KULTURLISTEN // KLUMME – Endelig er det tid til teater igen. Humørsprederen Stolthed og fordom, de rørende Fængselsdigte med Karen-Lise Mynster og det lystige Bedrag omtales med få ord og stor begejstring af POV’s kulturanmeldere. I denne uge bliver du også introduceret til et nyt livsbekræftende radioprogram/podcast om kunst og mennesker i hverdagshøjde med Caspar Eric som vært, til et afsindigt indholdsrigt og ret så elitært kulturmagasin ved navn INQUE og til slut til et overrumplende godt nyt miks af country og gospel af Brent Cobb.
Lige den humørbombe, vi trænger til
Der er visse scener og vittige dialoger, hvor fornærmelser leveres med udsøgt høflighed, der er obligatoriske i en gengivelse af Jane Austens Stolthed og fordom:
Når Elizabeth Bennet først gang danser med Mr. Darcy og demonstrerer høflig konversation med en mand, hun slet ikke kan lide. Når Mr. Darcy efterfølgende frier til Elizabeth (mod sin vilje), og hun afslår. Når den aldrende Lady Catherine opsøger Elizabeth for at afæske hende et løfte om ikke at acceptere et frieri fra Darcy.
Resten er kogt ned til få figurer og stiliserede handlingsforløb og danse på den rutsjebanelignende scene. Resultatet er først og fremmest morsomt i sin afdækning af spillet mellem kønnene. Men jo, det er romantisk. Både fjollet-forelsket mellem Jane og Mr. Bingley og stridbart polariseret mellem Elizabeth Bennett og Mr. Darcy.
Moderne normer er anderledes, men vi kan alligevel tillade os at se konturerne af en tidlig feminist i Jane Austen. Og det er godt set at konvertere datidens brevskriveri til reality-serie-kampråbet ”der er brev”.
Stolthed og fordom på Betty Nansen Teatret er lige præcis den humørbombe, vi trænger til oven på corona.
Læs hele anmeldelsen her.
Karen-Lise Mynster som digter og politisk fange giver håbet liv
Skuespiller Karen-Lise Mynster har skabt forestillingen Fængselsdigte til Mellemgulvet på Det Kongelige Teater. Digtene, der er skrevet af den iranske lærer og forfatter Mahvash Sabet, er barsk, rørende og vigtig læsning om had, isolation og håbløshed, men også digte om hele tiden at lede efter lyset, kærligheden og om at bevare optimisme.
Mahvash Sabet blev arresteret af de iranske myndigheder i 2008. Som en del af Bahá’í-samfundet, blev hun beskyldt for at undergrave statens sikkerhed. I 2010 blev hun idømt 20 års fængsel, men blev løsladt syv år efter. Mahvash Sabets skrev digtsamlingen, mens hun sad fængslet i Iran.
Jeg var blevet svag og træt og var falmet,
Men tidslen fik mig til at rejse mig igen.
Tilbage på mine fødder står jeg fast og vokser grønt,
Fyldt med tankens kraft igen.
I et mørkt og minimalistisk scenerum læser eller synger Karen-Lise Mynster digtene akkompagneret af musikeren Henriette Groth. Lyd, lys, ord, sang og musik leverer kulissen til de gribende og smukke digte. Der bliver leveret på øverste hylde, så salen forstummer, og vi bare lytter.
Det er desværre sjældent, at den danske kunstscene giver plads til kunst fra Mellemøsten, så jeg kunne godt have tænkt mig lidt historieundervisning, hvor konteksten for Mahvash Sabets digtning blev italesat.
Bedrag og begavet komik
Kunstgrebet i Bedrag er, at historien fortælles bagfra. Der tælles baglæns mod en begivenhed, som vi ikke ved, hvad er, før til sidst. Der lægges masser af spor ud, men centralt står affæren mellem Emma og Peter – henholdsvis Roberts kone og bedste ven.
Harold Pinters tekst vittig og elegant og virkelig godt oversat af Line Knutzon, der forstår sprogets finesser. Der er tekst for tekstens skyld, hvor skuespillerne får lov til at brillere med betoninger og kropssprog, der modsiger ordene, hvilket selvfølgelig springer i øjnene, fordi vi kender facit – år 9 efter.
Castingen er genial. Niels Ellegaard (Peter) og Henrik Lykkegaard (Robert) han markeret sig som makkerpar på den danske scene gennem mange år og er troværdige som de gamle skolekammerater, der står sammen i tykt og tyndt. De arbejder sammen. Deres familier kommer sammen. Deres børn har leget sammen. Og så lige den lille detalje med Emma.
