KULTURLISTEN – Verdensborgeren Helle Thorning-Schmidt folder sig ud i ny tabloid-miniserie. Sofasiddende Tour de France opvarmning med dokumentaren Holy Tour eller tiltrængt ly for solen i biografmørket på filmskolen til GENERATION festival. POV er med på Folkemødet på Bornholm, hvor du kan møde både politikere, Foreningsdanmark og andre velbeslåede celebs og fordybe dig i debatter eller fx Hanne-Vibeke Holsts Kriger uden maske, hvis du da ikke ligefrem skal blive i København og dingle en tur på SMK og se BAROK. I denne uge er Kulturlistens artigheder begået af Mikkel Stolt, Inger Tejlgaard Olesen Ravn, Connie Bork, Niels Olsen og Claus Ankersen.
Feje hold: Helle mod de andre
Det nye medieforlig er forhandlet igennem på Christiansborg, og dermed fortsætter den såkaldte Public Service-pulje. Her kan kommercielle tv-stationer – dvs. ikke DR og TV 2’s regioner – søge tilskud til produktioner, der opfylder nogle kriterier om ”originalitet, betydning og kvalitet”.
Denne dokumentar-miniserie er støttet af puljen og består af arkivmateriale fra medierne, nyere optagelser, der følger Thorning-Schmidt privat og semi-privat samt en række interviews med vidner, familiemedlemmer og journalister.
Serien er præget af en kæk klipning af det historiske materiale, hvor sigende blikke, snigende uhyggemusik og demonstrativ grafik ikke efterlader nogen tvivl om, hvem der er helte og skurke. Jeg kan afsløre, at Thorning-Schmidt selv ikke er i den sidste kategori. Samtidig forventer serien så meget af sine seere, at man skal kunne genkende alle politikere, der går ind og ud ad døre på Christiansborg. Det sidste kan jeg egentlig godt lide.
Men serien er nærmest blottet for egentlig politisk indhold. Det hele virker på en måde overfladisk og tabloidt, hvilket må siges at modarbejde, hvad der lader til at være det egentlige formål: at kritisere den overfladiske og tabloide behandling af vores politikere, hvilket især Thorning-Schmidt ifølge serien har været ramt af.
Men kig selv med – det er din public duty.
Kom hviledagen i hu, at du holder den hellig: Opvarmning til årets Tour de France
Nu, hvor sommeren har lagt sin døsige dovenskab over dagene, mærker vi cykelfans det lille ryk i kroppen, som hører højsommeren til: Om lidt er det igen tid til årets cykelløb.
Sidste år var på så mange måder specielt i danskernes tour-historik:
Ikke blot folkefest på tværs af landet, da vi så de magre gespenster på tilsvarende magre skeletter af jernheste glide forbi os med så opskruet et tempo, at vi end ikke nåede at sukke henført.
Ikke blot Vingegaard, der spredte vingerne, mere som en kolibri end en ørn, lille, ydmyg at se til, men svævende et sted over feltet med komplet overblik, uendelig generøsitet og enestående præcision i anslaget.
Ikke blot cykelsportskommentatorernes rutinemæssige gentagelse af historik, heltedyrkelse og svimlende, sproglige selvsving.
Den afgørende forskel var selvfølgelig overskægget. Magnus Corts voksede, lakerede og perfekt stilede overskæg, hans glade gadedrengesmil, den daglige eksekvering af nye narrestreger, hvad enten de lykkedes – eller mislykkedes.
Vi jublede og elskede det!
I dokumentaren Holy Tour af Valery Rosier og Meryl Fortunat-Rossi gøres tilskuernes ventetid på touren med hele dens rullende cirkusmenageri til et stykke virkelighedskunst.
Se den på filmstriben.dk
GENERATION i ly for solen – Ny filmfestival på Den Danske Filmskole
Mens sommersolen fyrer op for kedlerne og banker sommerlandet godt branket, slår Den Danske Filmskole dørene til de mørke sale op på vid gab og byder verden, nysgerrige og filmfreaks indenfor til premiere på en helt ny festival. Generation hedder festivalen, som foregår fra d. 21.-25. juni og giver lærred og scene til markante og modige filmtalenter fra ind- og udland med 27 film, gratis koncerter og talks – som det hedder på nydangelsk.
Flere af årets film bevæger sig mellem virkelighed og fiktion og behandler emner som ekstremisme, gruppedynamikker, venskaber, det ydre rum, maskulinitet, søsterskab, dødsangst, internetkultur og hvad der egentlig er tilladt i kunstens navn.
I en af filmene, Eternal Father, undersøger den nye generation således konsekvenserne af at ville trodse døden. Et aktuelt tema i en transhuman tid.
Som optakt til festivalen vil afgangsfilmene kunne ses til forpremierer i Jylland d. 17. og 18. juni i henholdsvis Øst for Paradis, Aarhus, og Nordisk Film Biografer Trøjborg og til gallapremierer i København d. 19. og 20. juni i Grand Teatret og Nordisk Film Biografer Dagmar. Men ellers har filmene premiere fra d. 21.-25. juni.
Folkemøde på solskinsøen
Med over 2.800 events fordelt over en meget lang og for mange meget travl og tørstig weekend er det igen tid til Folkemødets store tilbagevendende demokratifest på Bornholm.
