KULTURLISTEN – I denne uge anbefaler Kulturlisten fransk film på Netflix, filmisk erkendelsesproces med The Week, udstilling på Louisiana, Cassie Augusta Jørgensens soloperformance på Overgaden, Judith Hermanns fremragende erindringslitteratur, alternative julekalenderidéer og et smut på højskole. Ugens udgave af Kulturlisten er skrevet af Claus Ankersen, Niels Olsen, Connie Bork, Ole Blegvad, Inger Tejlgaard Olesen Ravn og Mikkel Stolt.
Komplet kemi og sød musik i sjov fransk romcom
Selvom du ellers ikke er til romcoms – altså romantiske komedier – er den nye franske Netflix-sag All-Time High absolut værd at hoppe i sofaen med kæresten og en skål formstøbt og julefarvet sukker for.
Den originale titel, Nouveaux Riches, er naturligvis bedre, men bedst er samspillet, humoren, actionscenerne og kemien mellem ærkeplattenslageren Youssef og 2.gen-bondefangeren Stephanie.
Youssef, spillet af Nassim Lyes, som også er medforfatter, platter sig gennem livet i Paris og er umulig ikke at elske fra åbningsscenen på en natklub, hvor han fyrer den af på floor og forsøger at platte superbaben Adèle Exarchopoulos, som Kulturlistens læsere bl.a. vil kende fra omtalen af Søstertyve.
Hun lader sig dog ikke narre, og man aner, at Youssefs løbebane lakker mod enden, da han bliver tørret og taber alt i et ulovligt pokerspil og senere mister parykken efter en hed nat med netop den kvinde, som snød ham i pokerklubben, Stephanie, perfekt spillet af societyskuespilleren Zoé Marchal. De to sammen er det rene Harry and Sally millennium-style. Og seeren føres med i et hæsblæsende kærlighedseventyr med actionscener, som er i absolut filmisk verdensklasse.
Stuntkoreografen er da også manden bag de alenlange slagsmål i John Wick, Amedeo Cazzella. Særligt en scene optaget i et fitnesscenter, hvor det flyver med vægte, og en scene, hvor Stephanie yndefuldt og brutalt nedlægger den hårdtboksende Youssef med olympisk brydning, er for sjove til Disney.
I det hele taget er filmen ikke bare en romcom, men action-comedy-romance og drama i en og samme 1 time og 40 minutters pakke. Glædelig forjul.
Det er klimatid – og klokken er kvart over tolv
Stærkt begejstret efter sidste uges introduktion til The Week på KLUB (Linnésgade i Kbh.) haster Deres udsendte med anmeldelse af en bæredygtighedsoplevelse med kulturforandrende potentiale:
The Week lanceredes i marts 2023 og er en hjemmeside med tre film a én times varighed plus introduktion og opsamling af The Weeks værter – et ægtepar med ret almindelige liv og en let genkendelig bekymring for klodens fremtid.
De tre film formidler de rå fakta om bæredygtighedskrisen, hvor tæt menneskeheden er kommet egen selvdestruktion – og hvad vi kan gøre for at ændre kurs.
Konceptet: En gruppe mennesker (fx familie, venner, naboer, kolleger, interessefællesskab) mødes tre gange to timer på en uge. Efter introduktion og film diskuterer deltagerne det sete og de tanker og følelser, håb og drømme om forandring, man sidder tilbage med.
De tre film er struktureret efter Carl Otto Scharmers ’U-teori’: En proces, som begynder med, at vi får en masse viden (film nr. 1), derefter processerer vi den viden for at kunne opnå klarhed og håb (film nr. 2), hvorefter vi kigger frem mod konkrete handlinger og løsninger, der kan skabe bæredygtig forandring (film nr. 3).
Effekten er ret overvældende. Der er overraskende mange følelser på spil i klima- og bæredygtighedssagen, men også en stor og samlende kollektiv kraft i, at alle kan bidrage hver på sin måde. The Week har kant og topvigtige budskaber og kan få en stærk mobiliserende kraft, hvis den når ud til flere end de ca. 300.000 mennesker, som p.t. har haft oplevelsen rundt om på kloden.
