KULTURLISTEN – Stjernesolist spiller Sibelius, islandsk komponist udgiver klassiske lækkerier, udstillinger i Ribe – med DR Doku – og på Louisiana, tidsskriftet Tydelige tegn #2, litteraturanbefalinger og teater om eks-mænd. I denne uge om og med bl.a. Johan Dalene, Sibelius, Tubaen Tubby, Steingrímur Rohloff, Jesper Busk Sørensen, Aalborg Symfoniorkester, Jacob A. Riis, Theodore Roosevelt, Otto Griebel, Sylvia von Harden, Linda Karen Prahl, Knud Brix, Mikkel Frey Damgaard, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard.
Johan Dalene: En sorgløst surfende solist
Torsdag aften spillede den kun 21-årige svenske stjernesolist Johan Dalene Jean Sibelius’ Violinkoncert i d-mol, opus 47 (1904-05) i DR Koncertsalen på et afbud. Et afbud han kunne springe overlegent naturligt ind i, da koncerten allerede er et af hans signaturværker. Senest indspillet i foråret 2022 i en fortjent internationalt rost optagelse med Stockholm-filharmonikerne og den finske dirigent John Storgård. Find den på Spotify.
I København spiller han med og op imod DR Symfoniorkestret og Stanislav Kochanovsky i en teknisk overlegen fortolkning, hvor Kochanovsky lader orkestrets dansante, faste rytmik og svulmende volumen bølge som et hav under den sorgløst surfende solist.
Dalenes henførende lyriske fortolkning er ikke traditionelt skæbnetung, men befriende ren, let og fri. Soliststemmen er som en frihåndstegning, hvis melodilinje tegnes i ubrudt streg, som slipper buen aldrig strengene, og i et selvsikkert, spændstigt men ikke forceret tempo, tegner et billede af ærefrygtindgydende inspireret kompositorisk indsigt.
Koncerten, hvor Dalene spiller ’Gavotte’ fra Bachs Cellosuite nr. 6 som ekstranummer, og hvor Stanislav Kochanovsky også dirigerer de store balletpartiturer Prélude a l’apres-midi d’un Faune (1894) af Claude Debussy og Igor Stravinskijs Le sacre du printemps (1913, rev. 1947), kan også opleves på DR Lyd.
Nyt enestående klassisk musikværk for messingblæsere
Det er ikke hver dag, der udkommer et værk med solokompositioner for blæserinstrumenterne: basun, trompet, horn og tuba. Faktisk tales der om, at Concerto Grosso, som det digitale EP-album hedder, er det første koncertante værk for netop denne besætning, nogensinde.
Kan man historien om Tubaen Tubby, så ved man, at blæserne ikke sidder på de forreste pladser, når der er blevet delt soloværker ud til i den klassiske musik.
Concerto Grosso er fire nye, enestående og lytteværdige kompositionsværker af den fremadstormende islandsk/tyske komponist Steingrímur Rohloff (f. 1971) udført af Aalborg Symfoniorkester med fire af verdens bedste blæsere som solister: hornisten Stefan Dohr, basunisten Jesper Busk Sørensen, trompetisten Gäbor Tarkövi og tubaisten Jens Bjørn-Larsen, og bag dirigentstokken er Giordano Bellincampi.
Steingrímur Rohloffs værk samler sig harmonisk, så det fremstår lyrisk og nytænkende for de fire messinginstrumenter.
Projektet blev sat i gang af Jesper Busk Sørensen, der til daglig spiller basun i verdens bedste symfoniorkester, Berliner Philharmonikerne. Han fandt Rohloffs tidligere kompositioner så spændende, at han foreslog komponisten at skrive til blæserinstrumenterne. Det er der nu kommet fire meget personlige og virtuose stykker ud af.
Musikken kan høre på de kendt musiktjenester eller hos udgiveren Dacapo Records.
Jacob fra Ribe ændrede Amerika
På Jacob A. Riis Museet, Quedens Gaard i Ribe, fortælles historien om bysbarnet, den danske journalist, fotograf, forfatter, foredragsholder og sociale reformator Jacob A. Riis (1849-1914).
Det sker in situ i selvsamme hus i Sortebrødregade, hvor unge Jacob voksede op. Fortællingen udfoldes i en række veldesignede udstillingsrum og museale tableauer tilsat lyd, billeder og en dokumentarfilm om Riis.
Den film kan nu ses i fuld længde på dr.dk. Den følger Riis’ liv og bedrifter, fra han i 1870 – efter et ulykkeligt kærlighedsforhold til sin udkårne Elisabeth – som fattig tømrersvend begiver sig til det forjættede USA. Her hutler Riis sig igennem de første år med tilfældige småjobs, indtil lykken vender, og han i dén grad får udlevet den amerikanske drøm. I et af hans livs mange mirakler erobrer han endog Elisabeth.
Som journalist og kriminalreporter i New Yorks værste slum omkring det daværende Mulberry Bend formår Riis med artikler og fotos (som noget nyt optaget om natten med blitz) at portrættere de forfærdelige forhold, den amerikanske underklasse lever under – med sygdom, sult, druk, vold, tyveri, prostitution og beskidte boliger.
Med bogen How the Other Half Lives og en landsdækkende foredragsvirksomhed formidler Riis Amerikas skyggeside til den brede befolkning. Venskabet med den senere præsident Theodore Roosevelt baner vej for omfattende boligsaneringer, sociale reformer og en ny social bevidsthed i det amerikanske samfund. Ved sin død i 1914 kalder Roosevelt Jacob A. Riis for “Amerikas nyttigste borger”.
Både udstilling og dokumentarfilm er stærke og velfortalte portrætter af en fascinerende personlighed, som levede et fantastisk liv, og kan på det varmeste anbefales.
