TEATER // ANMELDELSE – For to år siden spillede Livet – hvor svært ka’ det være med succes på Folketeatret, og nu tager Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard stykket på turné. En let og humoristisk forestilling for to personer og en håndfuld rekvisitter. I et teaterlandskab, hvor ”de grå hjelme” er den kommercielle rygrad mange steder, er det skønt at se en forestilling om mænd. Af mænd. For mænd.
Man tænker nok; to populære skuespillere, som har fået Cirkusrevyen til at vælte af latter gennem utallige sæsoner – oven i købet udstyret med en tekst fra to at revyens faste leverandører, Vase og Fuglsang – det må da være et sikkert kort til at lokke folk i teatret.
Men det er ikke bare lummer spekulation – midt i de ubestrideligt lattervækkende episoder er Livet – hvor svært ka’ det være rørende, velspillet og (især, hvis man tilhører det hvidhårede segment) genkendeligt.
Rigtige venner
Det handler om to gamle venner, to mænd, som ved skæbnens tilskikkelser er kommet til at følges fra barndom til alderdom. Nå ja, til død –Ellegaard og Lykkegaard træder ind på scenen med to urner. Det blev et venskab til døden, godt en milliard hjerteslag efter det begyndte.
Det er meget macho – ikke i den oppustede version, men i den version, hvor man(d) ikke bare er venner, men kammerater (tryk på første stavelse)
De to figurer Tom og Alex er langt fra ufejlbarlige. Den ene plattenslager og charmør af Guds nåde, den anden en nørd, der går den slagne vej og har de rigtige meninger. Trods deres forskelle viser det sig, at når alt andet glipper, når alle andre svigter, så er det Alex, der er der for Tom, og Tom, der er der for Alex.
Det er meget macho – ikke i den oppustede version, men i den version, hvor man(d) ikke bare er venner, men kammerater (tryk på første stavelse). Tom og Alex kan sagtens være uvenner, skændes, være uenige, men de forsøger aldrig – aldrig – at lave om på hinanden. Den scene overlader de til kvinderne i deres liv.
Livet i 8 akter
Fra forestillingens start med urnerne bevæger handlingen sig baglæns gennem otte kapitler. Altså fra plejehjemmet, gennem den tredje alder, skilsmissekrisen, ægteskabet, genforeningen, den sommer med teltturen og de uendeligt store drømme, puberteten og barndommen.
Alderdommens allusioner til ungdommens løfter og gamle flirts bliver så gennemspillet, som det virkelig foregik (hvilket langt fra er det samme), genstande og minder dukker op og forsvinder. Og årsagen til det ubrydelige bånd afsløres.
Den bagvendte fortælling betyder også, at de bedste kapitler fortælles først. Ellegaard og Lykkegaard er sublime som både gamle, ældre og voksne, der er for optagede af sig selv til at se ud over egen næsetip. Figurerne sidder lige i skabet. Hvilket desværre efterlader ungdomskapitlerne lidt fade.
På den måde er det dejligt at blive præsenteret for teater for mænd
De to venners blodbroderskaber nok et kendt fænomen. Ja, de fleste mænd kender det vist af egen erfaring. I Livet – hvor svært ka’ det være bliver det imidlertid lidt af et postulat. De to drenge/pubertetsknægte er charmerende nok, men ikke nær så troværdige som deres ældre alter egoer.
Teater for mænd
Det ændrer dog ikke ved, at figurerne er skarpt set i de fleste af de otte kapitler, og at de nok kan vække til eftertanke hos en del af publikum – den mandlige. På den måde er det dejligt at blive præsenteret for teater for mænd.
Kvinderne kan selvfølgelig grine med, men det er først og fremmest mændene, der kan spejle sig i dette univers, hvor erindringen – hvor tåget den end måtte være – om en fælles bræktur på værtshusets lokum, er noget af det, der cementerer venskabet. Og kram er noget, vi omgås med største varsomhed.
Det er ikke mindst vigtigt i et kulturlandskab, hvor det primært er kvinderne, der går i teatret. Det er muligvis også dem, der vil trække deres bedre (?) halvdel med til Livet – hvor svært ka’ det være. Men her er måske også en lejlighed for ”drengeklubben” til at mødes … og få en øl bagefter. Hvorfor altid alkohol? Tjah, den problematik runder Livet – hvor svært ka’ det være faktisk også.
Så jeg sender Lykkegaard og Ellegaard på landevejen med fire gode stjerner i ryggen og håber, at de finder et publikum rundt i landet.
Gerne nogle gode venner. Måske de to bedste venner i verden.
Livet – hvor svært ka’ det være er på turné 3. januar til 18. marts.
Manuskript: Vase & Fuglsang, Ellegaard & Lykkegaard
Instruktion: Vase & Fuglsang
Scenografi: Kirsten Brink
Medvirkende: Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard
Fotos: Thomas Petri
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