Så check The Week, oplev The Week – og del, del, del! For klokken er kvart over tolv klimatid, og det kan kun gå for langsomt.
Ensretningen og det uerstattelige menneske: tankevækkende udstilling på Louisiana
Hvordan starter man en diskussion? Som Louisiana gør det, ved at præsentere en lang række utroligt forskellige kunstværker, som giver sig kreativiteten i vold – en kunst, som måske nu er truet af AI og ChatGPT, for det handler om fremtiden. Kan kreativitet og kunstig intelligens sameksistere? Vil store medarbejdergrupper være arbejdsløse om få år?
Mennesket har altid frygtet ensretningen i arbejdslivet, fordi tilpasningen og de fælles mål kommer før individet. Josh Kline præsenterer en både sjov og grum installation. En kvinde pakket ind i en plastikpose på gulvet: “Ved fyraften (Maura/Selvstændig erhvervsdrivende)”. Louisiana leger med spændvidden mellem det ensrettede og det uerstattelige menneske.
I den anden ende af skalaen, og når det drejer sig om uerstattelighed, kan Nick Caves “Lyddragt” ses. En ret stimulerende opfindelse. En dragt, som låner farver og former fra blomsterne, mens dragtens hoved er formet som en kæmpetragt a la konkylie. Så kan der lyttes.
Måske er AI sådan: “Fortiden bliver nutiden, blot lidt skjult bag det, der syner nyt” (Miguel Sicart), mens kreativiteten også rummer dovenskabens dyder: “Dovenskab er fraværet af bevægelse og tanker, det er dum tid – totalt hukommelsestab” (Mladen Stilinović). Maskinerne er udfordrede af at være mærkelige, skæve, ved siden af det konventionelle og forventede.
Louisiana klæder debatten på, så den når et niveau dybere, end den ellers ville.
Cassie Augusta Jørgensen: En af tidens vigtigste (queer) kunstnere solodebuterer
Man fristes til at kalde Cassie Augusta Jørgensen for sin generations Madame Nielsen. Mest på grund af det kunstneriske multitalent, som begge besidder. Mens Madame har bogen og teatret som primære kunstformer, så er Cassie Augusta Jørgensen uddannet i moderne dans på Alvin Ailey School of Dance i New York og fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.
I et kalejdoskopisk kunst- og krydsfelt mellem genrerne udfolder den 33-årige kunstner, der er bosat i Berlin, sig med performance kunst, dramatiske scenekunst fortællinger, dans, film og musik.
Slit Your Click er navnet på Cassie Augusta Jørgensens ti minutters filmværk på kunstnerens første soloudstilling. Ved at ændre vinkel i storfilmen Dressed to Kill fra 1980 af filminstruktøren Brian De Palma giver Cassie Augusta Jørgensen et moderne og fremtidssikret blik på det normative og gør op med den stereotype og dæmoniserende fremstilling af transkvinden, som har præget populærkulturen.
Med sin ekstremt fine æstetik, præcise fortællinger, sit selvironiske blik og (køns-)politiske aftræk, som altid har et internationalt udtryk, placerer Cassie Augusta Jørgensen sig som en af tidens vigtigste danske (queer) kunstnere.
Så hermed en kæmpe anbefaling: Smut forbi Christianshavns smukke kunsthal O-Overgade. Det er gratis, og udstillingen løber til 28. januar. Man kan samtidig se en udstilling af Anna Sofie Mathiasen.
Når liv og skrift ligner hinanden – Judith Hermanns suveræne erindringer
Judith Hermann kalder historiens sjæl for “en hule”, men også “en skal, et hulrum, et kammer i et kammer i et kammer”. Skriveprocessen er dobbelt, både blufærdig og ublufærdig. Noget forbliver skjult, mens andet omsider bliver hentet frem.
Bogen har en påfaldende metaforik om det dukkehus, hun havde som barn. Faren byggede et ekstra hus bagpå med skjulesteder, faldlemme og døre i tapetet. At være tavs og hemmelig har været en grundmodus i hjemmet med en fraværende mor, depressiv far og russisk bedstemor.
