Mød POV International på Folkemødet 2023
POV International har i år telt på plads F29, ud mod hovedgaden lige foran Folkemødehuset. Her afholder vi 17 samtaler og debatter med særlig fokus på Ukraine, Rusland, europæisk og global sikkerhedsarkitektur samt demokrati og uddannelse.

Program
Der kan ske ændringer i programmer og tider. Vi opdaterer siden løbende.
Torsdag d. 15. juni 14.00-19.00
14.00-15.30
Iran – kvinderevolutionens poesi i foredrag og koncert
Program: “Les feuilles mortes” & “Soltane Ghalba” (Hjerternes Kejser) ved Samara Bahrami (sanger) og Morten Haugshøj (guitarist)
Iran og dets kvinder ved filosof & Iran-kender Maziar Etemadi
“Gole Yakh” (Iskrystalblomsten) ved Samara Bahrami og Morten Haugshøj
Hårets skønhed og dansen på gaderne ved Maziar Etemadi
“Baraye” (For) ved Samara Bahrami og Morten Haugshøj
Kvinderevolutionens poesi ved Maziar Etemadi
”Bella Ciao” ved Samara Bahrami og Morten Haugshøj.
Ordstyrer: Maziar Etemadi
16:00-16:50
Den ukrainske modoffensiv
– er den overhovedet begyndt, og kan den lykkes?
Vesten har længe levet i forventning om en ukrainsk modoffensiv, og den strøm af militær hjælp, der er sendt til landet, kan kun fortsætte, hvis Ukraine får betydelig fremgang på slagmarken. Men hvor realistisk er det, at Ukraine kan vinde de besatte områder tilbage? Og hvad med Krim? Skal ukrainerne overhovedet forsøge, eller er det for farligt? Jens Alstrup har som den nok eneste dansker har tilbragt måneder i Ukraine under krigen og mødt feltkommandører og endog de Frie Russiske styrker. Anna Libak vil spørger ham, hvad hans indtryk er. Hvad er chancen for, det lykkes? Hvordan ser ukrainske mænd på, at de er tvunget til at kæmpe? Og hvordan er Jens Alstrup selv blevet så direkte involveret i krigen?
Deltagere: Jens Alstrup, debattør og aktivist
Interviewer: Anna Libak, udlandsredaktør, Weekendavisen
17:00-17:50
Hvad sker der inde i Rusland?
Kom med om bag Kremls tykke mure og ned i samfundet, når nogle af Danmarks fremmeste kendere af Rusland diskuterer strømninger og det, der former Putins politik. Hvordan ser russere på deres eget samfund, på Ukraine og krigen samt på Danmark?
Deltagere: Niels Bo Poulsen, Institutchef, Forsvarsakademiet, Katrine Stevnhøj, Ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent, Berlingske Tidende og Claus Mathiesen, Studielektor, Forsvarsakademiet
Ordstyrer: Søren Liborius, EU’s Fælles Udenrigstjeneste
18:00-18:50
Hvorfor har udlandsdanskere ikke stemmeret i Danmark?
Stemmeretten er det bærende element i et demokratisk samfund, men i dag mister man som dansk statsborger – i modsætning til vores nabolande – som udgangspunkt sin stemmeret til folketingsvalg, folkeafstemninger og EU-valg i Danmark efter kun to år i udlandet. Det skyldes bestemmelsen i grundlovens § 29 om ”bopæl i riget” og en række administrativt fastsatte bestemmelser om, hvad der kan anses som ”midlertidigt ophold i udlandet”. Men tager bestemmelserne højde for den globaliserede verden, vi i dag lever i?