Læs mere i POV om Jacob A. Riis her.
Velkommen til samfundet
Her handler det om den nye kvinde: Udstillingen har et skarpt fokus på kvindens ændrede stilling, som om hun omsider bliver inviteret med i samfundet. Ikke længere primært som hustru eller mor, men som en person i egen ret. Især middelklassens kvinder kommer ud i samfundet – med en mandlig attitude, kort hår, cigaret, slips og flad torso.
Det gælder også ”journalistinden” Sylvia von Harden i Otto Dix´ portrætserie. Hun er bestemt ikke leflende, med monoklen for det ene øje. I stedet rammer hun det kolde ideal og den kolde persona, som er tidens. Et urbant ideal, hvor det gælder om at være i kontrol. Kvinden står på en ny tærskel.
Der er mange portrætter. Udstillingen giver en afgørende fornemmelse af kvinder som individer og gruppe i et sprudlende årti med vigtig musik, teater og litteratur samt fascination af Amerika. Hele konteksten er med, også August Sanders fotografier af tyskerne, fra toppen til bunden.
På den led er det en svulmende udstilling i lag på lag. Men det, som gør mest indtryk, er den mere frie fortolkning af kvinderne i malerierne. Vi får dem at se som deltagere, med ro, lidenskab, alvor og kedsomhed. Hele spektret af følelser. Og de præsenterer sig, som kvinder jo dybest set er – levende personer.
Tid til dollartegn? Nyt smalt tidsskrift har bred relevans
Henover julen besøgte jeg Vejle bibliotek og kunne hjembringe et eksemplar af tidsskriftet Tydelige Tegn #2.
Jeg har nydt at stifte bekendtskab med de ti forfatternavne, hvoraf kun Linda Karen Prahl var mig bekendt på forhånd. Hendes digt: jobannonce undersøger sprogbrug og ordvalg i dagens stillingsannoncer. Effekten udebliver ikke, læseren føler sig – som den arbejdsløse må gøre – ydmyget og udstillet, det endda uden overhovedet at have noget på spil.
I en tid, hvor der igen tales klasse og litteratur i samme åndedrag, er Prahl et spændende bekendtskab med hendes blik for det nedværdigende i den new public management-diskurs, vi allerede er blevet blinde for.
Tydelig Tegn-redaktionen, der introducerer et bredere publikum for digte, kortprosa og såmænd også romanuddrag af nye og endnu ret ukendte forfattertalenter, arbejder også (som vist det eneste af den type tidsskrift i dagens Danmark?) med et forfatterhonorar – på samfulde 200 kroner.
Det er vel et symbol-beløb mere end en egentlig løncheck, men som princip er det et vigtigt signal at sende: Kunstnerne fodrer vores åndsliv, men ikke engang de kan overleve på åndelig føde alene.
Jeg sender hermed signalet videre: Man får, hvad man betaler for – og hvad er fattigere end et åndsforladt land?
Brix og Frey i helvede
Hvad har et interview med en massemorder i Liberia til fælles med en journal om fluefiskeri på Møn? Intet måske. Men efter at have læst de to romaner Febertræet af Knud Brix og Fiskejournal af Mikkel Frey Damgaard, er jeg i tvivl.
I Febertræet tager Knud Brix til Liberia for at afsløre det religiøse bedrag, den tidligere massemorder General Butt Naked praktiserer. Butt Naked inviterer Knud til at følge ham. Knuds selvhad og paranoia vokser sammen med oplevelsen af Liberias fattigdom og spalter virkeligheden til et kalejdoskop. For findes bedraget hos Knud eller generalen?
Fiskejournal starter ikke med en mission, men en forelskelse. For da Mikkel genoptager en gammel hobby, opdager han et magisk fiskeri-miljø, hvor himmel, hav og vaders går i ét. Men efter en storslået geddefangst på Møn, viser naturen sig fra sin lunefulde side. Søvnløshed, havfruer og dæmoner lurer lige under vandspejlet.
Både Febertræet og Fiskejournal har Odysseuske handlingsforløb, men er heldigvis uden helte. Fortællerne får lov at være fyldt med de blinde punkter, det privilegerede menneske besidder, og som destruerer alt fra vandløb til kontinenter. Derfra fortælles der med en forfriskende henført naivitet, som gør det uundgåeligt at spejle sig i både massemorderens – og torskens øje.
Underholdningsteater for eks-mænd
”Der sidder to mænd i en lufthavn …” Det minder om den klassiske tømmerflåde-sketch, når Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard mødes. Men de formår i Eks-mænd at strække handlingen ud over en enakter på små halvanden time, så man faktisk kommer til at føle med John og Flemming. Og grine undervejs.
Duoen Ellegaard og Lykkegaard er i virkeligheden en kvartet, for manuskriptet er – ligesom i Livet – hvor svært ka´ det være – af René Vase og Jannik Fuglsang. Det handler igen om midaldrende mænd og kammeratskabet. I Eks-mænd et, der opstår under en kaotisk biltur op gennem Europa.
Jo, plottet er tyvstjålet fra Røvtur på 1. klasse, hvilket vel også anerkendes i at gøre John til filminstruktør. Ikke særlig succesfuld, men stadig med drømmen om at lave en fortsættelse til sin 25 år gamle debutfilm. Lidt plattenslager, ret charmerende. Og en rød klud i ansigtet på den retlinede tandlæge Flemming (fra Virum).
De har noget til fælles. Flemming giftede sig med Johns ekskone for 25 år siden. Som titlen antyder, så er ægteskabet også slut for hans vedkommende. Men inden de lader facaden falde over for hinanden, skal de meget igennem. Også mange gode grin for publikum.
Eks-mænd er vellykket underholdningsteater.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