Kulturlisten anbefaler naturligvis et besøg i POV-teltet, som i Folkemødets ånd også fokuserer på de unge og fx diskuterer adgangsbegrænsningerne på gymnasierne. Se POV’s fulde program
Det er ikke billigt, men til gengæld er det en fuldkommen fremragende mulighed for at banke panderne sammen med det politiske Danmark i øjenhøjde, se din yndlingspolitiker daske igennem Allinge i sine hælløse trassere, få en sniksnak med de andre fra naboforeningen, eller bare høre Andreas Odbjerg på Folkemødets Hovedscene. For Folkemødet står hverken tilbage for Heartland eller Roskilde og rummer nu også en Camp Ung Agenda med tusind unge på egen scene.
POV International er naturligvis med i dette civilsamfundets og velfærdsstatens orkaniske solskinsøje og byder på talks – jamen, det hedder det altså nu – arrangementer og debatter om både den iranske kvinderevolutions poesi, krigen i Ukraine, situationen i Rusland, EU, Danmark og ikke mindst værtsøens nye sikkerhedspolitiske situation.
Kulturlisten anbefaler naturligvis et besøg i POV-teltet, som i Folkemødets ånd også fokuserer på de unge og fx diskuterer adgangsbegrænsningerne på gymnasierne. Se POV’s fulde program.
Kriger uden maske – Den feministiske dagsorden ramt rent
Billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) skabte sig et navn i en mandsdomineret verden, og her er titlen genial. Sonjas ven, kunstmaleren Ejler Bille, kalder hende for en kriger uden våben eller en Kriger uden maske. I afrikansk kunst er masken forbundet med forfædrene og kraften, og kvinder har traditionelt ikke fået lov at forbinde sig med den styrke – at folde den ud for alvor – men det er jo lige nøjagtig det, hun magter.
Sonja kommer fra et privilegeret hjem i Charlottenlund, og romanen dækker årene fra 1930 til 1944, de formative år, hvor hun omsider får ordentligt greb om sin kunstneriske vision, ideen om forbundethed: ”Jeg er, fordi vi er.” Bogen har gennemgribende indsigt i et kunstnersind, og hvordan det formes, blandingen af utrættelighed og modtagelighed, og de mange, mange lag, som skal føres på, herunder den indflydelse, som et besat Paris giver, sammen med godt netværk.
Romanen viser Hanne-Vibeke Holst i topform. I kraft af sit engagement har hun ofte ramt afgørende dagsordener rent. I Kriger uden maske skriver hun frit i mange passager, indimellem bruger hun samtidens gloser effektivt, men det bedste er hendes sans for samtale, de ligefremme replikker mellem Sonja og kunstnervennerne. At de er gennemstrømmet af den samme stædige ild, hvor vigtigt skilles fra uvigtigt, så fokus bliver manifest, træder frem.
Læs også Lone Kühlmanns fulde anmeldelse: Gift dig med kunsten, ikke med kunstneren
Livet er kort – kunsten er lang
Stor kunst har det med at vokse ud af samfund i krise. Guldalderen herhjemme er et godt eksempel. Således også med barokken, hvilket man kan forvisse sig om på den nyligt åbnede udstilling på SMK i Sølvgade.
Midt i hungersnød, krig og pandemier voksede en ny kunst frem i Europa båret af bl.a. malere, der i samtiden blev løftet frem som rene kulturgenier, og hvis værker på det tidspunkt ændrede status fra godt håndværk til sublim kunst.
Barokken var en søgen mod det lette, luftige, åndelige, foranderlige – og sublime. Kunsten skulle lovprise Gud, og udstillingen kommer flot rundt om barokkunstens mange temaer – foruden de religiøse spørgsmål også natur, videnskab, alkymi og ikke mindst kunstens vigtige rolle ift. at afhjælpe mennesker deres arvesynd af moralske laster.
Deres udsendte må tage hatten af for en virkelig flot kurateret kunstudstilling med klar rød tråd, glimrende formidling, stærke virkemidler og en sansemættet helhedsoplevelse fra A til Z
I det første udstillingsrum er der, blandt de mange malerier og skarpe tekster, et flot dynamisk kort over de europæiske kunstcentre i 1600-tallet. Rustikke draperier holdt sammen af reb, dæmpet barokmusik (Møffet og Erben) som diskret lydtapet og et sjovt tag-med-ark indeholdende en barokordbog og beskrivelser af ’hændernes tale’ fuldender publikumsoplevelsen af at være ført tilbage til barokken.
De udstillede malerier er museets egne. Den kræsne gæst kan godt savne de helt store, internationale indlån af værker, som kunne have skabt en klasseudstilling på højeste – ja, sublime – niveau. Men mindre kan også gøre det, og Deres udsendte må tage hatten af for en virkelig flot kurateret kunstudstilling med klar rød tråd, glimrende formidling, stærke virkemidler og en sansemættet helhedsoplevelse fra A til Z. Museet arbejder bæredygtigt, får meget ud af ressourcerne (tak til fondene!) og kører langt på literen.
Læs også Maria Hellebergs fulde anmeldelse af udstillingen: Al den hud, som barokken blotter, får liv, kulør og sanselighed
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