Deltagere: Mohammad Rona, MF (M), Kasper Møller Hansen, professor, Københavns Universitet og Michael Bach Petersen, generalsekretær, Danes Worldwide
Ordstyrer: Karin Axelsson, EU-korrespondent, Politiken
Fredag d. 16. juni 11.00-18.00
11.00-11.50
Ukraine: Jens Alstrup – øjenvidne fra fronten
Jens Alstrup har siden den russiske invasions første dage været aktiv som formidler af nyt fra Ukraine og bl.a. skrevet reportage fra fronten for POV. Han er også en travl foredragsholder og fundraiser, der kører i pendulfart mellem Danmark og Ukraine med nødhjælp. Her kommer han til Folkemødet direkte fra Ukraine til en samtale om situationen set i øjenhøjde.
Deltagere: Jens Alstrup, debattør og aktivist
Interviewer: Søren Liborius, EU’s Fælles Udenrigstjeneste
12.00-12.50
Europas sikkerhed efter Ruslands invasion af Ukraine
Uanset udfaldet af Ruslands krig mod Ukraine vil den europæiske sikkerhedsarkitektur – især NATO og EU – være forandret. Hvordan er udsigterne lige nu og hvad er Danmarks rolle? Kom og deltag i en principiel debat om fremtidens europæiske og danske forsvars- og sikkerhedspolitik.
Deltagere: Jeppe Kofod, fhv. udenrigsminister, Vydoinyk Mykhailo, Ukraines ambassadør, Marlene Wind, professor og særlig rådgiver for EU’s udenrigschef, Søren Liborius, EU’s Fælles Udenrigstjeneste og Olena Sotnyk, senior representative, Rasmussen Global.
Ordstyrer: Mette Walsted Vestergaard
Foregår på engelsk.
13.00-13.50
Solskinsøen i krigens skygge – Bornholm i den nye sikkerhedspolitiske situation
Jakob Seerup i samtale med Bornholms borgmester Jacob Trøst og fhv. udenrigsminister Jeppe Kofod om Bornholms situation i den nye sikkerheds- og energipolitiske virkelighed. Hvad er perspektiverne for Bornholm i forhold til sikkerhed, økonomi og erhvervsliv fremover? Skal vi være bekymrede eller er der måske gyldne tider forude?
Deltagere: Jacob Trøst, borgmester i Bornholms Kommune og Jeppe Kofod, fhv. udenrigsminister
Interviewer: Jakob Seerup, museumsinspektør, Bornholms Museum
14.00-14.50
Er der russisk modstand mod Putin?
Hvem er den russiske opposition og de russiske partisaner, der beviseligt begår sabotage i det store land? Og hvordan kan Rusland blive demokratisk? Katja Glikman, der er redaktør for Novaja Gazeta i Riga, avisen der fik Nobels Fredspris, mens den endnu kunne udkomme i Rusland, taler med Jens Alstrup om situationen i russisk politik og modstand mod diktaturet.
Deltagere: Katja Glikman, redaktør, Novaja Gazeta
Interviewer: Jens Alstrup, debattør og aktivist
Foregår på engelsk.
15.00-15.50
Du store verden
En fortløbende samtale mellem en gruppe private venner, der startede omkring et middagsbord for år tilbage, og som er blevet en fast tradition på Folkemødet.
Deltagere: Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske studier, Syddansk Universitet, Christian Friis Bach, MF (R), fhv. udviklingsminister mm., Mogens Lykketoft, MF (A), fhv. udenrigsminister mm. og Mette Holm, journalist og forfatter
16.00-16.50
Hvad gør dig glad?
DR, Ebbefos Fonden og Østifterne er gået sammen om P3 Missionen: Hvad gør dig glad? For at sætte fokus mental trivsel hos de 15-24-årige. Et initiativ, hvor vi først og fremmest er på udkig efter de løsninger og de forandringer, der skal til, hvis unge skal få det bedre.
I en verden, hvor vi bombarderes med vilde præstationer og perfekte liv på sociale medier i et accelereret flow, så man kunne tro, at alle livets dage er som at vinde i lotto, få studenterhue på eller møde sit livs kærlighed. Hvorfor? Fordi vi alle sammen kun flasher og poster de dage, der spiller 200%. At have det almindeligt, kan virke utilstrækkeligt, og når livet går skævt, er det tabubelagt og skamfuldt. Men hvad skal der til, for at vende mistrivsel til trivsel, og hvad gør de unge glade?