Forfatteren husker ikke “der blev talt. Der blev læst. Regnet. Papir blev revet i stykker. Nogen spillede klaver. Min bedstemor knækkede muskatnødder, rev kaktusser, brændte bynke og salvie”.
Sanseindtryk blandes med tidstegn, før og nu, og når ud til læseren som et pust – de både traumatiske og fængende stemninger gives videre. Der er noget lidt gådefuldt ved hendes skrivemåde, når hun udpeger, hvad der er sandt eller fundet på hen mod slutningen, og alligevel opnår hun en dyb tilnærmelse til læseren.
Ved et forfatterarrangement i Roskilde Domkirke sagde Hermann, at hun ikke er interesseret i sine personers følelser, men i de ting, som de forholder sig til. I erindringerne er husene vigtige. Rummene. Muligheden for at rejse bort og siden vende tilbage er også vigtig. Her overlapper liv og skrift for alvor hinanden, når ny handling bliver mulig.
Rig på tanker og fornemt sprog. Erindringerne gør et stort indtryk.
De’ de’ de’ DECEMBER! Ingers alternative kalenderforslag
Hvis man ikke er blevet for gammel til at ville gøre noget lidt hyggeligt, men føler sig på den anden side af tv-kanalernes julekalender og i øvrigt ikke kan få flow-tv til at passe med sin hektiske hverdag med julefrokoster, julegløgg og koglerier, så kan man med lidt snilde arrangere sin egen nedtælling:
Man kan fx tage de fire Lord of the Rings-film og fyre en af hver søndag frem mod jul, med den sidste juleaftensdag. Det kræver både regnefærdigheder og stålvilje, men Harry Potter-filmene kan faktisk også bruges som julekalender – hvis man tager 1/3 film om dagen fra den 1. dec., så rækker de lige til d. 24.
Endelig kan man købe sig til en håndholdt version og forære sig selv – eller nogle, man elsker meget højt – en adventspakke fra Mikroforlaget Korridor. De har ikke færre end tre versioner at vælge imellem: en japansk, en kinesisk, og en asiatisk. I sagens natur er indholdet en overraskelse!
Pakken kan bestilles på Korridors hjemmeside, men forlaget medbringer også adventspakken til Julemarked i Thiemers Kaffebar, hvor flere andre fine Valby-forlag deltager.
På Viaplay er der over ethundrede romantiske julefilm, så for at nå dem alle inden jul skal man starte i midten af september. Det må vi lige huske til næste år!
Er du mere senior end junior? Så overvej et højskoleophold
Netop hjemkommet fra skriverefugium på Højskolen Marielyst, hvor jeg arbejdede på et bogprojekt, gik det op for mig, at jeg havde været førstehåndsvidne til en kultur- og samværsform, som jeg ikke kendte ret meget til: nemlig det (selv-)udviklende højskoleophold.
Jeg har nemlig aldrig selv gået på almindelig folkehøjskole endsige på seniorhøjskole. Men det var netop den sidste slags, jeg var på besøg hos.
I samme periode, hvor jeg opholdt mig der, var der et to-ugers musik- og skriveforløb for cirka tres kursister, og i og med jeg deltog i alle måltider og sad ved bord med lærerne og forstanderne samt overværede flere arrangementer, så ved jeg, hvor engagerede og dygtige underviserne er, og hvor tilfredse kursisterne virkede.
Sidstnævnte arbejdede bl.a. med egne tekster eller fordybede sig med deres instrumenter i folkemusikken, men det var bare i de to uger. Generelt tilbyder skolerne et- eller to-ugers kurser i stort set alt, og man skal vist ikke vente for længe med at melde sig til, hvis man finder noget godt.
Det koster selvfølgelig penge (man går ikke sulten fra bordet!), men hør eventuelt ad i kommunen, om det er muligt at få tilskud. Er du stadig under 60, er der også masser af tilbud på de mange andre folkehøjskoler i hele landet.
Læs Kulturlisten i POV hver fredag. Find tidligere udgaver på Kulturlistens landingpage.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
