk frihed og anerkendelse. En kamp, som bl.a. skal ses i lyset af datidens forstokkede kvindesyn, hvor kunstudøvelse var mændenes domæne, og kvinder stadig skulle ledsages af mænd i det offentlige rum.
De fem kunstneres værker vidner om talent, flid og høj kvalitet. Det er kunst i den høje ende af skalaen. De fleste modeller er fra familie- og vennekredsen. Mange billeder forestiller mødre og børn, og flere af kunstnernes søstre portrætteres som “pariserinden” – den elegante og sofistikerede kvinde, der symboliserede det moderne liv i storbyen og dermed også en sult efter en mere selvstændig og uafhængig tilværelse.
Udstillingen perspektiverer på fornem vis de vilkår, datidens kvindelige malere var underlagt og viser bl.a., hvor svært det var for kvindelige kunstnere at opnå respekt på hjemmefronten. Således måtte Marie Bracquemond i 1890 stoppe karrieren efter pres fra sin mand, kunstneren Félix Bracquemond. Den historie har vi hørt før fra andre kunstnerpar. I dag, 150 år efter den første impressionistudstilling i 1874, undres og græmmes man over de mange stærke, konkurrencedygtige kvindelige kunstnere, der først nu opnår fortjent synlighed og anerkendelse.
Afsted til Ordrupgaard og få syn for sagen!
Giacometti og kunstens fænomenologi
Det første værk, øjet møder på SMK’s nye Giacometti-udstilling, er – et øje … Eller snarere: en skitse til et øje helt alene på et lærred – udstillingens ydmyge anslag, men samtidig den grundidé, der bærer en fuldkommen fantastisk indføring i den schweiziske kunstner Alberto Giacometti (1901-1966), hans livsbiografi, miljø, tid og værker.
SMK er lykkedes med at koble et fornemt udtræk af Giacomettis enestående skulpturer, malerier og tegninger med en nænsom og højt kvalificeret formidling af samme til alle os udenforstående, som altid har undret os over, hvad der var så specielt ved de der lange, tynde menneskefigurer, der går som varmt brød over hele verden.
Når du forlader udstillingen, står du tilbage med en noget mere klar idé om, hvad det hele handler om – og en dybere forståelse af, hvad en kompromisløs kunstnerisk proces indebærer og ikke mindst kræver af udøveren. Det er ikke tilfældigt, at Giacomettis produktion falder sammen med fænomenologien (læren om fænomener, som de optræder og opfattes), der senere udfoldes i den franske eksistentialisme.
Giacomettis kunstneriske bestræbelse går således ud på at undersøge, hvordan vi ser og oplever verden; at finde vej ind til den egentlige menneskelige eksistens og hele tiden flytte på grænserne for, hvordan den indsigt opnås. Kunsten er konkret, og virkeligheden ligger som bag et slør, men når sløret rives væk, er der altid noget mere på spil – en slags livets kerne, som blot hele tiden unddrager sig blikket og dermed forståelsen.
Men øjet kan trænes i at se – og trænet bliver man i et smukt og varieret udstillingsrum med fuldt blus på formidling af én af det tyvende århundredes vigtigste kunstnere.
Læs også Jakob Colds essay “Giacometti mellem parisisk dynamik og alpint retreat”.
Det dobbelte blik
Hvis Carls bog om sønnens død var en mosaik – holdt sammen af et usædvanligt gehør – så er det viljen til modspil, som skaber en stor åbenhed og rummelighed i Øvelser i mørke. Naja Marie Aidts nye roman om kvinder og vold er dobbelt, den har både et hårdt og mildt blik. At få øjenkontakt med vold er krævende – og en kamp, der tager tid.
Romanens 57-årige fortæller er på én gang meget sårbar, men også insisterende. Bogen er formet som en jagt på et afgørende traume, vi først hører om i slutningen. Og jeg tror på hvert et trin i processen. Den nøje undersøgelse af volden, og hvordan den forplanter sig gennem et kvindeliv. Voldens mønster bliver efterhånden synligt. Det er no nonsense. En fandenivoldskhed, som også tager sin plads. Og fortælleren har allierede, en gruppe trofaste veninder og PTSD-manden.
Over for volden bruger Aidt bevidst et modspil fra årstiderne, vejret udenfor er tæt på, regn og lysglimt, sen sol. Hvorfor skal vi høre om vejret? Det er porøs poesi – men samtidig handlingsanvisende, når blåregnen klatrer uden på ejendommens lejligheder. Planten er næsten en slags helt: “Blåregnens nye skud vokser ud i tomheden, kaster sig direkte ud i tomheden.”
Hvorfor er det bløde så vigtigt? Fordi det kræver overskud at magte mildheden. Aidt bruger modspil og kontraster til at øge rummeligheden i sin bog. En rummelighed, som gør det muligt for hende at trænge endnu mere ind i voldens væsen.
At nå den dybe fortvivlelse – Marguerite Duras om krigens lidelser
Smerten består af seks tekster, to fiktive og fire autofiktive. Især de selvbiografiske tekster er meget stærke, fordi hun både når den dybe fortvivlelse og rammer overskuddet. Duras siger lige ud: “Jeg har brug for den tomme plads til lidelsen.” Hun beskriver en ventetid, som hun ikke tåler. Hendes mand, Robert L., er krigsfange. Handlingen foregår i april 1945, hvor krigsfangerne måske når hjem til deres familier. Det er ren fortvivlelse. Hun forestiller sig, hvordan han er kommet frem, hun når at åbne døren, og så dør hun.
Da han endelig er hjemme, vejer han 38 kilo og er 178 cm høj. Vi hører om hans feber, den omstændelige vej tilbage til livet, vi hører om hans lort – men også hans ynde, og hvordan den bliver båret af hendes og vennernes fortvivlelse, og om lægen, som også går ind i den indædte kamp for at redde ham. Læs selv slutningen.
Men læs også, hvordan Duras ikke bare magter fokus, men også den uforudsigelige udvikling i fortællingen om militsmanden Ter, om de meget forskellige mennesker, som krigen tiltrækker. En gruppe mænd går i det samme tøj i fjorten dage, ordner deres våben i ét væk, mens deres ejendele kan være i lommerne. Jeg forbinder især Duras med stor indsigt i kvindelivet, fx i Elskeren fra Nordkina. Men her skriver hun fra et blandet mand-kvindeland om de to køns oplevelse af henholdsvis tillid og afsky.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
