KULTURLISTEN – Inspiration til bøger, film, tv, musik, udstillinger og til hvad du absolut skal holde dig fra.
Stor sproglig indlevelse i svenske Schulmans nye bog: Brænd alle mine breve
Anbefalet af Lone Theils
En aften kaster den svenske forfatter Alex Schulman en stegepande ind i væggen i raseri og bliver selv forskrækket over sit voldsomme temperament, at han er klar over, at noget må gøres.
Episoden fører til ikke bare selvransagelse, men et oprigtigt forsøg på at forstå hvorfor han selv, hvorfor en hel gren af familien er så kronisk rasende og fuld af konflikter.
Detektivarbejdet fører til afdækningen af en stor kærlighed, der kom til at få indflydelse på to mastodonter i svensk litteraturhistorie, og som kom til at trække lange spor igennem tre generationer i to familier. For med kærligheden fulgte et forbitret fjendskab, der strakte sig til døden.
Med stor sproglig indlevelse og nænsomhed afdækker Schulman en fatal sommerforelskelse så nænsomt som en arkæologs penselstrøg, og man sidder tilbage som læser med vemod og en smule hjertesorg over at skulle forlade ”landet der aldrig blev.” Brænd alle mine breve | Alex Schulman | Lindhardt & Ringhof (lindhardtogringhof.dk). Udkom d. 28. april.
Film: Når metal-rocken redder liv
Anbefalet af Henning Høeg
En af mine favoritkoncerter nogensinde var med det amerikanske heavy metalband, Motörhead.
Den hårdt rockende trio leverede et to-timers frontalangreb, der bedst kan beskrives som lige dele terapi, ufortyndet glæde, slam-dance og gennemarbejdet håndværk.
Efterfølgende var samtlige 2000 tilskuere reduceret til mørbankede bunker af eufori. Og det er denne lykkelige symbiose imellem musik og musikfan, der danner kernen i den nye Netflix-film Metal Lords.
For den amerikanske teenager Hunter Sylvester er heavy metal en livsstil, og han spiller guitar som få. Desværre er Hunter også 100 procent ulidelig. Og den eneste, der kan holde ham ud, er vennen, trommeslageren og marchband-nørden Kevin Schlieb. Sammen danner de metalbandet Skullfucker. Og efter mange lange, rørende og hylende sjove omveje hyrer de to venner den skotske tilflytter Emily som cellist/bassist.
Metal Lords er i bund og grund det, amerikanerne kalder en ”coming of age”-komedie – fra barn til voksen. Men Netflix’ nyeste pletskud er så meget mere.
Således er samtlige roller besat med absolut perfektionisme – fra de tre centrale til de mest marginale bi-roller. Manuskriptet er fejlfrit, hylende morsomt, rørende og fyldt med overraskelser. Beskrivelsen af musikken i mennesket og mennesket i musikken er intet mindre end fabelagtig.
Og hvis du ikke vil tage mit ord for det, så spørg f.eks. Judas Priests Rob Halford, Metallicas Kirk Hammet, Anthrax’ Scott Ian eller Rage Against the Machines Tom Morello. Alle fire rocklegender dukker nemlig op i Metal Lords.
Ligesom Motörhead koncerten gjorde filmen mig i uanstændigt godt humør.
Teater: Shirley Valentine er fuld af liv
Anbefalet af Steen Blendstrup
Shirley Valentine har stadig noget at sige. Måske er der færre familier, hvor konen har maden klar på bordet, når manden kommer hjem fra arbejde, men der er stadig mange af os, der lever mindre liv, end vi kunne.
Historien handler selvfølgelig stadig om en midaldrende kvinde fra Liverpool, der realiserer sig selv ved at rejse med en veninde til Grækenland. Men i virkeligheden handler den om alle, der ”taler med væggen”. Alle, der lader deres drømme være drømme. Indtil de vælger ikke at gøre det længere.
Jo, det er old school kvindefrigørelse, men den skuer fremad i replikken, hvor Shirley indser alt det spildte liv, der også er inden i hendes uforstående mand Joe.
Mange vil kende historien fra filmen med Pauline Collins (1989), nogle vil endda huske Willy Russells stykke i dansk udgave. Det er nu charmerende at få både originalsproget og accenten og intimiteten på scenen, når Vivienne McKee tager historien op på engelsk – og bl.a. brillere med Shirleys møde med London-ægteparret Jeanette and Doughie og refererer dialogen med de vidt forskellige dialekter.
Shirley Valentine er en sjov og rørende rejse – og bruger langt mindre CO2 end charterrejsen til Korfu. Shirley Valentine spiller på Teatret ved Sorte Hest til d. 14. maj.
Teater: Denisova 11 – Vi er ikke alene og har aldrig været det
Anbefalet af Steen Blendstrup
Denisova 11 på Teater Grob handler ikke om fremmede fra fjerne planeter, men om det faktum, at vi – homo sapiens – har levet på denne jord sammen med mindst 5 andre menneskearter … eller menneskeracer. Det sidste er en væsentlig pointe.
Traditionelle raceskel – altså hudfarve – giver sig nemlig ikke til kende i nogen nævneværdig forskel i vores DNA. Det handler først og fremmest om fordomme, hvad forskeren Elvira måske mærker, da hun ikke kan få udgivet sin bog om netop Denisova 11.
Imidlertid består der en åndelig forbindelse mellem Elvira og den mystiske Denisova 11, og til stor rædsel for Elviras queer øko-veganske feministgruppe indgår hun i et medicinsk eksperiment, der lader hende ”gå gennem portalen” og møde denne mulige ”formoder”.
Der foretages mange fortællemæssige krumspring for at nå frem til dette, men de fire skuespillere serverer det med latterfremkaldende energi (Josephine Ingrid Raahauge som Grauballemanden er en komisk perle), ligesom scenografien med brug af videoprojektioner formidler de mange lag.