Deltagere: Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning, Isabella Hindkjær, redaktionschef for P3, Mathilde Bager, psykologistuderende, Illa Westrup Stephensen, direktør i Ebbefos Fonden og Laura Thatt, projektchef i Østifterne
Ordstyrer: Peter Qvortrup Geisling, læge og journalist
17.00-17.50
Krigen i Ukraine og fremtiden for det europæiske samarbejde
Krigen i Ukraine har ikke bare transformeret Ukraine som nation og gjort valget mellem den frie verden og autokratiet tydeligere end nogensinde. Krigen er også en udfordring for det europæiske samarbejde på lidt længere sigt, for hvad stiller vi op med flere nye medlemslande, som ikke lever op til de standarder for demokrati, som vi har været vant til, når vi optager nye lande? Bliver Ukraine, Moldova og de andre lande sat i et venteværelse i årtier, mens de reformerer sig eller bliver de lukket ind før tid? Og hvad betyder det for EU-egen overlevelse som demokratisk helle i en verden med flere og flere autokratier? Skal traktaterne laves om og tør politikerne det? Kom og deltag i debatten om de lange linjer og konsekvenser for Europa af Ukraine-krigen.
Deltagere: Marlene Wind, professor og særlig rådgiver for EU’s udenrigschef, Jeppe Tranholm Mikkelsen, departementschef, Udenrigsministeriet, Søren Liborius, EU’s Fælles Udenrigstjeneste og Charlotte Flindt Petersen, direktør i Det udenrigspolitiske Selskab.
Ordstyrer: Anne Haubeck, journalist
Lørdag d. 17. juni 11.00-14.00
11.00-11.50
Har vi råd til dannelse? Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser
Har vi råd til dannelse? Reformkommisionen anbefaler en afvikling af 10. klasse. Hvad har det af konsekvenser?
Deltagere: Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne, Mikkel Haarder, underdirektør i DI, Jeppe Søe, værdiordfører, Moderaterne og Laura Guldager, folketingskandidat, DF
Ordstyrer: Torsten Bo Kristensen, skoleleder, Bordings Friskole
12.00-12.50
Hvad tænker de unge i Ukraine, Rusland og Belarus?
Krig og konflikt sætter sine spor i samfundet især blandt unge. Hvordan opfattes krigen? Hvilke drømme og håb trives? Hvordan opfattes og forbruges medier? Vi dykker ned i det, der former unge i vores nabolande Ukraine, Rusland og Belarus og vi hører seneste nyt fra Ungdomshuset i Kyiv.
Deltagere: Julie Arnfred Bojesen, direktør for det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Kyiv, Katrine Stevnhøj, Ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og Jon Kyst, EU’s Fælles Udenrigstjeneste
Ordstyrer: Søren Liborius, EU’s Fælles Udenrigstjeneste
13.00-13.50
Hvem skal være dørmand ved indgangen til det almene gymnasium?
Det er ikke gymnasiefester, vi skal debattere, men adgangsbegrænsning til det almene gymnasium. Hvem og hvad vil det gavne, og hvilke problemer kunne det føre med sig? Kom og vær med til at diskutere den danske gymnasieskoles rolle anno 2023.
Deltagere: Henrik Nevers, formand, Danske Gymnasier (DG), Gitte Grønnemose Butler, chef for Uddannelse og Presse, GL (Gymnasieskolernes Lærerforening), Madeleine Steenberg Williams, forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Alex Ahrendtsen, ordfører for ungdomsuddannelserne for Dansk Folkeparti og Helena Artmann Andresen, ordfører for ungdomsuddannelserne for Liberal Alliance
Ordstyrer: Lars Luplau