Hun spilles med diskret charme af Anette Støvelbæk, så man aner hendes drømme om noget andet og mere. Måske mest uærlig over for sig selv, altså endnu et bedrag.
Bedrag er en elegant leg med ord, som nogle steder hæver sig til sublim komik.
Læs hele anmeldelsen her.
INQUE – det über-elitære magasin, du måske kan abonnere på
Jeg bestilte dette magasin, da vinternedlukningen virkede mest uoverskuelig, og min serie-streaming havde taget overhånd. Det er über-elitært og dyrt, skal udkomme én gang om året i ti år, ikke optræde digitalt og kun trykkes i 6.000 eksemplarer.
Jeg havde derfor også ventet mig noget glittet papir og blanke billeder, men materialet føles som genanvendt papirmasse. Til gengæld er de 232 sider både limet og syet i ryggen, og der er ingen reklamer. Skrifttypen er lille, formatet stort, så jeg kan ikke rigtigt finde ud af, om jeg skal sidde i lænestolen eller ved spisebordet, og om jeg skal have briller på eller ej.
Men: Det er overflødighedshorn af interessante essays, digte, billeder og noveller, alle eksklusivt lavet til bladet. Jeg havde aldrig hørt om komponisten Cornelius Cardew og hans visuelle partitur ”Treatise”, men jeg har nu tilbragt tid på YouTube for at høre mere, og et par internetopslag hjalp med at kunne følge bedre med i et kunsthistorisk essay om billedkunst affødt af katastrofer og epidemier.
Et digt af Tom Waits er både genkendeligt og usædvanligt for ham, og så har Margaret Atwood ’interviewet’ George Orwell. Jeg er ikke engang kommet 23 sider ind, så jeg har mange ugers oplevelser til gode, hvor jeg både kan føle mig dum og blive klogere.
Ja tak til kulturlivsbekræftende oplevelser på radio
Caspar Eric er vært i det nye radioprogram Uden titel på P1 og fortsætter dermed sine interessante ture med interessante gæster forskellige steder i Danmark. Denne gang handler det om oplevelser ude i felten og om kunstformidling til alle.
Mens Caspar Erics forrige tur-program Det vi går rundt med (DR/Munck Studios 2021) var koncentreret om forholdet til krop og steder, er fokus nu let forskudt til kunstoplevelser. Programmet nærmer sig dog stadig uprætentiøst et andet menneske og så også lige et kunstværk, hvilket viser sig at være en frugtbar åbning for samtaler.
Uden titel går ud på at se på kunst og mennesker i hverdagshøjde og forstå, hvordan vi konstant forholder os til den, omgiver os med den, og påvirkes af den – uanset hvad de sidste par års kulturpolitiske corona-diskussioner har budt på af mærkværdige forestillinger om det halve eller modsatte – og det er meget kulturlivsbekræftende.
Den subjektive og åbne tilgang fungerer som altid godt for Caspar Eric og dermed også for gæsten og lytteren – det er rolig og velproduceret hverdagsradio om kunstoplevelser og andre oplevelser.
Brent Cobbs forbløffer med vellykket miks af country og gospel (!)
Countryartisten Brent Cobb arbejder midt i en tradition, og han forsøger ikke at forny den – bare at gøre det rigtig godt. Selvom jeg godt kan lide at blive udfordret af musik, der sprænger grænser, kan jeg også virkelig godt lide country og det, man over en bred kam kalder ”americana”.
Jeg falder tit for de lidt skæve varianter, altså alt-country, men indimellem falder jeg også for noget af det, der ikke prøver at forny noget som helst, nærmest tværtimod.
Brent Cobb udgav i 2020 det anmelderroste country-album “Keep ’Em on They Toes”. Et super velspillet album, 100 pct. indenfor traditionen, komplet med fuldskæg, trucker kasket og en ”dialekt”, der ville få en hver caster af westernfilm til klappe og huje.
Det lyder simpelthen så godt og rigtigt. Men nu er det så, jeg alligevel bliver udfordret, for det nye album “And Now Let’s Turn the Page” viser sig sørme at være et gospel-album. Ikke sådan et med kor, men alligevel et country gospel album. Jeg bliver notorisk utryg, når talen falder på Gud eller politik i sammenhæng med musik, men singlerne, der udkommet forud for albummet har alligevel bevæget mig, så jeg er ret sikker på, det er et album, der bliver værd at overgive sig til.
Kulturlisten – Hver uge får du en samling af korte, skarpe omtaler af kulturen omkring os, skrevet af POV’s kulturskribenter.
Aktuelle bøger, film, forestillinger, udstillinger, koncerter og tv-programmer anmeldes engageret men kortfattet, så du på kort læsetid får essensen og overblikket.
Find Kulturlisten her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