Og pointen? De fremmede er iblandt os. Vi danskere/europæere går rundt med 2 % neandertaler-gener i os. Nogle befolkningsgrupper i Tibet har 4 % denisova i sig. Homo sapiens vandt … men er til gengæld ved at udrydde sig selv. Denisova 11 spiller på Teater Grob frem til d. 21. maj.
Makabert gys på Det Kongelige Teater
Set med undren af Ole Blegvad
Det Kongelige Teater har nærmest helt ekstraordinært to urpremierer i Skuespilhuset i denne uge. På Store Scene: Ugens Rapport og på Lille Scene: Kannibalen.
Ugens Rapport bliver af nationalscenen solgt med ordene ”Fest, fadøl og frække piger”, hvilket ikke just vækkede min 2022-interesse for nyskrevet scenekunst. Derfor listede jeg ind til skuespiller og forfatter Johannes Lilleøres debut som dramatiker i forestillingen Kannibalen. Iscenesat af Sargun Oshana, direktøren fra Teater Grob, som forestillingen er en samproduktion med.
Forestillingen varer en time. På trods af sit korte format, så vil det nærmest være spoiler, hvis man fortæller for meget. Men i bouillonterningreferatet, så er det et stykke om kannibalen Armin Meiwes, der i 2001 i fælles forståelse dræbte og parterede computerspecialisten Bernd-Jürgen Brandes.
Sargun Oshana har – igen ingen spoiler – lavet et sæt op, som jeg aldrig har set på scenen før. Til det korte format fungerer det nærmest genialt. Skuespillerne Morten Burian og Patrick Baurichter leverer.
Til gengæld kan jeg ikke helt greje, hvorfor et teaterlandskab, hvor der er så lidt ny dramatik, finder plads til en kannibal-historie fra Tyskland. Man gyser, væmmes, føler ubehag – men man sidder også tilbage med en følelse af ”but why”? Kannibalen spiller frem til d. 7. maj.
TV: Historien om Grønland og Danmark
Anbefalet af Mikkel Stolt
Man nærmer sig den ufrivillige komik, når man lader Lars Mikkelsen traske rundt på et sejlskib i 1721 og tale om Hans Egede, der spilles af en anden skuespiller i baggrunden. Men balancen holdes, og jeg lader mig rive med. Humoren er dog til stede, først og fremmest i rekonstruktionerne, hvor den grønlandske lune kommer til udtryk. Blandt andet da inuitterne første gang møder den dansk-norske præst, hvis paryk de omtaler som ”en snehare på hovedet”.
Vi kender formen – og parodier på den – fra utallige tv- og DR-produktioner, især selvfølgelig Historien om Danmark, hvor Lars Mikkelsen også var fortæller. I denne serie deler han rollen med endnu en skuespiller, Nukâka Coster-Waldau.
Udover rekonstruktioner fra samtiden og de to fortæller-værters optræden, medvirker der også en række eksperter eller ”talking heads”, som alle virker yderst kompetente og relevante, og desuden formår billedsiden at give et indtryk af geografien og naturen på Grønland.
Fra begyndelsen er ambitionen klar: Vi skal oplyses om den fælles dansk-grønlandske historie de sidste 3-400 år. Det lykkes i 1. afsnit at holde tungen lige i munden ved hverken at hylde eller nedgøre de forskellige historiske aktører unødigt, og jeg føler mig faktisk talt med, ikke til. Historien om Grønland og Danmark på DR1
Generation glaskæbe på tømmerflåder i nyt bovlamt datingprogram på DR
Nedsablet af Claus Ankersen
Story hedder produktionsselskabet, som står bag DR’s nye matchprogram, Vild kærlighed. Programmet er åbenbart allerede solgt til flere lande, hvilket mest vidner om, at idioti er et internationalt fænomen. For sjældent har så mange åndsbollede glaskæber været castet til at lave så ubehjælpsomt dating TV. Det er så svært at indse, hvorfor ingen tilsyneladende har noget at tale om, og alt, hvad der klippes med, er lam sniksnak, mega, SÅ fint, lolleren.
Nej, det er fuckme ikke lolleren, men sus, som i suspekt, som i mistænkeligt, at deltagergruppen over en bred kam er så uinteressante og fremstår som fladpandede glaskæber, konstant krænkede i den flotte svenske natur. For seriens kulisser er uangribelige.
De 10 unge, som er mellem 23 og 33, er matchet i par, som skal bygge hver deres tømmerflåde og sejle om dagen, for så skiftevis at sove to og to i telt og glampere og drikke med de andre par. Det kunne være underholdende, men er blevet værre end intetsigende. Det er som om, produktionen med vold og magt skal gennemføre et umuligt projekt. Hvis man ikke kan tiltrække et interessant cast, hvorfor så ikke skrue lidt på formatet? Det evnes åbenbart ikke.
Resultatet er “flødeboller på floden”, pibende, klynkende og lidende men ude af stand til at samtale eller interagere på måder, som er interessante for seeren, andet end som freakshow. Jeg fristes til at tro, at netop det er hensigten med programmet. I så fald, er det synd for de unge fra generation glaskæbe. Produktionsselskabet burde overveje at skrifte navn til No Story. Lars og knuderne | ‘Vild kærlighed’ på DRTV
Kulturlisten – Hver uge får du en samling af korte, skarpe omtaler af kulturen omkring os, skrevet af POV’s kulturskribenter.
Aktuelle bøger, film, forestillinger, udstillinger, koncerter og tv-programmer anmeldes engageret men kortfattet, så du på kort læsetid får essensen og overblikket.
Find Kulturlisten her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
